Diabetes-armbånd skal sikre tryghed på landets festivaler
Festivalsæsonen er skudt i gang, og det betyder sol, fest og hygge over hele landet. Men for personer med diabetes kan det også give bekymring om livsfarlige situationer med lavt blodsukker. Diabetesforeningen deler lyseblå armbånd ud på festivalerne for at skabe tryghed.

Hvad gør du, hvis en person med diabetes virker konfus og måske ender med at besvime, mens musikken spiller på en af sommerens mange festivaler?
Svaret på det spørgsmål bør mange flere kende til, for et lavt blodsukker kan være livsfarligt for personer med diabetes, der tager insulin, og symptomerne kan let forveksles med at være beruset.
Derfor sender Diabetesforeningen igen et gratis festival-armbånd ud på en lang række af landets festivaler, bl.a. Roskilde Festival, Smukfest, Copenhell, Grøn Koncert og Northside Festival
Det lyseblå armbånd skal være med til at afværge livsfarlige situationer med et lavt blodsukker og udbrede viden om den kroniske sygdom.
– Det kan være forskellen på liv eller død at opdage et lavt blodsukker i tide - og ikke mindst gøre noget ved det. Festivalarmbåndet fortæller helt konkret andre, hvad der skal ske i en situation med et lavt blodsukker og skaber dermed en større tryghed for de mange mennesker, der kommer på en festival – med eller uden diabetes, siger Claus Richter, adm. direktør i Diabetesforeningen.
Ifølge Claus Richter har tilbagemeldingerne kun været gode, siden flere tusinde festivaldeltagere tog et diabetes-armbånd på sidste år.
– Diabetes kan være en svær sygdom at få øje på, og mange sætter pris på, at sygdommen, der er en stille sundhedskatastrofe for det danske samfund, nu bliver mere synlig med armbåndet. Samtidig har armbåndet givet anledning til en masse åbne og afslappede snakke om livet med diabetes. På den måde bliver der spredt vigtig viden ud på festivalerne og manet nogle af de mange fordomme og myter om diabetes i jorden, siger Claus Richter.
Det er Diabetesforeningens følgere på de sociale medier, der har været med til at bestemme både tekst og farve på armbåndet: ”JEG HAR DIABETES. Virker jeg konfus? Måske har jeg lavt blodsukker. Giv mig noget med sukker og RING 112. TAK”, står der på det lyseblå festivalarmbånd.
Festivalgængere med diabetes kan afhente deres armbånd gratis hos samaritterne, hvor de flere steder også har mulighed for at få opbevaret deres insulin på køl.
Diabetesforeningen har også lanceret en ny festivalpakke, der indeholder alt, hvad man behøver for at få en god og tryg festivaloplevelse med diabetes. Festivalpakken kan købes på netbutik.diabetes.dk
Fakta
- Mindst 360.000 danskere har i dag diabetes, og det tal vil stige til 467.000 i 2030. Det svarer til 7,7 procent af befolkningen.
- 2023 var det år, hvor flest danskere nogensinde fik konstateret diabetes med hele 25.557 tilfælde.
- Det er kulhydraterne i maden, der får dit blodsukker til at stige. Holder du styr på dem, bliver det lettere at undgå højt og lavt blodsukker.
- Meget lavt blodsukker (hypoglykæmi) kan føre til insulinchok, hvor du kan blive bevidstløs og få kortvarige krampetilfælde.
- Højt blodsukker (hyperglykæmi) øger risikoen for syreforgiftning og følgesygdomme.
- Et normalt blodsukker ligger typisk mellem 5-10 mmol/l
Kontakter
Claus BøggildPressechefDiabetesforeningen
Tlf:63129012Tlf:22828437clb@diabetes.dkOm Diabetesforeningen
Diabetesforeningen kæmper for at komme diabetes til livs. Opdage sygdommen i tide. Forebygge at den udvikler sig. På sigt at kunne helbrede den. Og hver dag løfte livskvaliteten for dem med sygdommen inde på livet. Diabetesforeningen begyndte sit virke i 1940 og har omkring 90.000 medlemmer. Hovedsædet ligger i Glostrup.
Følg pressemeddelelser fra Diabetesforeningen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Diabetesforeningen
AI-kunstværk giver diabetes en stemme på Folkemødet10.6.2025 12:14:39 CEST | Pressemeddelelse
Diabetesforeningen og mediekunstner Cecilie Waagner Falkenstrøm lancerer på årets Folkemøde Danmarks første AI-kunstværk om de levede erfaringer med diabetes. Kunstig intelligens skal bygge bro mellem mennesker, data og følelser og være et afsæt for en anden måde at tage den sundhedspolitiske debat på.
Diabetes-armbånd sikrer tryghed på landets festivaler og koncerter28.5.2025 12:23:21 CEST | Pressemeddelelse
Festivalsæsonen er på vej, og det betyder fest og hygge over hele landet. For mennesker med diabetes kan det også give bekymring om livsfarlige situationer med lavt blodsukker. Diabetesforeningen og Alm. Brand deler lyseblå armbånd ud på festivaler og til koncerter for at skabe mere tryghed.
Diabetesforeningen uddeler 1,8 millioner kroner til forskning26.5.2025 12:44:17 CEST | Pressemeddelelse
Tre yngre forskere modtager 600.000 kroner hver til forskningsprojekter i tynde mennesker, tarmkræftscreening til at opdage type 2-diabetes og plastre, som kan styrke diabetesbehandlingen og forbedre livet med diabetes.
Bopæl afgør tildeling af insulinpumper25.5.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Der er store forskelle mellem regionerne, når det gælder tildelingen af AID-pumper, der kan forbedre livet for mennesker med type 1-diabetes betydeligt. I Danmark bør din sygdom, og ikke dit postnummer, afgøre din behandling, mener Diabetesforeningen, der kalder på en national retningslinje for tildeling af pumper. Samfundet bør også investere mere i diabetesteknologi, der kan spare penge.
Ny strategi: Diabetesforeningen sætter retning for en sundere fremtid24.5.2025 17:37:22 CEST | Pressemeddelelse
På Diabetesforeningens Årsmøde 2025 blev kursen sat mod en sundere fremtid. En ny, ambitiøs strategi skruer op for forebyggelse, bedre behandling og stærkere fællesskab – og med nye kræfter i hovedbestyrelsen står foreningen stærkt i arbejdet for at styrke fællesskabet og give diabetes en endnu tydeligere stemme.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum