Vejarbejde går i gang nord for Roskilde
Der skal lægges ny asfalt på Frederiksborgvej ved Risø nord for Roskilde. For at genere trafikanterne mindst muligt bliver arbejdet udført i aften- og nattetimerne.

Det er blevet tid til at udskifte asfalten på Frederiksborgvej ved Risø nord for Roskilde.
Der er tale om en 1,6 kilometer lang strækning, der ligger mellem Lille Valbyvej i syd og Gundsølillevej i nord, og hvor den nuværende asfalt er så nedslidt, at det nu er nødvendigt at få den udskiftet.
Vejdirektoratet tager hul på opgaven torsdag 13. juni og forventer at være færdig lørdag 22. juni.
Sådan foregår arbejdet
Første opgave går ud på at affræse den gamle belægning, så der er plads til at foretage reparationer af den underlæggende belægning.
Når det er gjort, skal der udlægges nyt slidlag. Som afslutning skal kørebanen have nye vejstriber.
Information til trafikanterne
For trafikanter på Frederiksborgvej, der også er kendt som rute 6, betyder vejarbejdet, at strækningen vil blive spærret, og man vil derfor blive ledt ud på en mindre omkørsel, hvilket der vil blive skiltet med.
Beboere på den 1,6 kilometer lange strækning kan med forsigtighed – og efter entreprenørens anvisninger – køre til og fra deres ejendom. Men hvis et alternativ skulle være muligt, opfordrer Vejdirektoratet til, at man benytter sig af det.
Der bliver etableret skiltet omkørsel ad Østre Ringvej, Store Valbyvej og Gundsølillevej – og omvendt. Mindre forlænget rejsetid må således forventes.
Cyklister og fodgængere kan frit benytte cykel- og fællesstierne langs Frederiksborgvej. Dog skal man være agtpågivende, da der bliver udført arbejde i kort afstand til stierne.
Rastepladsen overfor Lille Valbyvej vil være spærret i arbejdsperioden.
På hverdage vil arbejdet foregå som aften- og nattearbejde i tidsrummet mellem kl. 20.00 og 5.30, mens det i weekenden kan strække sig til kl. 7.00 om morgenen.
Fordi vejarbejde er vejrafhængigt, er der altid en risiko for, at det kan blive udskudt på grund af vejrforhold.
Vejdirektoratet beklager på forhånd de gener, som arbejdet måtte medføre for naboer og trafikanter.
På Vejdirektoratets trafikkort kan man altid holde sig opdateret om den aktuelle situation på statsvejene og få viden om restriktioner for trafikken, konkrete vejarbejder og øvrige trafikmeldinger.
Nøgleord
Kontakter
Frederik V. LandboEntrepriselederVejdirektoratet
Tlf:72 44 24 98fvl@vd.dkVejdirektoratets Trafikcenters pressetelefon
Tlf:20 61 26 64Vejdirektoratets pressetelefon
Tlf:51 83 33 93Følg pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Vejdirektoratet inviterer til markedsdialog om tunnelbyggeri i Aalborg10.7.2025 14:51:45 CEST | Pressemeddelelse
Vejdirektoratet indleder en dialog med markedet for at finde de bedste løsninger til byggeriet af en tunnel under Limfjorden med tilhørende veje og broer.
Ejer Bavnehøj rastepladser åbner og klar til sommerferiens kørepauser8.7.2025 09:17:05 CEST | Pressemeddelelse
Ombygningen af til- og frakørslerne ved <54> Ejer Bavnehøj på E45 Østjyske Motorvej er færdige. Dermed kan rastepladserne åbne til sommerens ferietrafik. Sneptrup-stien, der løber under til- og frakørslerne nord for rastepladserne, åbner også i denne uge.
Den gamle bro over E45 ved <58> Hedensted rives ned den 23. og 24. august – motorvejen spærres i aften- og nattetimerne4.7.2025 09:02:00 CEST | Pressemeddelelse
I forbindelse med udbygningen af E45 Østjyske Motorvej fra fire til seks spor, skal den gamle bro for Gesagervej over motorvejen ved <58> Hedensted rives ned. Både før, under og efter bronedrivningen vil der være gener og omkørsler for trafikanterne i området.
Ny asfalt på hovedvejen mellem Snoldelev og Solrød3.7.2025 12:56:43 CEST | Pressemeddelelse
Vejdirektoratet lægger ny asfalt på Roskildevej mellem Snoldelev og Solrød fra mandag 7. juli til torsdag 24. juli. Vejen er spærret i aften- og nattetimerne.
Spærringer ved kryds syd for Grindsted i sommer og efterår3.7.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Vejdirektoratet er i gang med at ombygge krydset mellem Tingvejen og Søndre Ringvej/Vesterhedevej syd for Grindsted by ved Billund til en rundkørsel. I forbindelse med arbejdet er der behov for spærringer af bl.a. Søndre Ringvej, som spærres fra på mandag.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum