Assens Kommune

Vær med til at sætte kursen for den nye klimastrategi

6.6.2024 16:30:10 CEST | Assens Kommune | Pressemeddelelse

Del

Den 19. juni 2024 er der klimatopmøde i Assens Kommune - som afsæt til arbejdet med den nye klimastrategi 2025. Vi skal drøfte, hvordan vi sammen reducerer CO2-udledningen- og alle input er vigtige. Derfor inviteres både virksomheder, aktører, lokalråd, borgere og politikere under titlen ”Fælles om Klimaet”.

Assens Kommune Assens Kommune

I 2020 indledte Assens Kommune et ambitiøst klimaarbejde, ved at indgå i DK2020 samarbejdet, og fik som en af de første 20 kommuner en C40 certificeret klimastrategi. Denne strategi skal nu revideres, og vi vil derfor gerne invitere alle med til at med til at drøfte, hvordan vi sammen skaber en mere klimavenlig fremtid. 

”Som klimakommune har vi et stort fokus på, hvordan vi kan nedbringe CO2-udledningen inden for vores geografiske område. Strategien sætter rammen og retningen for, hvordan vi sammen skal nå i mål med en mere klimavenlig fremtid og derfor er det væsentligt at vi udvikler strategien i samarbejde med aktører i kommunen og får et fælles afsæt” fortæller borgmester Søren Steen Andersen.

”Der er ingen, der er i tvivl om, at vi står i en klimakrise og at det er vigtigt, at vi får skabt nogle handlinger. Alle brancher og aktører skal tænke klimaindsatser ind i hverdagen for at vi når målet om at blive CO2 neutrale på sigt. Jeg håber, at mange vil deltage på mødet og bidrage”, siger Jens Jakobsen, formand for Miljø, Teknik og Planudvalget

Mødet indledes med tre inspirerende oplæg fra:

  • Jesper Theilgaard - Klimaekspert og meteorolog,
  • Sarah Lund - Bæredygtighedschef Klimatorium, Lemvig og
  • Lars Iversen - Næstformand Centrovice

Efter en kort pause med lette forfriskninger er der to runder paneldialoger, hvor deltagerne har mulighed for at give direkte input til, hvad de synes er vigtigt for den nye klimastrategi om følgende emner: Energi og forsyning, virksomheders engagement i klima, landbrug og arealanvendelse, transport og hverdagens forbrug. Hver paneldebat har tre eksperter.

”Samarbejde er afgørende for at lykkes med at skabe en mere klimavenlig fremtid. Vi håber derfor, at vores aktører og samarbejdspartnere har lyst til at inspirere og dele erfaringer under paneldebatten. Input fra dagen er med til at lægge grobund for et fortsat givende klimasamarbejde” fortæller klimakoordinator Sanne Munk Doll.

Fakta: 

Tid og sted for Fælles om Klimaet

Helnæsvej 9, 5631 Ebberup- Signatur Hotel Gl. Avernæs

Kl. 16.00 - 19.15

Mødet kræver tilmelding,

Tilmeldingsfristen er 11. juni 2024.

Se mere og tilmeld dig her:

https://www.assens.dk/om-os/udvikling-og-strategi/klimaindsatsen/faelles-om-klimaet

Kontakter

Søren Steen AndersenBorgmesterAssens Kommune

Tlf:29 37 90 65

Jens JakobsenFormand for Miljø, Teknik og PlanudvalgetAssens Kommune

Tlf:29 31 99 40

Sanne Munk DollKlimakoordinatorAssens Kommune

Tlf:23 34 99 29

Billeder

Links

Om Assens Kommune

I vores fællesskab er der hjerterum, albuerum og højt til loftet. Vi har plads både til dem, der bidrager til fællesskabet og til dem, der har brug for det. Hos os lever det gode nærdemokrati og aktive medborgerskab.

Følg pressemeddelelser fra Assens Kommune

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Assens Kommune

Assens Kommune har ansat ny kommunaldirektør26.8.2026 18:52:37 CEST | Pressemeddelelse

Det bliver Sascha Volmer Sørensen, der fra den 1. oktober sætter sig i stolen som ny kommunaldirektør i Assens Kommune og dermed får ansvaret for kommunens øverste ledelse. Med ansættelsen af Sascha Volmer Sørensen, får Assens Kommune en kommunaldirektør med solid indsigt i både udvikling, drift og økonomistyring. Sascha kommer fra en stilling som kommunaldirektør igennem 6 år i Gribskov Kommune – og var forinden økonomidirektør i en årrække i samme kommune. Hun er oprindeligt uddannet officer i Hæren og har arbejdet 10 år i Forsvaret. Borgmester Søren Steen Andersen ser frem til at byde Sascha Volmer Sørensen velkommen til Assens Kommune og glæder sig til samarbejdet: ”Sascha er valgt ud af et stærkt ansøgerfelt. Jeg er ikke i tvivl om, at vi med hende får en særdeles kompetent og erfaren kommunaldirektør, der kan være med til at sikre og udvikle det positive udviklingsspor i Assens Kommune, som vi politisk igennem flere år har arbejdet strategisk med. Derudover har Sascha – kva sin b

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye