Ny oversættelse af Balzacs klassiker "Eugénie Grandet"
Det var, mens Honoré de Balzac skrev romanen Eugénie Grandet, at han fik idéen til det, der skulle blive hans livsværk; La Comédie humaine, Den menneskelige komedie.
Nu kommer romanen for første gang i over 100 år i en ny dansk oversættelse ved Mette Olesen.

Félix Grandet har giftet sig med en rig tømmerhandlers datter og gennem opkøb af den jord, der er blevet konfiskeret af republikken fra den franske kirke, bliver han snart hovedrig og tillige borgmester i byen. Da Félix arver sin svigermors gods, stiger hans rigdom til et nyt astronomisk niveau, men Félix er nærig som få, og han graver sine penge ned i haven, tæller brødskiverne om morgenen, så der ikke bliver spist for mange, og så er han meget optaget af, hvordan han får sin rigdom til at leve videre gennem et godt giftermål til sin unge datter Eugénie.
Bankmanden Grassins nevø og notaren Cruchotins søn kæmper om Eugénies gunst og de mange penge, men da hendes hidtil ukendte fætter Charles kommer på besøg, bliver hun i stedet forelsket i ham. Hvad er prisen for at forblive tro mod sine følelser og bevare sin værdighed i en verden, der er drevet af pengebegær og kynisk beregning?
”Livet er en forretning,” siger Félix Grandet i romanen. En sætning, der rummer hele bogens sjæl i sig.
Honoré de Balzac (1799-1850) blev født i Tours, Frankrig, og står stadig i dag som det måske største litterære navn i den generation af franske forfattere, som også tæller George Sand, Stendhal, Alexandre Dumas og Victor Hugo. Hans romaner er hovedværker i realismen og læses stadig i hele verden over 150 år efter hans død.
Livsværket Den menneskelige komedie består af et sted mellem 90 og 130 prosaværker om livet i Frankrig under først Bourbon-restaurationen og siden Juii-monarkiet fra 1815 til 1848. Det kolossale romanværk udspringer af historien om den beskedne Eugénie Grandet, hendes kærlige mor og ekstremt gerrige og misantropiske far.
I Turbines serie af nyoversatte klassikere er tidligere udkommet Gamle Goriot af Balzac.
Fakta om bogen:
Titel: Eugénie Grandet
Forfatter: Honoré de Balzac
Oversætter: Mette Olesen
Forlag: Turbine
ISBN: 9788740691979
Sidetal: 241
Vejl. pris: 249,95 kr.
Udgivelsesdato: 7. juni 2024
Nøgleord
Kontakter
Marie JensbyPR og kommunikation
Tlf:60548460marie.jensby@turbine.dkBilleder

Links
Om Turbine Forlaget
Forlaget Turbine blev grundlagt i 2004.
Vores profil er bred, og grundtanken er, at vi ikke lader os begrænse af hverken genre, stil eller format – vores fokus er kvaliteten i den enkelte udgivelse.
Følg pressemeddelelser fra Turbine Forlaget A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Turbine Forlaget A/S
Leonard Cohens debutroman i ny oversættelse29.1.2025 12:34:13 CET | Pressemeddelelse
Leonard Cohens debutroman Yndlingslegen udkom i 1963 til generelt flotte anmeldelser. Romanen om en opvækst i en jødisk Montreal-familie er en delvist selvbiografisk fortælling om digteren og drømmeren Lawrence Breavman, der, ligesom Cohen selv, kaster sig over livets mange muligheder med en glubende appetit. Yndlingslegen foreligger hermed i ny oversættelse ved Louise Ardenfelt Ravnild.
Første bind i Torborg Nedreaas’ opvæksttrilogi29.1.2025 12:23:18 CET | Pressemeddelelse
Norske Torborg Nedreaas fik sit store gennembrud med romanen Trylleglasset, der også blev tildelt Kritikerprisen, da den udkom i 1950. Trylleglasset og de to følgende bind i trilogien er blandt de mest læste og elskede opvækstfortællinger i norsk litteratur. Nu udkommer den for første gang på dansk i Lotte Kirkebys oversættelse.
Ret og magt i USA: Ny bog afdækker presset på det amerikanske system29.1.2025 10:08:20 CET | Pressemeddelelse
Med Ret og magt i USA kommer USA-ekspert og advokat med bestalling i Washington D.C., Ruben Toft Sindahl, med en dybdegående beskrivelse af magten i USA og nogle af de strukturelle udfordringer, der presser det amerikanske system. Bogen giver læserne en forståelse af udfordringerne og giver en grundig analyse af de grundlæggende strukturer, der former verdens mest magtfulde nation.
I oldtiden producerede de gode tekstiler27.11.2024 12:38:29 CET | Pressemeddelelse
Ulla Mannering, forskningsprofessor ved Nationalmuseet, slår fast, at udtrykket ”klæder skaber folk” også var gældende i oldtiden. Fra arkæologiske udgravninger og forskningen ved vi i dag overraskende meget om Egtvedpigens og Huldremosekvindens klædedragt. Og lige som vi i dag vælger det sidste sæt tøj til vores afdøde, var det ikke tilfældigt, hvad fortidens mennesker blev begravet i.
100 års dansk keramik samlet i flot værk18.11.2024 08:57:00 CET | Pressemeddelelse
Dansk keramik har gennem de sidste 100 år indtaget en helt særlig plads inden for kunst og design, nationalt og internationalt. I 100 års dansk keramik giver Carsten Bagge Laustsen en samlet fremstilling af den moderne danske keramiske tradition. Fra modernismens frembrud med Thorvald Bindesbøll og den tidlige kunstkeramik, over 1920’ernes og 1930’ernes stentøjsrevolution på Den Kongelige Porcelænsfabrik, enkeltværkstederne og studiekeramikken fra 1950’erne og endelig frem til den nye og mere eksperimenterende, skulpturelle keramik.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum