Danmark tiltræder ILO-konvention mod vold og chikane i arbejdslivet
Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen deltager på ILO’s arbejdskonference i Genève, og Danmark ratificerer en vigtig ILO-konvention.
Torsdag har Danmark formelt tiltrådt ILO-konvention nr. 190 mod vold og chikane i arbejdslivet. Det skete på et møde mellem beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen og ILO’s generaldirektør Gilbert Houngbo.
Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen siger:
-Selvfølgelig skal Danmark tilslutte sig en konvention mod vold og chikane i arbejdslivet. Vi har et godt udgangspunkt med vores danske model, og de fleste af os nyder godt af ordnede forhold og et godt arbejdsmiljø på vores arbejdsplads. Men det er fortsat vigtigt at have fokus på området, for ingen skal udsættes for vold eller chikane, når de er på arbejde.
-I det hele taget arbejder vi fra dansk side på at bekæmpe enhver form for diskrimination, forskelsbehandling og urimelige vilkår på arbejdspladsen. Det får vi endnu bedre mulighed for at bidrage til i de næste tre år, hvor Danmark er en del af ILO’s styrelsesråd.
Konventionen kræver blandt andet, at medlemslandene definerer og forbyder vold og chikane i arbejdslivet. Både landene og arbejdsgiverne skal tage skridt til at forebygge vold og chikane, herunder kønsbaseret vold og chikane.
Ratificeringen bygger på en anbefaling fra arbejdsmarkedets parter. Ratifikationen indebærer ikke lovændringer, da Danmark allerede lever op til konventionen.
Danmark træder ind i ILO’s styrelsesråd den 7. juni for en treårig periode. Ministeren benyttede derfor også mødet med ILO’s generaldirektør til at orientere om prioriteterne for dansk medlemskab af ILO’s bestyrelse. Danmark vil bl.a. arbejde for et bedre arbejdsmiljø, for antidiskrimination og ligestilling på arbejdspladsen og ordentlige arbejdsforhold for platformsarbejdere.
Endelig var beskæftigelsesministerens møde i ILO under arbejdskonferencen en anledning til at tilslutte sig ILO’s partnerskab om en global koalition for social retfærdighed, som har til formål at styrke det globale samarbejde på tværs af lande og internationale organisationer om at fremme social retfærdighed på alle niveauer i verden.
Kontakter
Beskæftigelsesministeriet
Pressevagt: 51232830
Følg pressemeddelelser fra Beskæftigelsesministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Beskæftigelsesministeriet
Borgeropråb fører til bedre mulighed for at bevise ulovligt asbestarbejde3.6.2025 15:23:06 CEST | Pressemeddelelse
Fra d. 1. juli kan medarbejdere, privatpersoner og fx fagforeninger give tilladelse til, at deres bevismateriale som fx videoer og fotos må bruges af Arbejdstilsynet i bl.a. asbestsager. Det skal gøre det nemmere at dokumentere ulovligheder og hermed fremme Arbejdstilsynets afgørelser til gavn for arbejdsmiljøet.
Forhøjelse af mediecheck til pensionister der har mindst27.5.2025 13:49:12 CEST | Pressemeddelelse
Pensionister med de mindste indtægter får fra august 2025 forhøjet den årlige mediecheck. Det har et flertal i Folketinget vedtaget i dag. Det betyder, at de pensionister, der har færrest indtægter, fortsat har mulighed for at abonnere på TV-pakker og hermed let adgang til relevant information i hverdagen.
Alle kommuner tilslutter sig Ungeløftet26.5.2025 09:17:37 CEST | Pressemeddelelse
Samtlige 98 kommuner i Danmark vil være med i Ungeløftet og søger om penge til indsatser, der kan løfte de 43.000 unge uden arbejde eller uddannelse.
Flere grupper bliver undtaget fra opholds- og beskæftigelseskravene23.5.2025 12:27:18 CEST | Pressemeddelelse
Børn født i udlandet af surrogatmødre og børn født under korte ophold i udlandet er nogle af dem, der ligesom internationalt adopterede bliver undtaget fra opholds- og beskæftigelseskravene i kontanthjælpssystemet. Det er aftalepartierne bag det skærpede beskæftigelseskrav og arbejdspligten blevet enige om.
Forhøjelse af folkepensionsalderen i 2040 sikrer velfærden22.5.2025 16:33:16 CEST | Pressemeddelelse
I dag har et flertal i Folketinget vedtaget lovforslaget, der forhøjer folkepensionsalderen til 70 år fra 2040. Med vedtagelsen har danskerne vished for deres pensionsalder de næste 20 år frem til 2045.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum