Politiforbundet: Behov for flere ressourcer og bedre uddannelse mod økonomisk kriminalitet

Politiforbundet er enige, men advarer mod forhastede politiske hovsaløsninger. Derimod kræver det, at der følger tilstrækkeligt med ressourcer og de nødvendige kompetencer med til dansk politi, lyder det fra Politiforbundets formand, Heino Kegel. Han bakkes op af en enig hovedbestyrelse.

- Det er fint, at der med dokumentaren ”Den sorte svane” kommer et større politisk fokus på området, da sager vedrørende økonomisk kriminalitet har været voldsomt stigende i en årrække. Politiforbundet har igennem flere år råbt vagt i gevær herom. Det er bemærkelsesværdigt, at der først reageres på bagkant af dokumentarserien, der har forarget store dele af befolkningen. Politiet bruger i forvejen rigtig mange ressourcer på området, siger Heino Kegel.

- Der er et akut behov for flere ressourcer, så politiet kan følge med. Vi slæber allerede rundt på en kæmpe overarbejdspukkel, siger Heino Kegel.

Han fremhæver, at politiet har brug for langt flere ressourcer i form af flere politifolk og administrativ understøttelse til at kunne følge med udviklingen og nå til bunds i sager, der kan være efterforskningsmæssigt meget komplicerede og tunge, når der er tale om den organiserede økonomiske kriminalitet. Men også en stigende mængde af de mindre øko-sager er en udfordring i politikredsene. 

Han pointerer, at det også er vigtigt at investere i uddannelse og kompetenceudvikling:

- Det er da paradoksalt, at politiets basisuddannelse er blevet forkortet, samtidigt med at opgaver og krav bliver mere komplekse. Derfor er der brug for at sætte ind med mere og bedre uddannelse for at komme på højde med kriminalitetsudviklingen, lyder det fra forbundsformanden. 

Regeringen mødes mandag den 10. juni med Folketingets partier om TV2-dokumentaren ”Den sorte svane”. Politiforbundet kommer i den forbindelse med en række initiativer til politikerne:

Forslag til indsatsområder til politikerne: 

• Ressourcer: Der er behov for at få tilført langt flere ressourcer til politiet, og samtidig er det derfor useriøst at pålægge politiet besparelser i en tid, hvor sager om økonomisk- og it-kriminalitet eksploderer. Det er ikke for sent at investere i fremtidens politi.
• Uddannelse: Politiets basisuddannelse forlænges og forbedres, især inden for efterforskning og it-kriminalitet, så politiet kan komme på højde/forkant med kriminalitetsudviklingen.
• Kompetencer: Igangsæt forskning, efter- og videreuddannelse gennem hele politikarrieren og bring politiet på omgangshøjde med digitaliseringskravene til et moderne politi.
• Forebyggelse: Politiet bør i højere grad prioritere forebyggelse, og der skal lyttes til fagligheden, inden der iværksættes politiske initiativer. I den forbindelse er det altafgørende, at der er mulighed for udveksling af oplysninger på tværs af myndighederne.
• Prioritering: Der er behov for en politisk debat om, hvilke opgaver politiet skal løse. Politiet har for mange opgaver til for få hænder. Hvad skal prioriteres? Skal der være en bagatelgrænse?