750.000 kroner til idérige studerende
Iværksættere fra Aalborg Universitet henter hvert år mere end en milliard kroner hjem til Nordjylland, og nu har tre af fremtidens virksomheder fået et solidt rygstød til at kunne bringe deres gode idéer ud i verden. Tre nye firmaer har modtaget et AAU Startup Legat på 250.000 kr. hver fra Det Obelske Familiefond.

Trekvart million kroner skal hjælpe tre af morgendagens iværksættervirksomheder frem i verden, efter der forleden blev uddelt endnu en omgang af det store AAU Startup Legat, som er støttet af Det Obelske Familiefond. Legatet på 250.000 kroner, som uddeles to gange om året til i alt seks årlige modtagere, er et legat, der hjælper iværksættere fra Aalborg Universitet med at tage deres startups til det næste niveau og skabe en levedygtig forretning.
De tre modtagere i denne omgang er virksomhederne SafeSpot, Blue Harvest Technologies og Maprova. Sidstnævnte har for tiden til huse i en af ”garagerne” i bygningen AAU Innovate, hvor studerende med iværksætterdrømme kan få plads, rådgivning og netværkshjælp til at udvikle en god idé til at blive en lovende virksomhed. Maprova er grundlagt af Andreas Krog Nielsen og Hans Thoft Rasmussen, som sammenfaldende med at modtage AAU Startup Legat også har afleveret deres speciale på Virksomhedsteknologi-studiet. Forretningsidéen opstod på overbygningen af uddannelsen, hvor de havde et forløb med BM Byggeindustri A/S i Hobro.
- Vi var i en projektgruppe, der skulle kortlægge, dokumentere og komme med bud på optimeringer i produktionen hos BM Byggeindustri, men undervejs opdagede vi, at vores optimeringsforslag ikke kunne understøttes af data, fordi de simpelthen ikke fandtes, forklarer Hans Thoft Rasmussen, som er vicedirektør (COO) i Maprova.
- På det næste semester arrangerede vi derfor et nyt projektsamarbejde med BM og gik i gang med at udvikle en dataindsamlingsplatform.
Efterfølgende har de stiftet firmaet Maprova og brugt tid på at både udvikle idéen og kommercialisere systemet samt udvide teamet, så de i dag er seks ansatte med både softwareudviklere, sælgere, designere og marketing. Grundidéen er at give virksomheder let mulighed for at indsamle data om deres produktion, processer og ydelser via en simpel app eller skærme på arbejdspladsen. Det handler om tidsregistreringer og status på opgaver, så for eksempel en byggerivirksomhed får bedre overblik over de forskellige processer. Det kan for eksempel være en virksomhed, der producerer badekabiner, som har brug for data om, hvor lang tid det tager at montere vægbeklædning eller gulv. De indsamlede data bruges til blandt andet kvalitetssikring, forudsigelser, prisestimeringer og optimering af produktionen.
Efter de to stiftere i slutningen af juni dimitterer fra studiet, går de ind i Maprova-projektet på fuld tid.
- Det gør vi med en spinkel løn på 8000 kroner, da det følger SU’en. Vi har trods alt levet for mindre i fem år indtil nu. Midlerne fra AAU Startup Legat går til fremtidssikring og kapitaludvidelse, og så er de en essentiel del i dækningen af vores lønomkostningerne, forklarer Hans Thoft Rasmussen.
Siden 2008 er der etableret 1069 virksomheder af studerende og dimittender fra Aalborg Universitet. Der er ansat 1488 medarbejdere i AAU-baserede iværksættervirksomheder med en samlet regional BNP-effekt i Nordjylland på ca. 1,6 milliarder kroner (2021-tal ifølge IRIS Group-rapporten "Aalborg Universitet som nordjysk udviklingsmotor").
FAKTA:
AAU Startup Legat er et startup-legat, der hjælper AAU-iværksættere med at tage deres startups til det næste niveau og skabe en levedygtig forretning. Hvert år udlodder AAU i samarbejde med Det Obelske Familiefond seks legater á 250.000 kroner fordelt på en ansøgningsrunde midt på året og en ved slutningen af året. Sidste runde er i december 2026. De virksomheder, er er i spil til legatet, vurderes på deres markedspotentiale, på deres miljømæssige og sociale impact samt på en økonomisk bæredygtig forretningsmodel. Derudover ser juryen på, hvor et legat vil kunne accelerere mest udvikling.
Disse tre startups har netop modtaget 250.000 kroner hver:
- Maprova: Grundlagt i Aalborg af Andreas Krog Nielsen og Hans Thoft Rasmussen. Tilbyder en fleksibel dataindsamlingsplatform til produktionsvirksomheder, der ønsker at digitalisere deres processer. Løsningen hjælper med at optimere drift, reducere fejl og øge produktiviteten gennem datadrevne beslutninger.
- SafeSpot: Grundlagt i Aalborg af Benjamin Damsgaard. Tilbyder en praktisk mobilalarm til sommerhuse og fritidshjem. Alarmen kontrolleres via sms og giver besked om bevægelse for at forhindre skader efter indbrud.
- Blue Harvest Technologies: Grundlagt i København af Daniella Høiby-Jensen. Dedikeret til at imødekomme den stigende efterspørgsel på kød og fisk ved at udvikle bæredygtige alternativer gennem cellebaseret landbrug. Fokuserer på at skabe omkostningseffektive vækstmedier ved at genanvende biprodukter fra landbrug og udvikle egnede cellelinjer til dyrkning af bæredygtig fisk.
Kontakter
Tor BaggerJournalist, AAU Kommunikation og Public Affairs
Tlf:30173165toba@adm.aau.dkBilleder
Følg pressemeddelelser fra Aalborg Universitet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aalborg Universitet
Ny analyse: Europa risikerer at forblive tech-afhængigt af USA9.10.2025 05:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Vi står foran de største beslutninger i en hel generation: Lænker vi os yderligere fast til eksterne teknologi, eller bygger vi vores egne suveræne tech-aktører? Gør vi det alene eller sammen med USA? Overdreven selvforsyning har også sine begrænsninger, ligesom øgede spændinger over Atlanten heller ikke er til Europas fordel, skriver to tech-eksperter i en ny analyse udgivet af Nationalt Forsvarsteknologisk Center.
Frivilligt arbejde mindsker brugen af antidepressiv medicin hos ældre8.10.2025 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Frivilligt arbejder er godt for det mentale helbred. Et nyt studie fra Aalborg Universitet viser, at et par timer om ugen i en genbrugsbutik eller en forening kan mindske ældres brug af antidepressiv medicin.
Milliardbevilling til grøn omstilling af det byggede miljø7.10.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Med en rekordstor forskningsbevilling fra Villum Fonden styrker Aalborg Universitet, Aarhus Universitet, Danmarks Tekniske Universitet og Syddansk Universitet indsatsen for en mere bæredygtig byggesektor. De fire universiteter skal i en historisk forskningsindsats skabe ny viden, der kan gøre en afgørende forskel for vores klima, miljø og biodiversitet.
Danmark tager til EM i Cybersikkerhed, mens hybridkrigen raser6.10.2025 09:57:47 CEST | Pressemeddelelse
Det bliver intenst, når det danske cyberlandshold indtager Polen d. 6.-10. oktober til en nervepirrende dyst om EM i Cybersikkerhed. Her skal ti af Danmarks bedste unge hackere konkurrere om at kunne kalde sig toppen af cyber-poppen i Europa.
Pårørende til personer med demens betaler den højeste pris for at holde facaden6.10.2025 06:34:00 CEST | Pressemeddelelse
En ph.d.-afhandling fra Aalborg Universitet viser, hvordan pårørende til personer med demens ofte maskerer sygdommens alvor for at bevare værdighed og normalitet – men strategien har en høj menneskelig pris, når hjælpen udebliver.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum