Ny opgørelse: 670.000 danskere har en hjerte-kar-sygdom
En ny opgørelse viser, at hver syvende voksne dansker har en hjerte-kar-sygdom. Det kalder på handling, lyder det fra Hjerteforeningen
Hvis du kigger dig rundt på arbejdspladsen, i fitnesscentret eller i supermarkedet, vil du hurtigt kunne finde en person med hjerte-kar-sygdom, viser en ny opgørelse fra Hjerteforeningen.
Ifølge den nye opgørelse er det hele 670.000 danskere over 18 år, der i dag lever med en hjerte-kar-sygdom. Det svarer til ca. hver 7. voksne dansker.
Et tal, der gør indtryk på Hjerteforeningens adm. direktør, Anne Kaltoft:
- Den nye opgørelse understreger blot i endnu højere grad, at hjertesygdom er en folkesygdom, der kræver politisk og sundhedsmæssig opmærksomhed.
- Hjertesygdom rammer både unge som ældre, og det er derfor afgørende, at vi får sikret nogle ordentlige rammer, så de mange hjertesyge danskere kan leve et godt liv med deres sygdom, fortsætter Anne Kaltoft.
Flere danskere inkluderet
Det nye tal kan syne som et markant spring fra tidligere, hvor det blev anslået, at omtrent 524.000 danskere led af hjerte-kar-sygdom. Tallet kan dog ikke sammenlignes 1:1 med det tidligere estimat, da stigningen har flere årsager:
Blandt andet viser opgørelsen, at der hvert år kommer 65.700 nye tilfælde, mens en del af stigningen desuden skyldes, at man i dag opgør tallene anderledes end tidligere. Førhen registrerede man kun hjerte-kar-tilfælde hos danskere over 35 år, men det nye estimat inddrager alle danskere over 18 år.
Derudover er nye sygdomsgrupper som fx stroke blevet inkluderet.
Ændringerne i den nye beregningsmetode er foretaget for at følge Sundhedsdatastyrelsen så vidt muligt.
Kalder på handling
Men selv om den nye opgørelsesmetode altså er en del af årsagen til stigningen, kommer man ikke udenom, at hjertesygdom fortsat fylder alt for meget i det danske sundhedsvæsen.
Det mener Anne Kaltoft, der kalder den nye opgørelse for bekymrende læsning. Hun opfordrer til handling:
- Vi skal blive langt bedre til at hjælpe danskerne med at undgå at blive syge. Det handler om at sætte ind med forebyggelse af hjertesygdom tidligere, end vi gør i dag, og så skal vi blive bedre til den tidlige opsporing af danskere i risiko for hjerte-kar-sygdom.
- Og hvis man så bliver syg, skal det være muligt at få den rette hjælp, så man kan leve et godt liv med sin kroniske sygdom, slutter Hjerteforeningens adm. direktør.
Nøgleord
Kontakter
Jacob MouritsenPresserådgiver
Tlf:29819207jmouritsen@hjerteforeningen.dkLinks
Følg pressemeddelelser fra Hjerteforeningen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Hjerteforeningen
Byt parasollen ud med en hjertestarter: Lær genoplivning på stranden i uge 294.7.2024 12:56:17 CEST | Pressemeddelelse
Igen i år kan danskerne bytte badebolden ud med en hjertestarter på badesteder rundt om i landet
Hjerteforeningen og Børnehjertefonden sender 26 mio. af sted til dansk hjerteforskning27.6.2024 13:52:01 CEST | Pressemeddelelse
Der gemmer sig store perspektiver bag syv nye danske hjerteforskningsprojekter, der nu bliver sat i søen. Hjerteforeningen og Børnehjertefonden støtter projekterne med i alt 26 millioner kroner.
Hjerteforeningen efterlyser mod: Politikerne skal tage fat om nældens rod11.6.2024 14:17:17 CEST | Pressemeddelelse
Der er en lang række gode anbefalinger i dagens udspil fra sundhedsstrukturkommissionen. Nu er det politikernes tur til at forhandle om den endelige struktur.
Glæde i Hjerteforeningen: H.M. Dronningen fortsætter som protektor30.5.2024 14:32:09 CEST | Pressemeddelelse
H.M. Dronningen fortsætter sit protektorat for Hjerteforeningen, og det vækker stor glæde.
Lars Vinge Frederiksen ny formand for Hjerteforeningen26.5.2024 10:35:56 CEST | Pressemeddelelse
Hjerteforeningen får en meget erfaren erhvervsmand som ny formand for bestyrelsen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum