Lørdag starter to ugers vejarbejde på Midtsjælland
6.6.2024 15:55:00 CEST | Vejdirektoratet | Pressemeddelelse
I weekenden går Vejdirektoratet i gang med at lægge ny asfalt på rute 57 mellem de midtsjællandske byer Stenlille og Stenmagle.

Fra lørdag 8. juni og frem til torsdag 20. juni bliver der udført vejarbejde på en ca. 3 kilometer lang strækning på rute 57 mellem Stenlille til Stenmagle på Midtsjælland.
På hverdage vil arbejdet blive udført i aften- og nattetimerne mellem kl. 18.00 og 5.00, mens det i weekenderne ligger i dagtimerne fra kl. 6.00 til 18.00.
Arbejdet er nødvendigt, fordi den nuværende asfalt på vejen, der også er kendt som Sorøvej, er nedslidt og trænger til at blive udskiftet.
Sådan foregår arbejdet
Første opgave går ud på at affræse den gamle belægning, så der er plads til at foretage reparationer af den underlæggende belægning.
Når det er gjort, skal der udlægges nyt slidlag. Til sidst skal kørebanen have nye vejstriber.
Information til trafikanterne
For trafikanter har vejarbejdet den betydning, at de ved kørsel forbi arbejdsstedet vil blive reguleret med et signalanlæg.
I nogle perioder kan det blive nødvendigt at foretage en spærring Sorøvej, og trafikanter på strækningen vil derfor blive sendt ud på en skiltet omkørselsrute. Beboerkørsel til og fra ejendomme på den afspærrede strækning vil være tilladt, men skal ske med forsigtighed og efter entreprenørens anvisning.
Da vejarbejde er vejrafhængigt, er der altid en risiko for, at det kan blive udskudt som følge af vejrforhold.
Vejdirektoratet beklager på forhånd de gener, som arbejdet måtte medføre for trafikanterne.
På Vejdirektoratets trafikkort kan man altid holde sig opdateret om den aktuelle situation på statsvejene og få viden om restriktioner for trafikken, konkrete vejarbejder og øvrige trafikmeldinger.
Nøgleord
Kontakter
Bo WamslerEntrepriselederVejdirektoratet
Tlf:72 44 71 88bow@vd.dkVejdirektoratets Trafikcenters pressetelefon
Tlf:20 61 26 64Vejdirektoratets pressetelefon
Tlf:51 83 33 93Følg pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Færre unge cykler: Nu tester nyt projekt, hvad der kan få gymnasieelever tilbage i sadlen15.9.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Det Nationale Videnscenter for Cykelfremme skal i et nyt projekt undersøge og afprøve, hvilke indsatser der kan gøre cyklen til et mere attraktivt transportvalg blandt gymnasieelever.
Vejarbejde i rundkørsel ved Tofterup15.9.2026 07:05:00 CEST | Pressemeddelelse
Onsdag 16. september begynder Vejdirektoratet arbejdet med at udskifte asfalten i rundkørslen på Tingvejen ved Tofterup.
Vilsundbroen lukker for biltrafik i nattetimerne i denne uge14.9.2026 14:20:43 CEST | Nyhed
Vilsundbroen vil være spærret for biltrafik i denne uge (uge 38) på grund af reparation af broens dilatationsfuger. Det drejer sig om perioden fra mandag den 14. september klokken 00.05 til fredag den 18. september klokken 05.15.
Spærring af til- og frakørsler på E45 ved Horsens S og Horsens C14.9.2026 13:55:19 CEST | Pressemeddelelse
Vejdirektoratet lægger i løbet af efteråret det sidste lag asfalt på E45 Østjyske Motorvej omkring til- og frakørslerne 57 Horsens S og 56b Horsens C. Det betyder kortere periodevise spærringer af ramperne frem til slutningen af oktober.
Vejarbejde spærrer Kalundborgvej ved Dønneland14.9.2026 13:54:39 CEST | Pressemeddelelse
Vejdirektoratet går i gang med sidste del af asfaltarbejdet på Kalundborgvej fra Forsingevej til Dønneland. I den forbindelse bliver strækningen spærret for trafik fra den 17. til 24. september i tidsrummet 19.00 til 5.00.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum