Copenhagen Light Festival

Ny analyse: Tusindvis af københavnere trodsede vintermørket og besøgte Copenhagen Light Festival

Del

For første gang har Copenhagen Light Festival i samarbejde med Vemco Group og 3Insights, som er en del af teleselskabet 3, foretaget en analyse af, hvor mange, der begav sig ud for at opleve Danmarks største lysfestival i februar måned.

Vemco Group har stået for at tælle antallet af besøgende ved Jorcks Passage, mens 3Insights har brugt anonymiseret mobilitetsdata.
Vemco Group har stået for at tælle antallet af besøgende ved Jorcks Passage, mens 3Insights har brugt anonymiseret mobilitetsdata. ”Vivid Verve” af Vibe Lundemark i Jorcks Passage Copenhagen Light Festival Copenhagen Light Festival, Christoffer Askman, vnr.TV

Copenhagen Light Festival har altid været velbesøgt, men da festivalen er gratis at deltage i, har arrangørerne ikke haft noget klart overblik over, hvor mange, der rent faktisk deltager i festivalen. Det har festivalen derfor besluttet sig for at blive klogere på med en besøgstalsanalyse foretaget af Vemco Group og 3Insights.  

Med fireoghalvtreds installationer på tværs af byen og en festivalperiode, der strækker sig over ca. tre uger, har Copenhagen Light Festival i denne omgang udvalgt installationen ved Jorcks Passage til en stikprøveanalyse af, hvor mange, der besøgte festivalen ved en given installation i udstillingsperioden. 

“Selvom vi ikke har dækket alle lokationerne i analysen, har analyserne fra Jorcks Passage fra Vemco Group og 3Insights alligevel givet os en god idé om, hvor velbesøgt Copenhagen Light Festival var i år, ” siger Jesper Kongshaug, formand for Copenhagen Light Festival.

Vemco Group har stået for at tælle antallet af besøgende ved Jorcks Passage, mens 3Insights har brugt anonymiseret mobilitetsdata til at efterse, om de besøgende her bevæger sig på tværs af byen for at se installationerne, som arrangørerne af Copenhagen Light Festival formoder.

Med udgangspunkt i installationen ved Jorcks Passage har Vemco Group på baggrund af deres egenudviklede automatiske kundetæller software målt, at der i løbet af festivalen fra d. 2. februar - 25. februar samlet set var ca. 30.700 flere besøgende i gennem sammenlignet med samme periode sidste år i tidsrummet kl. 17-22. 

 “Ideen til at undersøge disse data kom fra vores ønske om at forstå “the art of attraction”- hvordan kunst kan bringe folk tættere sammen, væk fra de digitale skærme og ud i mørket for at nyde lyset,” siger Armina Terza, Global CMO hos Vemco Group. ”Dataene viser, at kultur og fordybelse stadig har en stærk tiltrækningskraft, og at det virkelig kan betale sig at skabe samlingspunkter i bybilledet for at tiltrække folk. 

Vores data, der viser, at der på en fredag i festivalsperioden var en stigning i besøgstal på lige knap 127% sammenlignet med samme dato sidste år, siger en hel del. Værket ”Vivid Verve” af Vibe Lundemark, som var opført i Jorcks Passage, har altså tiltrukket langt flere besøgende til passagen.

Vi er superglade for samarbejdet med 3Insights, som har kunnet berige datagrundlaget yderligere, og vi er glade for at kunne bekræfte Copenhagen Light Festivals mavefornemmelse med konkret data,” afslutter Armina Terza.

Derudover har 3Insights kunnet se, hvor de besøgende kom fra:

“Med anonymiserede mobilitetsdata har vi mulighed for at give et realistisk bud på, hvor mange, der opholder sig i et givent område på et givent tidspunkt. Det kan kombineres med en oplandsanalyse, som betyder, at vi kan estimere hvor i landet de besøgende kommer fra. For installationen her, kan vi se at de besøgende kommer fra alle dele af København.”  siger Jeppe Waidtsløw, Head of Business Development hos 3.

“Vi har altid haft en fornemmelse af, at installationerne i et område gjorde det mere velbesøgt, og at folk var gode til at bevæge sig på tværs af byen for at opleve installationerne. Ift. analysen ved Jorcks Passage, er det også, hvad den peger på,” siger Jesper Kongshaug fra Copenhagen Light Festival afslutningsvis.

Om 3Insights’ dataindsamlingsmetode

Med anonymiserede mobilitetsdata kan 3Insights analysere, hvor mange mennesker, der opholder sig i et givent område på et bestemt tidspunkt. 3Insights har ca. 18% af de danske telekunder, og det er således disse data, der tages udgangspunkt i, når besøgstal skal udregnes og bevægelsesmønstre vises. Metoden er både præcis og sikker, da den ikke indsamler eller gemmer nogen personlige oplysninger om gæsterne. Du kan læse mere om, hvordan 3Insights laver analyserne her.

Om Vemco Groups dataindsamlingsmetode

Vemco Group anvender avanceret kundetæller teknologi og egenudviklet software til præcist at måle antallet af besøgende ved specifikke installationer. Ved hjælp af sensorer monteret ved indgangene til Jorcks Passage, og data som er stillet til rådighed af Jorcks Ejendomsselskab, kunne vi meget præcist registrere antallet af personer, der passerede gennem området. Vores teknologi sikrer nøjagtige tællinger og anonymitet, hvilket betyder, at ingen personlige data indsamles eller gemmes. For at sige det meget firkantet, så forvandles de talte personer til anonymiserede dataprikker i vores software.

Ved hjælp af denne data kan vi trække detaljerede rapporter gennem vores software, der gør det muligt at analysere antallet af besøgende helt ned på timeniveau. Denne data er vital i argumentationen om et sådant events berettigelse, da den giver et præcist billede af de besøgendes engagement og festivalens indvirkning på byen. Denne metode giver os mulighed for at levere pålidelige besøgsdata, der hjælper arrangørerne med at evaluere festivalens succes og de besøgendes interaktion med installationerne.

Unders%F8gelsen%20viser%2C%20at%20Copenhagen%20Light%20Festival%20%B4s%20aktiviteter%2C%20kunst%20og%20samarbejdspartnere%20bringer%20folk%20ud%20i%20gaderne%20i%20det%20kolde%20februar.
Undersøgelsen viser, at Copenhagen Light Festival ´s aktiviteter, kunst og samarbejdspartnere bringer folk ud i gaderne i det kolde februar. Copenhagen Light Festival/Christoffer Askman, vnr.TV
Vemco%20Group%20og%20og%203Insights%20dokumenterer%20at%20Lysinstallationerne%20i%20et%20omr%E5de%20g%F8r%20det%20mere%20velbes%F8gt.
Vemco Group og og 3Insights dokumenterer at Lysinstallationerne i et område gør det mere velbesøgt. Bron, Broen, Bridge af Bål&Brand/Copenhagen Light Festival Christoffer Aksman, vnr.TV

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Vemco Group har stået for at tælle antallet af besøgende ved Jorcks Passage, mens 3Insights har brugt anonymiseret mobilitetsdata.
Vemco Group har stået for at tælle antallet af besøgende ved Jorcks Passage, mens 3Insights har brugt anonymiseret mobilitetsdata.
”Vivid Verve” af Vibe Lundemark i Jorcks Passage Copenhagen Light Festival Copenhagen Light Festival, Christoffer Askman, vnr.TV
Download

Links

Om Copenhagen Light Festival

Copenhagen Light Festival er en årligt tilbagevendende festival for lys, der transformerer det stille og kolde vintermørke til en særlig fejring af lyskunst, lysdesign og lysende oplevelser midt i København.  

I løbet af tre uger i februar præsenterer festivalen et bredt udvalg af lysbaserede værker – heriblandt skulptur, installation, projektion, event og belysning skabt af både etablerede og spirende lysdesignere, lyskunstnere, studerende og organisationer. Du kan læse mere om Copenhagen Light Festival her

Følg pressemeddelelser fra Copenhagen Light Festival

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Copenhagen Light Festival

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye