600 børn bliver ”flyttemænd” for en dag
Fredag den 14. juni klokken 10.10 danner 600 børn og 50 lærere en lang flyttekæde, så de sammen kan flytte de første genstande fra Overlund Skole til Lysningen, der efter 7 års byggeri nu kan tages i brug

Efter 7 års ventetid bliver fredag den 14. juni 2024 en ganske særlig dag for elever og lærere på Overlund Skole.
Den dag er den nye skole og kulturhus, Lysningen, nemlig klar til indflytning, og derfor vil elever og ansatte på skolen klokken 10.10 sammen hjælpe hinanden med at flytte de første ting.
- Flytningen markerer et nyt og spændende kapitel for Overlund Skole, og vi inviterer alle i lokalområdet Overlund til at deltage i festlighederne. De begynder ved Overlund Skole og slutter ved Lysningen. Elever og lærere vil i en lang kæde bære skolesager, musikinstrumenter, idrætsudstyr, læringsmaterialer og andet skoleudstyr til Lysningen på Gl. Randersvej 35, fortæller formand for Børne- og Ungdomsudvalget i Viborg Kommune, Katrine Fusager Rohde.
Hun håber, at rigtig mange vil møde op på dagen og deltage i den flytning, som mange har set frem til i lang tid.
Skaber sammenhæng
Det gælder også formand for Kultur-og Fritidsudvalget i Viborg Kommune, Mads Panny, der glæder sig til at Lysningen står færdig.
Specielt glæder han sig til at se, hvad sammensmeltningen af skole og kulturhus giver af fordele og oplevelser for lokalsamfundet.
- Lysningen er et mix af en skole, et idrætscenter og et moderne forsamlingshus. Målet er at skabe sammenhæng på en helt ny måde, hvor skolebørn, foreningsaktive og mange andre kan mødes på nye måder. Derfor håber og forventer jeg, at Lysningen vil udvikle sig til at blive det centrale samlingssted i området, siger Mads Panny.
En dag de husker
I første omgang handler det dog om at sikre, at første del af flytningen bliver en god dag for børn og ansatte fra Overlund Skole.
- Flytningen til Lysningen markerer en milepæl for Overlund Skole. Når vores skolebørn og deres lærere i en lang kæde forbinder de 2 bygninger og flytter skolesager, er det et stærkt billede på fællesskab og sammenhold. Det er ikke bare en flytning til en ny skole, men en overgang hvor vi sammen bygger fremtiden for vores børn og skole, siger skoleleder, Stine Bohnstedt.
Lysningen er et kulturhus i Overlund, som rummer en ny og moderne skole og nye faciliteter og lokaler til forenings- og kulturlivets mange fritidsbrugere.
Byggeprojektet begyndte i 2017 og har kostet 275 millioner kroner.
Nøgleord
Kontakter
Katrine Fusager RohdeFormand for Børne- og Ungdomsudvalget
Tlf:24 75 66 64kroh@viborg.dkMads PannyFormand for Kultur- og Fritidsudvalget
Tlf:29 72 29 91mapi@viborg.dkStine BohnstedtSkoleleder
Tlf:50 74 20 25sbo@viborg.dkOm Viborg Kommune
Viborg Kommune er med sine knap 100.000 indbyggere Danmarks tiende største kommune og med sine 1.474 km² den næststørste kommune målt på areal.
Følg pressemeddelelser fra Viborg Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Viborg Kommune
Viborg Kommune og Røde Kors i samarbejde om at sikre sårbare borgere i tilfælde af strømsvigt18.12.2025 11:00:00 CET | Pressemeddelelse
Som den første kommune i Danmark har Viborg Kommune indgået en aftale med Røde Kors, der skal sikre tryghed og hurtigere hjælp til sårbare borgere ved forsyningssvigt af strøm.
Byrådet godkender trepartsaftale: Udtagning af ådale skal hjælpe Hjarbæk Fjord17.12.2025 19:19:16 CET | Pressemeddelelse
Hjarbæk Fjord har det rigtigt skidt. Nu har byrådet godkendt en plan, hvor udtagning af ådale og omlægning af arealanvendelse skal mindske kvælstofudledningen og give fjorden nyt liv.
Oplev et køkken til 50 millioner kroner17.12.2025 08:30:00 CET | Pressemeddelelse
Interessen for at se, hvordan et topmoderne produktionskøkken ser ud, har været stor. Derfor inviterer Madservice Viborg, Viborg Kommune, nu alle interesserede til åbent hus to gange i det nye år.
Første to ældretilsyn efter ny ældrelov giver ros til hjemmeplejen16.12.2025 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
De allerførste ældretilsyn efter den nye ældrelov er nu gennemført i Viborg Kommune – og både i Bjerringbro og Stoholm får hjemmeplejen positive vurderinger.
Nu bliver Viborg Bibliotekerne gebyrfri15.12.2025 12:00:00 CET | Pressemeddelelse
Fra 1. januar 2026 kan alle borgere i Viborg Kommune låne bøger og materialer på Viborg Bibliotekerne uden at bekymre sig om gebyrer.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum