Nu kan du snart ”klunse” på Remmerslund Genbrugsstation i Hedensted
7.6.2024 09:12:22 CEST | Hedensted Kommune | Pressemeddelelse
Fra 18. juni kan du både give og tage gode ting til genbrug på Remmerslund Genbrugsstation. Det foregår i containerne til ’Giv’ & ’Tag’. Det nye tiltag bliver markeret med en lille indvielse på dagen fra kl. 14.00 - 16.00.

Den 18. juni kl. 14. åbner Hedensted Kommune for to nye containere på Remmerslund Genbrugsstation. Her bliver det muligt at give og tage brugbare ting - og altså fremme direkte genbrug, så anvendelige ting får nyt liv i stedet for at skulle skrottes.
Nu skal der nemlig være mere genbrug på genbrugsstationen. For ikke alt, der afleveres her, er affald.
Det markeres på selve dagen med et arrangement, hvor man samtidig kan nyde en kop kaffe eller lemonade fra Lindes Coffee, mens de nye containere kan udforskes.
Formålet er mindre affald
Kopperne, som kaffen eller lemonaden serveres i, er indsamlet gennem genbrugsstationerne, hvor de er afleveret som affald.
I tråd med indsatsens formål er kopperne blevet grundigt gjort rent, så de trygt kan bruges igen. Dét er det, der forstås ved ’direkte genbrug’. Man bruger ting i deres oprindelige form i stedet for at sortere dem som affald.
Sorteres noget som affald, skal det igennem ressourcekrævende processer, uanset om materialet skal genbruges, forbrændes eller deponeres. Derfor giver direkte genbrug rigtig god mening.
-Formålet med den nye ordning er at øve os i at se på vores ting med andre øjne. I Hedensted Kommune er vi gode til at affaldssortere, men ikke alt vi smider ud, behøver være affald. Meget af det vi kasserer har stadig værdi. ’Giv & Tag’ er et skridt på vejen i forhold til at forholde os anderledes til vores ting og nytteværdien af dem, forklarer formand for Udvalget for Teknik & Miljø i Hedensted Kommune, Ove Kjærskov Nielsen.
Giv dine brugbare ting nyt liv
Projekt ”Giv & Tag” giver mulighed for, at man som borger kan aflevere brugbare ting, som man ikke længere har brug for, i ”Giv”-containeren. Det fx kan være porcelæn, lamper, pyntegenstande og alt muligt andet – men dog ikke større møbler.
De gode ting går dels til videresalg via den velgørende organisation Y’s Men Club Hedensted og dels direkte videre til andre borgere i ”Tag”-containeren.
FAKTA:
- De nye containere indvis tirsdag den 18. juni kl. 14.00-16.00 på Remmerslund Genbrugsstation, hvor der bliver serveret cookies til de hurtige samt kaffe og lemonade.
- Den velgørende organisation Y’s Mens Club bidrager til at drive ordningen og sælger en del af de indkomne genstande, mens andre altså frit kan afhentes i den nye ”tag"-container. Overskuddet af solgte genstande går til velgørenhed.
- Projektet løber som udgangspunkt indtil årsskiftet, hvor det skal vurderes, om det kan udvides til andre genbrugsstationer i Hedensted Kommune.
- En tilsvarende ordning for brugbare, hårde byggematerialer er allerede etableret genbrugspladserne i Hedensted Kommune.
Kontakter
Ove Kjærskov NielsenFormand for Udvalget for Teknik & Miljø i Hedensted Kommune
Tlf:20 72 66 66Ove.Nielsen@hedensted.dkLaurids MadsenMiljøtekniker i Hedensted Kommune
Tlf:20 34 85 73Laurids.madsen@hedensted.dkFølg pressemeddelelser fra Hedensted Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Hedensted Kommune
Ny vision skal sætte retning for Hedensted Kommune1.6.2026 14:49:56 CEST | Pressemeddelelse
Kommunalbestyrelsen har vedtaget en ny ambitiøs vision, der sætter en stærk samlet retning for kommunens udvikling i de kommende år – for vores borgere, for vores lokalsamfund, for vores foreninger og frivillige og for vores virksomheder.
Tidligere telefoncentral og blomsteri udbydes til salg i Juelsminde1.6.2026 13:56:25 CEST | Pressemeddelelse
Hedensted Kommune udbyder nu den gamle murermestervilla beliggende på Havnegade 2 i Juelsminde til salg. Bygningen, som både har huset telefoncentral og - i nyere tid – et blomsteri, har en central placering et stenkast fra havnen. Og ikke mindst tæt på det nye "Havnetorvet", som i øjeblikket anlægges med ny maritimt inspireret legeplads, krabbebro og mulighed for aktiviteter året rundt.
Stor entreprenørvirksomhed skal bygge nyt bakkelandskab i Tørring19.5.2026 13:53:48 CEST | Pressemeddelelse
Hedensted Kommune og M. J. Eriksson A/S har indgået en aftale om etablering af et nyt bakkelandskab i Tørring, som skal formes af ren overskudsjord fra andre bygge- og anlægsprojekter. Bakkelandskabet kommer til at fungere som støjvold for en ny bydel i Tørring Vest, og alle parter ser gode perspektiver i aftalen.
Unge i Hedensted trives godt og på flere områder bedre end før – alkohol og nikotin kalder på opmærksomhed6.5.2026 09:05:53 CEST | Pressemeddelelse
Ny ungeprofilundersøgelse blandt elever i 7.-9. klasse i Hedensted Kommune viser høj trivsel, stærke relationer til både venner og forældre og en stabil tilknytning til fritidsjob og foreningsliv. Samtidig peger undersøgelsen på områder, hvor der fortsat er plads til forbedring, særligt i forhold til alkohol og nikotin.
Spærring fjernet ved Egelund Å: Naturen får forbindelsen tilbage4.5.2026 06:10:00 CEST | Pressemeddelelse
Fri passage er genetableret i Egelund Å ved Egelund Mølle, hvor en spærring er fjernet og et nyt 260 meter langt, slynget vandløb er skabt. Det forbedrer levevilkår, styrker biodiversiteten og giver fisk og smådyr mulighed for at sprede sig frit.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum