DI: Ny aftale sikrer tæt samarbejde mellem amerikansk og dansk forsvarsindustri
Den danske forsvarsindustri har i forbindelse med et industriseminar i denne uge i Washington underskrevet en aftale med den amerikanske forsvarsindustri om et tættere samarbejde. Aftalen skal sikre en endnu stærkere relation mellem de to allieredes forsvarsindustri i en tid, hvor produktionskapaciteten i USA og Europa er udfordret.
Det er Dansk Industris brancheforening for forsvar-, rum- og sikkerhedsindustrien, DI Forsvar og sikkerhed, som sammen med sin amerikanske søsterorganisation National Defence Industry Association har skrevet under på aftalen. I aftalen anerkender de to organisationer hinanden som centrale samarbejdspartnere og sætter dermed rammen for fremtidig koordination og udveksling af relevant information om muligheder for samarbejde.
- Forsvarsindustrien har fået en helt anden strategisk vigtig rolle at spille i bestræbelserne på at styrke forsvaret. Landet har brug derfor brug for stærke forsvarsvirksomheder, de kan have tillid til levere når det gælder. Med samarbejdet med vores vigtigste allieret og verdens stærkeste forsvarsindustri rykker vi op i en helt anden liga, siger direktør Joachim Finkielman, DI Forsvar og sikkerhed.
På industriseminaret skrev 17 af de deltagende danske virksomheder samtidig under på et adfærdskodeks om forsyningssikkerhed, der sikrer, at USA kan trække på centrale danske virksomheder, når og hvis de får behov for det. Erklæringerne er bilag til en aftale om forsyningssikkerhed, der blev underskrevet mellem de to landes myndigheder sidste år.
Stærke relationer
- De underskrevne aftaler vidner om, at de dansk-amerikanske relationer i forsvarsindustrien er stærke, og der er et gensidigt ønske om at styrke relationerne yderligere fremadrettet, siger Joachim Finkielman.
Aftalen blev underskrevet i rammen af et storstilet forsvarsindustriseminar, som er arrangeret af den danske ambassade i USA med Prins Joachim i spidsen og DI Forsvar og sikkerhed. På seminaret deltog mere end 150 personer fra forsvarsindustri og myndigheder fra Danmark og USA.
Kontakter
Yderligere oplysninger fås hos presserådgiver Bo Hjuler, tlf. 2328 4912, e-mail boh@di.dk
Billeder
Følg pressemeddelelser fra DI Forsvar og sikkerhed
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DI Forsvar og sikkerhed
Dansk og Ukrainsk forsvarsindustri mødes i København16.8.2024 11:29:30 CEST | Presseinvitation
En rekordstor delegation fra Ukraine deltager, når Ukraines og Danmarks forsvarsindustri mødes til fælles forsvarsseminar i Industriens Hus hos Dansk Industri. På programmet er bl.a. erhvervsminister Morten Bødskov og Ukraines industriminister Oleksandr Kamysjin. På dagsorden er et stort behov for et tæt samarbejde til gavn for begge parter. 300 gæster er tilmeldt seminaret.
Forsvarsindustrien i USA og Danmark drøfter samarbejde3.6.2024 13:16:43 CEST | Pressemeddelelse
H.K.H Prins Joachim, forsvarsindustri attaché i USA og Canada, deltager når danske og amerikanske forsvarsvirksomheder i morgen tirsdag den 4. juni mødes til et to dage langt industriseminar for at drøfte et tættere samarbejde.
DI Forsvar og Sikkerhed indgår samarbejdsaftale med Ukraine10.8.2022 16:19:00 CEST | Pressemeddelelse
DI Forsvar og Sikkerhed, som er Danmarks brancheforening for forsvars-, sikkerheds- og aerospacevirksomheder, har i dag indgået en samarbejdsaftale med den ukrainske søsterorganisation Ukroboronprom. Formålet med aftalen er på kort sigt at bistå Ukraine under den russiske invasion og på længere sigt at opbygge et mere permanent samarbejde.
Nyt samarbejde skal styrke dansk forsvarsindustri i Frankrig31.3.2022 16:19:25 CEST | Pressemeddelelse
DI Forsvar og sikkerhed har i dag underskrevet en fælles erklæring om strategisk partnerskab om forsvarsindustri med den danske ambassade i Paris. Forsvarsattaché Prins Joachim repræsenterede ambassaden ved underskrivelsen af erklæringen i Industriens Hus i København.
Forsvarsudvalget besøger danske forsvarsvirksomheder i Nordjylland27.1.2022 15:10:00 CET | Pressemeddelelse
Forsvarsudvalget besøger fredag den 28. januar 2022 danske forsvarsvirksomheder i Nordjylland. Først besøger udvalget Hydrema, hvor en række centrale virksomheder vil være samlet til præsentationer og rundvisning. Foruden Hydrema vil DC Supply, Scanfiber, IDOC, Skywatch og Precision Technic Defence deltage.