Hver femte nyuddannede lærer har forladt folkeskolen tre år efter ansættelsen
Mange nye folkeskolelærere forlader folkeskolen efter få år, viser analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE).
GRUNDSKOLE
I 2018 fik 1.180 nyuddannede lærere job i folkeskolen umiddelbart efter endt uddannelse. Tre år senere var kun 960 lærere fortsat i folkeskolen.
Det svarer til, at næsten hver femte (19,3 procent) af de nyuddannede lærere havde forladt folkeskolen igen inden for tre år.
Næsten hver fjerde (23,7 procent) havde forladt folkeskolen inden for fem år, hvilket er en stigning i forhold tidligere.
Det viser ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) på baggrund af data fra Danmarks Statistiks registre.
"Vi har som samfund et problem, når nyuddannede lærere forlader folkeskolen relativt hurtigt efter de har fået deres første job i folkeskolen. Skolebørn har brug høj lærerfaglighed og trygge rammer, men det er svært at opbygge i fremtiden, hvis vi ikke bliver bedre til at holde fast i de unge lærere," siger Emilie Damm Klarskov, analysechef i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
En anden analyse fra AE viste for nylig, at knap 12 procent af afgangseleverne forlod folkeskolen i sommeren 2023 uden at have fået mindst 02 i både dansk og matematik. Andelen er cirka en halv gang højere end før coronaårene.
”Kommunerne har fokus på problemet med at fastholde lærere, men det er der også brug for. Lige nu har vi en kæmpemæssig opgave med ikke at efterlade tusindvis af børn og unge på perronen. Alt for mange børn forlader folkeskolen uden at kunne læse, skrive og regne på et tilstrækkeligt niveau. Hvis vi skal løse det, begynder det hele med en stærk folkeskole og en stærk stand af lærere,” siger Emilie Damm Klarskov.
Flere nyuddannede lærere end tidligere forlader folkeskolen inden for fem år
Andelen af nye folkeskolelærere, der forlader folkeskolen igen, er steget i forhold til tidligere årgange af nyuddannede lærere.
Fra 2018-årgangen af nyuddannede lærere, der fik job i folkeskolen umiddelbart efter endt uddannelse, havde 23,7 procent af dem forladt folkeskolen i fem år efter (i 2023). Det er knap 5 procentpoint mere end for 2013-årgangen.
Fra 2020-afgangsårgangen havde 16,7 procent forladt folkeskolen efter tre år. Det er en smule højere end 2013-årgangen, men lavere end 2018-2019-årgangene.
Fra 2022-årgangen havde 10,2 procent for forladt folkeskolen inden for det første år. Det er nogenlunde den samme andel på tværs af ti afgangsårgange.
”Blandt folkeskolelærerne, der blev færdige i 2013, gik der fem år før hver femte havde forladt folkeskolen igen. Blandt folkeskolelærerne fra 2018 skulle der kun gå tre år. Med andre ord forlader flere nyuddannede lærere folkeskolen efter kort tid,” siger Emilie Damm Klarskov.
Analysens hovedkonklusioner
- Ud af cirka 2.000 nyuddannede lærere fra 2018, arbejdede 1.200 i folkeskolen umiddelbart efter endt uddannelse. Tre år senere var kun 960 fortsat i folkeskolen. Tallet var 900 efter fem år.
- Det svarer til, at hver femte nye folkeskolelærer har forladt folkeskolen inden for tre år. Efter fem år har hver fjerde forladt folkeskolen.
- Blandt folkeskolelærerne, der blev færdige i 2013, gik der fem år før hver femte havde forladt folkeskolen igen. Blandt folkeskolelærerne fra 2018 skulle der kun gå tre år.
- Kun knap halvdelen af dem, der forlader folkeskolen igen, arbejder fortsat med undervisning, hvoraf størstedelen arbejder i en privat grundskole.
Tabel: Knap én ud af fem nye folkeskolelærere har forladt folkeskolen efter tre år efter
Tabellen viser, andelen af nyuddannede folkeskolelærere fra skoleåret 2017/18, som arbejdede i folkeskolen umiddelbart efter endt uddannelse, der ikke er i folkeskolen ét-fem år efter.
Antal år efter endt uddannelse |
Andel nyuddannede lærere, der har forladt folkeskolen |
Ét år efter |
10,3 pct. |
To år efter |
15,3 pct. |
Tre år efter |
19,3 pct. |
Fire år efter |
21,0 pct. |
Fem år efter |
23,7 pct. |
Kilde: Arbejderbevægelsens Erhvervsråd på baggrund af Danmarks Statistiks registre
Kontakter
Emilie Damm KlarskovAnalysechef
Tlf:27 35 85 95ead@ae.dkJesper KirkbakKommunikationschef
Tlf:50 73 71 34jk@ae.dkLinks
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd er en økonomisk-politisk tænketank og et samfundsøkonomisk analyseinstitut, der arbejder for at fremme den sociale retfærdighed i Danmark. AE’s overordnede formål er at udarbejde og formidle samfunds- og erhvervsøkonomisk viden samt løsningsideer til gavn for lønmodtagerne og for at fremme den sociale retfærdighed.
Følg pressemeddelelser fra AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
I 4 ud af 5 kommuner: Flere børn vokser op i fattigdom29.11.2024 09:24:06 CET | Pressemeddelelse
Antallet af børn i familier under fattigdomsgrænsen steg i 2023 for første gang i fem år, viser analyse af Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). I 80 procent af landets kommuner er andelen af relativt fattige børn steget siden 2022. Se tallene for hver kommune.
Den offentlige beskæftigelse fylder mindre end i 200828.11.2024 10:38:03 CET | Pressemeddelelse
Den offentlige beskæftigelse er blevet kaldt rekordhøj, men ser man på timebeskæftigelsen i den offentlige sektor målt per indbygger, så er den faktisk faldet siden 2008, viser en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE).
Vækst i produktiviteten har sikret en høj levestandard for lønmodtagerne, viser ny rapport27.11.2024 05:55:00 CET | Pressemeddelelse
Almindelige lønmodtagere i Danmark har en høj levestandard sammenlignet med andre lande, viser en ny rapport fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Det skyldes især høj produktivitet og en stærk samfundsmodel.
Hvert femte barn af arbejdere får åbnet døren til gymnasiet med epx8.11.2024 11:31:25 CET | Pressemeddelelse
Ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) sætter tal på, hvor mange af de unge, der ikke har retskrav på en gymnasial uddannelse i dag, som ville have haft det, hvis den nye epx eksisterede. Det er særligt børn af ufaglærte og faglærte, der med epx’en får åbnet døren til en gymnasial uddannelse.
43.000 unge uden job og uddannelse: Ny analyse peger på de unges kendetegn23.10.2024 07:05:00 CEST | Pressemeddelelse
Trods vidt forskelle udfordringer har de 43.000 unge uden job og unge nogle fællestræk, viser analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Via en statistisk metode kan de unge uden job og uddannelse nemlig opdeles i 11 forskellige undergrupper. Den viden kan gøre den udsatte gruppe af unge mere håndterbar at arbejde med politisk, mener tænketanken.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum