Nu kommer Palæstinas Plads igen på dagsordenen i København
7.6.2024 13:48:39 CEST | Københavns Kommune Klima-, Miljø- og Teknikforvaltningen | Pressemeddelelse
Vejnavnenævnet skal på sit næste møde behandle forslaget om at navngive et område på Nørrebro Palæstinas Plads.
Mange københavnere har rødder i Palæstina, men hidtil er hverken veje, parker eller pladser i København navngivet efter landet til trods for et stort lokalt ønske om dette. Men nu er der fremskridt i sagen, da Vejnavnenævnet på sit møde den 17. juni har et forslag på dagsordenen om at døbe en hidtil unavngiven plads på Nørrebro ’Palæstinas Plads’.
Et flertal bestående af Enhedslisten, Radikale, SF og Alternativet i Teknik- og Miljøudvalget vedtog allerede for et lille år siden at indstille netop det forslag til behandling i Vejnavnenævnet. Men blot to dage inden det skulle have været oppe i Vejnavnenævnet skete terrorangrebet på Israel den 7. oktober, hvorfor forslaget blev udskudt. Nu skal det imidlertid være ifølge flertallet, som bl.a. tæller Line Barfod, der som forperson for Vejnavnenævnet har sat det på dagsordenen igen.
Line Barfod (EL), teknik- og miljøborgmester i København, siger:
"Vi har en stor gruppe københavnere, der enten kommer fra eller har rødder i Palæstina, og det er en vigtig gestus over for vores medborgere at opkalde en plads efter det land, de har rod i. På samme måde som vi har gjort det med alle mulige andre byer, landsdele og lande, som københavnere har rod i."
Christopher Røhl (R), gruppeforperson for Radikale Venstre og medl. af Teknik- og Miljøudvalget, siger:
"Det er vigtigt at skille folket i Palæstina fra terrororganisationen Hamas. Derfor var det rettidigt med en pause på navngivningen efter det frygtelige angreb i oktober, men på linje med resten af det internationale samfund er det tid til at give Palæstina en plads i vores hovedstad, ligesom de længe har haft en plads i FN’s organer."
Astrid Aller (SF), medl. af Teknik- og Miljøudvalget, siger:
"Veje og pladser opkaldt efter verdens lande er strøet ud over det Københavnske bykort, og i SF er vi glade for, at vi nu endelig tilføjer Palæstinas Plads til dem. Der er så mange københavnere, som enten selv har palæstinensisk baggrund, eller som har involveret sig i arbejdet for palæstinensernes rettigheder, som vil få glæde af det."
Troels Chr. Jakobsen (Å), medl. af Teknik- og Miljøudvalget, siger:
"Det er en rigtig svær tid for alle med palæstinensisk baggrund, men måske kan det blive lidt lettere, hvis man føler sig set og anerkendt af den by, man bor i."
Nøgleord
Kontakter
Teknik- og Miljøforvaltningens pressevagt
Tlf:2327 8090presse@tmf.kk.dkVedhæftede filer
Følg pressemeddelelser fra Københavns Kommune Klima-, Miljø- og Teknikforvaltningen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Københavns Kommune Klima-, Miljø- og Teknikforvaltningen
Flere og hurtigere lademuligheder på vej til københavnske elbilister23.3.2026 10:00:00 CET | Pressemeddelelse
Nu kan københavnske elbilejere se frem til flere lademuligheder i byen. Samtidig kan det også gå endnu hurtigere at få strøm på bilen. Københavns Kommune har netop afsluttet udbuddet af lynladere på fire forskellige lokationer. I alt er der mulig for op mod 32 lynladepunkter. Samtidig er der også flere normalladere på vej i byen.
Nye tal på byggesagsområdet: Sagsbehandlingstider i København godt på vej i mål6.3.2026 12:01:51 CET | Pressemeddelelse
KL har netop udsendt årets tal på byggesagsområdet, der viser, om København overholder de aftalte sagsbehandlingstider mellem kommuner og stat. Borgmester glæder sig over udviklingen og retter nu fokus på at få lokalplanerne til at følge trop på den positive udvikling.
København og Frederiksberg kommuner: Glædeligt med ny håndsrækning til skybrudssikring23.2.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Regeringen har netop sendt et nyt lovforslag i høring, der gør det muligt for kommuner og forsyningsselskaber at færdiggøre flere klimatilpasningsprojekter, som allerede er planlagt. Projekterne skal beskytte byer og borgere mod ødelæggende oversvømmelser, når kraftige regnskyl og skybrud rammer.
Evaluering: færre biler og flere fodgængere i Middelalderbyen17.2.2026 07:30:39 CET | Pressemeddelelse
Evalueringen af omlægningen af parkeringspladser i Middelalderbyen er landet og skal i høring. Klima-, miljø- og teknikborgmesteren vil indføre flere midlertidige tiltag, så byrummene bliver udnyttet bedre, indtil de permanente byrum bliver etableret.
Line Barfod vil indføre krav om ejerboliger i nybyggeri i København hurtigst muligt27.1.2026 13:41:54 CET | Pressemeddelelse
I et nyt udspil vil regeringen og partierne i forligskredsen bag planloven give kommunerne mulighed for at bestemme, at op til 25 pct. af boligmassen i nye boligområder skal være ejerboliger. Den mulighed findes ikke i dag.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum