Ny adm. direktør for Coop
6.6.2024 13:30:00 CEST | Coop Danmark A/S | Pressemeddelelse

Thor Skov Jørgensen, 42 år, tiltræder 19. juni som ny adm. direktør/CEO for Coop Danmark A/S.
Han kommer fra jobbet som finansdirektør/CFO i energiselskabet OK.
“Efter at vi har haft en grundig afdækning af mulige kandidater, er vi overbeviste om, at vi med Thor har fundet den helt rigtige CEO til at stå i spidsen for de omfattende forandringer, som Coop skal igennem. Jeg har haft fornøjelsen af at lære Thor at kende igennem de seneste 6 måneder og har mødt et godt menneske, en god leder og en yderst kompetent dagligvareleder. Thor vil sikre et stærkt fokus på drift og lønsomhed og samtidigt styrke Coops særkende, herunder vores kollegaers potentiale og forstærke Coops position på markedet,” siger bestyrelsesformand Jeff Gravenhorst.
Coop indgik for knap to måneder siden en historisk aftale med OK, der indebærer, at OK køber en del af Coop Danmark og sammen med Coop amba tilfører selskabet to milliarder kr. i ny kapital. Med aftalen får OK bestemmende indflydelse over Coop Danmark. Lige nu afventer aftalen konkurrencemyndighedernes godkendelse.
”Jeg glæder mig til sammen med mine 40.000 nye kollegaer at genrejse Coop til glæde for de to millioner medlemmer og de ca. 800.000 kunder, der hver dag handler i Coops butikker. Det vil kræve et enklere og mere handlekraftigt Coop, hvor samspillet mellem butikker og alle centrale funktioner er afgørende. Ligesom det også vil kræve, at vi bygger videre på Coops særkende og DNA: De unikke varemærker, ansvarligheden og den lokale forankring, som har skabt virksomhedens unikke historie. Vi skal have levende, travle, lokalt forankrede butikker, hvor medarbejderne er glade for at arbejde og kunder elsker at handle,” siger Thor Skov Jørgensen.
Før han kom til OK i 2023, var han en del af topledelsen i Salling Group, hvor han bl.a. har været driftsdirektør i Netto, direktør for Føtex og den øverst ansvarlige for selskabets e-handel og digitale forretning.
Thor Skov Jørgensen vil først komme med konkrete udmeldinger, når aftalen med OK er godkendt af konkurrencemyndighederne, hvilket forventes at ske i slutningen af denne måned.
Coop familien består af ca. 950 butikker i Kvickly, SuperBrugsen, Brugsen og 365discount, som sidste år havde en samlet omsætning på ca. 50 mia. kr.
Følg pressemeddelelser fra Coop Danmark A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Coop Danmark A/S
Købstædernes Forsikring indgår partnerskab med Coop24.4.2026 10:15:00 CEST | Pressemeddelelse
Købstædernes Forsikring og Coop indgår et nyt partnerskab, der styrker Coop Forsikringer og tilbyder trygge og konkurrencedygtige forsikringsløsninger med mulighed for endnu mere bonus til medlemmerne.
FDB Møbler vender underskud til overskud22.4.2026 11:22:56 CEST | Pressemeddelelse
Efter flere år med underskud er FDB Møbler nu tilbage i plus. Årsregnskabet viser en markant forbedring af bundlinjen og markerer et vigtigt vendepunkt for den danske møbelvirksomhed. Fra minus 6.3 mio. før skat i 2024 til plus 1.5 mio. i 2025. Udviklingen er resultatet af en række målrettede strategiske tiltag. En central ændring var ophøret af samarbejdet med Coop om salg via coop.dk. Det har givet FDB Møbler mulighed for at etablere sin egen online salgskanal og styrke sit selvstændige brand. Den nye tilgang har haft en tydelig positiv effekt på både omsætning og indtjening. Samtidig har virksomheden skærpet sit fokus på det danske marked og optimeret sin fysiske tilstedeværelse ved at opgradere placeringen af de butikker, der videreføres. Derudover har et vedvarende fokus på omkostninger og et opgør med tidligere arbejdsgange bidraget til en mere effektiv forretning. “Det her resultat er først og fremmest skabt af vores medarbejdere, som har løftet niveauet i takt med, at vi har se
Med ny plan vil Coop gøre danskernes hverdag grønnere22.4.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
”Sammen om din & min bæredygtige fremtid”. Det er titlen på Coops nye omfattende bæredygtighedsstrategi frem mod 2030, som bygger på nogle af samfundets største udfordringer.
Maria Rørbye Rønn indtræder i Coop Danmarks bestyrelse9.4.2026 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den tidligere generaldirektør i DR, Maria Rørbye Rønn, er nyt bestyrelsesmedlem i Coop Danmark. Hun afløser Kristine Martin Berg, der har siddet i bestyrelsen siden 2024.
Coop forbedrer driftsindtjeningen med 350 millioner kr.9.4.2026 10:15:00 CEST | Pressemeddelelse
Coop Danmark A/S præsenterer i dag årsregnskab for 2025. Det viser, at driftsindtjeningen (EBITDA) for året ender på 313 millioner kr. Det er en forbedring på 350 millioner kr. i forhold til 2024 og en samlet forbedring på 731 millioner kr. i forhold til 2023. Coop står i dag på et solidt fundament og er foran den økonomiske plan, der blev lagt ved ejerskiftet i 2024.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum