Der bliver hårdt brug for de grønne stemmer i Europa-Parlamentet
10.6.2024 06:11:58 CEST | Green Power Denmark | Pressemeddelelse
Tillykke til de 15, som er blevet valgt eller genvalgt til Europa-Parlamentet. Med et Europa-Parlament, som skal følge op på det mest grønne og aktive parlament nogensinde, bliver der hårdt brug for indsatsen fra de grønne danske politikere, mener Green Power Denmark.
Det nyvalgte Europa-Parlament får som en af sine væsentligste opgaver at føre Europa i mål med klimaambitionerne i 2030. Det er ambitioner, som skal gøre Europa mere grønt, sikkert og konkurrencedygtigt.
-Europa-Parlamentet har i de seneste år haft modet til at træffe fremsynede beslutninger. Nu kommer et nyt parlament og en ny balance blandt partierne. Det vil vi følge nøje med i. Vi tager naturligvis borgernes bekymringerne for eventuelle prisstigninger alvorligt, men hvis EU sætter tempoet ned for den grønne omstilling, er det helt sikkert, at landene i Europa vil tabe arbejdspladser, vækst og velstand, siger Kristian Jensen, adm. direktør i Green Power Denmark.
Alt tyder på, at der fortsat er et klart flertal i Europa-Parlamentet blandt de partier, som har vedtaget den grønne lovgivning i de seneste fem år. Men enkelte partier har ført kampagner mod elektrificering og grøn omstilling.
-Vi skal være bedre til at pege på, at mere sol- og vindenergi giver lavere energiregninger, og at prisen på investeringer i for eksempel varmepumper og elbiler er faldet markant over de senere år. Det gør det meget billigere for borgerne og virksomhederne at vælge det grønne alternativ frem for det sorte og fossile, siger Kristian Jensen.
Den kommende EU-Kommission vil fremlægge forslag til lovgivning, der sætter et mål for reduktion af CO2 på 90 procent i 2040 og sikrer, at EU når målet om klimaneutralitet i 2050. Det bliver en af de konkrete opgaver, som Europa-Parlamentet skal arbejde med.
Under valgkampen har Green Power Denmark lanceret fire overordnede EU-prioriteter: Der er brug for at accelerere elektrificeringen af energiforbruget, opføre vindmøller og solceller i et højt tempo, styrke elnettet og den grønne energiindustri.
Konkret foreslår Green Power Denmark, at den nye Europa-Kommission inden for de første 100 dage fremlægger en handlingsplan for, hvordan grøn strøm kan erstatte forbruget af kul, olie og naturgas i alle dele af samfundet.
-Færre europæere skal varme deres hjem op med naturgas, flere skal køre elbil, og flere virksomheder skal producere deres varer på grøn strøm. Det vil gavne klimaet og reducere vores afhængighed af fossile brændsler. Det vil give Europa en langt større politisk og økonomisk frihed, siger Kristian Jensen.
Et stærkere elnet på tværs af Europa vil forbedre forsyningssikkerheden og reducere elprisen, fordi det bliver muligt at flytte den vedvarende energi til områder, hvor der er et højt forbrug.
De nyvalgte parlamentarikere skal også være klar til at hjælpe den grønne europæiske industri, som kæmper med stigende omkostninger og konkurrence på ulige vilkår fra USA og Kina.
-Der er brug for fælles europæiske løsninger og en grøn industripolitik, så Europa fortsætter med at være førende inden for grøn teknologi. Det er det, vi skal leve af i fremtiden, siger Kristian Jensen.
Den administrerende direktør kommer med en klar opfordring til de nyvalgte danske Europa-parlamentarikere.
-I skal gå efter en plads i Europa-Parlamentets Industri- og energiudvalg, også kaldet ITRE. Det er dér den grønne kamp kommer til at stå. Og det er dér, I for alvor kan få indflydelse på udviklingen i Europa, siger han.
Kontakter
Claus Kaae-NielsenSenior presserådgiver
Tlf:35 30 04 02Tlf:23 32 68 29ckn@greenpowerdenmark.dkGreen Power Denmark
Green Power Denmark er Danmarks grønne erhvervsorganisation og vil fungere som talerør for den danske energisektor. Sammen med vores mere end 1500 medlemmer arbejder vi for, at Danmark hurtigst muligt elektrificeres med grøn strøm. Green Power Denmark repræsenterer både energiindustrien, store og små ejere og opstillere af energiteknologi samt de selskaber, der driver det danske elnet og handler med energi.
Green Power Denmark blev grundlagt 23. marts 2022 ved en fusion af Dansk Energi, Wind Denmark og Dansk Solkraft.
Følg pressemeddelelser fra Green Power Denmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Green Power Denmark
Green Power Denmark: Regeringen sætter strøm til Danmark2.6.2026 16:26:52 CEST | Pressemeddelelse
Den nye regering har fremlagt et ambitiøst regeringsgrundlag med gennemgribende initiativer til at booste elektrificeringen og den grønne omstilling af Danmark. Allerøverst står en akutplan for Energinet som efterspurgt af Green Power Denmark.
Green Power Denmark: Stor mangel på transmissionsnet er yderst kritisk for vores samfund27.5.2026 14:01:36 CEST | Pressemeddelelse
Et foreløbigt overblik fra Energinet viser meget begrænset restkapacitet i transmissionsnettet allerede nu og de næste 10 år. Det er en yderst kritisk situation for vores samfund, som både kalder på akut handling i form af en hastelov og et strukturelt løft, der sætter tempo og retning på udbygningen af transmissionsnettet.
Udbuddet af havvindmøller er en tiltrængt succes21.5.2026 09:32:30 CEST | Pressemeddelelse
Udviklere har budt på at opføre to havvindmølleparker i henholdsvis Nordsøen og ved Hesselø. Det er fremragende nyt for vindindustrien og for Danmark, som i de kommende år skal erstatte forbruget af olie og gas med grøn strøm, mener Green Power Denmark.
Arla vinder Green Power Prisen 202619.5.2026 16:05:39 CEST | Pressemeddelelse
Mejerivirksomheden Arla vinder årets Green Power Pris for at vise, hvordan nogle af de mest energitunge industriprocesser kan elektrificeres i stor skala. Med massive investeringer i varmepumper, elkedler og grøn strøm har Arla reduceret afhængigheden af naturgas og vist vejen for en mere elektrisk fødevareindustri.
Mads-Ole Astrupgaard bliver bestyrelsesleder i Green Power Denmark19.5.2026 10:19:36 CEST | Pressemeddelelse
Den adm. direktør i Resolux Group og Kristoffer Böttzauw fra Andel er det nye makkerpar i spidsen for Green Power Denmarks bestyrelse
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum