Hver tredje nyuddannede lærer i København har forladt folkeskolen fem år efter ansættelsen – se tallet for din landsdel
Der er store geografiske forskelle på, hvor mange nyuddannede lærere der forlader folkeskolen hurtigt efter deres første ansættelse, viser ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Værst står det til i Byen København, mens Østjylland ligger i den anden ende af skalaen.
![Knap hver fjerde nyuddannede lærer, der får arbejde i folkeskolen umiddelbart efter uddannelse, forlader den igen inden for fem år. Men tallet dækker over store geografiske forskelle. Se og embed interaktiv udgave af kortet her: https://www.datawrapper.de/_/0mTkI/?v=4](/data/images/public/13560159/13895798/5b86e231-ebaa-4e61-88a0-b3a755ca70e1-w_720.jpg)
GRUNDSKOLE
31,3 procent af de nyuddannede lærere, der fik job i en folkeskole i Byen København umiddelbart efter endt uddannelse i 2018, var ikke længere ansat i en folkeskole noget sted i landet fem år efter.
Byen København er den ud af 11 landsdele med den højeste andel.
Det viser ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd på baggrund af data fra Danmarks Statistiks registre.
På landsplan havde 23,7 procent (knap hver fjerde) nyuddannede lærere forladt folkeskolen igen efter fem år, mens tallet er 15,6 procent i Østjylland i bunden af skalaen.
"For mange nyuddannede lærere forlader folkeskolen efter bare få år. Det er et problem for vores skolebørn. Men tallene viser også, at der er store geografiske forskelle," siger Emilie Damm Klarskov, analysechef i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
”Der er fokus på problemet fra kommunernes side, og Danmarks Lærerforening har foreslået, at nyuddannede lærere får støtte via en mentor- eller støtteordning, når de starter i arbejde. Det er utrolig fornuftigt at lave nogle indsatser for at give flere unge lærere en bedre start på arbejdslivet,” siger Emilie Damm Klarskov.
I opgørelsen tages der udgangspunkt i landsdelen for de nyuddannede læreres første ansættelsessted.
Analysens hovedkonklusioner
- 31,3 procent af de nyuddannede lærere, der fik job i en folkeskole i Byen København umiddelbart efter endt uddannelse i 2018, var ikke længere ansat i en folkeskole fem år efter. Det er landsdelen med den højeste andel.
- I Østjylland har 15,6 procent af de nyuddannede lærere forladt folkeskolen fem år efter, hvilket er den laveste andel. Landsgennemsnittet er 23,7 procent.
Tabel: Flest nyuddannede lærere forlader folkeskolen i København
Tabellen viser antallet af nyuddannede lærere, som arbejdede i folkeskolen umiddelbart efter endt uddannelse i 2018, fordelt efter landsdel for første ansættelse, og hvor mange der har forladt folkeskolen efter fem år. Bornholm indgår ikke af diskretionshensyn.
Landsdel |
Antal i alt |
Stadig i folkeskolen fem år efter |
Forladt folkeskolen fem år efter |
Byen København |
176 pers. |
68,8 pct. |
31,3 pct. |
Fyn |
80 pers. |
70,0 pct. |
30,0 pct. |
Nordjylland |
120 pers. |
72,5 pct. |
27,5 pct. |
Vest- og Sydsjælland |
86 pers. |
74,4 pct. |
25,6 pct. |
Østjylland |
219 pers. |
75,8 pct. |
24,2 pct. |
Nordsjælland |
71 pers. |
77,5 pct. |
22,5 pct. |
Sydjylland |
129 pers. |
81,4 pct. |
18,6 pct. |
Vestjylland |
84 pers. |
82,1 pct. |
17,9 pct. |
Københavns omegn |
159 pers. |
82,4 pct. |
17,6 pct. |
Østsjælland |
45 pers. |
84,4 pct. |
15,6 pct. |
Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registre
Kontakter
Emilie Damm KlarskovAnalysechef
Tlf:27 35 85 95ead@ae.dkJesper KirkbakKommunikationschef
Tlf:50 73 71 34jk@ae.dkLinks
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd er en økonomisk-politisk tænketank og et samfundsøkonomisk analyseinstitut, der arbejder for at fremme den sociale retfærdighed i Danmark. AE’s overordnede formål er at udarbejde og formidle samfunds- og erhvervsøkonomisk viden samt løsningsideer til gavn for lønmodtagerne og for at fremme den sociale retfærdighed.
Følg pressemeddelelser fra AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
Færre børn i de kommende år løser økonomisk problem: Nu behøver politikerne ikke at hæve skatterne eller skære i velfærden22.7.2024 09:41:55 CEST | Pressemeddelelse
Efter en markant nedjustering af danskernes forventede fertilitet i de kommende år er der ikke længere behov for politiske indgreb for at leve op til budgetlovens underskudsgrænse, viser analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE).
Rekordmange studenter er uden uddannelse: Se tallet for din kommune og landsdel15.7.2024 09:05:00 CEST | Pressemeddelelse
Særligt mange studenter fra København, Nordsjælland og resten af Sjælland er hverken i gang med eller har gennemført en erhvervskompetencegivende uddannelse fem år efter studentereksamenen, viser ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. På landsplan er rekordmange studenter ufaglærte.
Beskæftigelsen blandt seniorer buldrer afsted – især blandt faglærte og ufaglærte15.7.2024 08:07:30 CEST | Pressemeddelelse
Gennem de senere år er beskæftigelsen blandt seniorer steget markant, men det gælder især blandt ufaglærte, faglærte og personer med korte videregående uddannelser, viser analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). I nogle brancher er seniorerne overrepræsenterede. Det gælder for eksempel i ejendomshandel og andre serviceerhverv. I andre branche er seniorerne underrepræsenterede.
Seniorerne i resten af landet haler ind på Nordsjælland: Se beskæftigelsesfremgangen i din kommune15.7.2024 07:05:00 CEST | Pressemeddelelse
Den geografiske forskel på seniorers beskæftigelse er blevet mindre siden 2012, viser ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Kommuner i resten af landet har halet ind på de nordsjællandske.
Rekordmange studenter er uden uddannelse20.6.2024 11:51:26 CEST | Pressemeddelelse
27.000 studenter under 30 år er hverken færdige eller i gang med en uddannelse fem år efter studentereksamen, viser en analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Det er rekordmange og cirka 12.000 flere end for ni år siden. En fremskrivning viser endda, at der i 2028 kan være 37.000 unge, der ikke er i gang med eller har færdiggjort en uddannelse.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum