Ændring af cykelsti: Syv træer fældes for at forbedre trafiksikkerheden
6.6.2024 12:06:45 CEST | Tønder Kommune | Pressemeddelelse
Tønder Kommune går snart i gang med et nyt trafiksikkerhedsprojekt, der skal forbedre forholdene for lette trafikanter på Bargumsvej i Tønder. Som en del af dette projekt vil syv træer i alléen blive fældet. Arbejdet begynder mandag den 10. juni.

Bargumsvej er en central vej i Tønder, der forbinder omfartsvejen med byens centrum. I perioden 2018-2022 er der sket fire politiregistrerede ulykker med lette trafikanter, hvoraf to personer kom alvorligt til skade. Derudover er et uheld indrapporteret som et skadestueuheld med en lettere tilskadekommen. Ulykkerne skyldes primært dårlig oversigt i krydsene, som er hæmmet af både hække og træer, hvilket kan skjule de lette trafikanter på den dobbeltrettede cykelsti.
For at forbedre synligheden af de lette trafikanter trækkes cykelstien ud til Bargumsvej i krydsområderne. Dette indebærer, at syv træer skal fældes for at give plads til cykelstiens nye placering. Projektet er støttet af statslige midler fra Den statslige trafiksikkerhedspulje.
Projektet har været grundigt undersøgt for alternative løsninger, der kunne bevare træerne, men dette viste sig desværre ikke muligt. Ved at trække cykelstien længere ud mod Bargumsvej vil bilisterne fra Strucksalle og Ulriksalle få langt bedre oversigtsforhold, da vigelinjerne også trækkes frem.
De samfundsmæssige omkostninger ved personskade er betydelige. De direkte kommunale udgifter for Tønder Kommune er i gennemsnit 440.000 kr. pr. tilskadekommen person, hvilket betyder en samlet udgift på 1,32 millioner kr. for de tre personer, der er kommet til skade i krydsene. Værst er det dog for de personer, der kommer til skade, og med projektet skulle dette gerne undgås fremover.
Kontakter
Sonja SvendsenTrafiksikkerhedsmedarbejderTeknik & Plan
Tlf:74 92 97 61Tlf:74 92 97 61sosv8@toender.dkBilleder
Følg pressemeddelelser fra Tønder Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Tønder Kommune
Hvordan skal fremtidens Skærbæk se ud?29.5.2026 12:09:44 CEST | Pressemeddelelse
Tønder Kommune inviterer til borgermøde om Skærbæks kommende byudviklingsplan.
Voldgiftssag om Skærbæk Skole er afgjort29.5.2026 07:50:00 CEST | Pressemeddelelse
Voldgiftsretten har nu afgjort sagen mellem Friis & Moltke A/S og Tønder Kommune om byggeriet af Skærbæk Skole.
Nu skal kæmpebjørnekloen bekæmpes19.5.2026 11:10:27 CEST | Pressemeddelelse
Foråret er over os, og det betyder, at det igen er tid til at tage kampen op mod kæmpebjørnekloen – inden den når at blomstre og smide frø i løbet af sommeren.
Tidligere skole i Skærbæk sættes til salg13.5.2026 09:54:45 CEST | Pressemeddelelse
Tønder Kommune vil skabe nyt liv i centralt område med boliger, grønne løsninger og fokus på genbrug
Presseinvitation: Børn mødes om vild kunst på tværs af grænsen12.5.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Børn fra Deutscher Kindergarten Tondern og Ørsted Danske Børnehave i Tyskland mødes mandag den 2. juni ved Natureventyrruten i Tønder. Her skal de sammen gå på opdagelse i naturen og arbejde kreativt med et vildkunstprojekt som en del af et dansk-tysk samarbejde.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

