Velkomn henter erfaren udlejningschef
Efter at have gennemført årets største boligtransaktion følger Velkomn nu op med ansættelsen af ny udlejningschef. Der er tale om Janne Schmidt, som kommer fra en stilling som Head of Letting hos Heimstaden Danmark.

Fra 1. juni er Janne Schmidt ny udlejningschef i ejendomsselskabet Velkomn, som sidste uge stod bag årets største boligtransaktion til dato. Den gjorde Velkomn til ejer af 667 moderne og DGNB Guld-certificerede rækkehuse fordelt mellem otte boligområder i hele landet.
Den markante oprustning af Velkomn’s portefølje, som supplerer virksomhedens egne byggeprojekter i blandt andet Haslev på Sydsjælland, stiller nye krav til organisationen.
Virksomheden har derfor intensiveret sit fokus på at tiltrække de rette kompetencer, og det er ansættelsen af Janne Schmidt det seneste eksempel på.
- Med opkøbet har vi understreget vores ambition om at være blandt landets mest seriøse udlejere af moderne rækkehuse tæt på Danmarks større byer, grønne områder og alt det, der er vigtigt i hverdagen. Vores mission er at skille sig ud på kvalitet og service, og derfor skal vores lejere også have den bedste behandling. Det er Janne garant for, og jeg er meget glad for, at hun har valgt at slutte sig til os i Velkomn, siger Peter Uldall Borch, CEO, Velkomn.
Skal skabe den bedste oplevelse for lejerne
Janne Schmidt kommer fra Heimstaden Danmark, hvor hun indtil for nylig var Head of Letting.
Før da har hun mere end 20 års erfaring som udlejningschef i HD Ejendomme, inden virksomheden blev solgt til Heimstaden i 2021.
Med andre ord bringer hun mange års erfaring med både udlejning og ejendomsforvaltning til bordet.
- Velkomn er en meget spændende virksomhed, som på kort tid har markeret sig som en seriøs aktør på udlejningsmarkedet i Danmark. De vil være de bedste indenfor udlejning af rækkehuse i Danmark, og dén mission kunne jeg ikke sige nej til. Jeg glæder mig til at bidrage til den videre rejse med mine erfaringer og kompetencer, som nu skal bruges til at skabe den bedste oplevelse for Velkomn’s lejere, siger Janne Schmidt.
Hendes første opgave bliver i spidsen for den løbende genudlejning af de 667 rækkehuse netop overtaget fra Birch Ejendomme, inden udlejningen af 154 rækkehuse i Haslev forventes påbegyndt senere i år.
Kontakter
Peter Uldall Borch, Direktør, pebo@velkomn.dk, tlf. 20 42 76 96
Janne Schmidt, Udlejningschef, jasc@velkomn.dk, tlf. 32 42 90 00
Billeder
Links
Kort om Velkomn
Velkomn er et dansk ejendomsselskab ejet af direktør Peter Uldall Borch og den britiske kapitalfond Matter Real Estate. Velkomn leverer løsninger af højeste kvalitet i hele værdikæden – fra opkøb af byggegrunde til drift af opført byggeri - og tilbyder sine lejere en bekymringsfri tilværelse i moderne og energioptimerede boliger tæt på Danmarks større byer og alt det, der er vigtigt i hverdagen. Funderet på mange års akkumuleret viden og erfaring gennem drift af store porteføljer stræber Velkomn efter at være en pålidelig samarbejdspartner for både beboere, leverandører og investorer. Læs mere på velkomn.dk.
Følg pressemeddelelser fra Velkomn
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Velkomn
Velkomn og HusCompagniet fortsætter samarbejdet i nyt, stort boligprojekt13.5.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Ejendomsselskabet Velkomn indgår samarbejde med HusCompagniet om at opføre 190 række- og dobbelthuse i Ringsted. Det er parternes andet store projekt sammen, og flere kan være på vej.
Første spadestik til Lysholm Have er taget: "Det glæder mig at se nye boligområder skyde op"7.11.2024 08:30:00 CET | Pressemeddelelse
Byggeriet af det nye boligområde ’Lysholm Have’ i Haslev er nu for alvor i gang. Ejendomsselskabet Velkomn, entreprenøren HusCompagniet og borgmesteren i Faxe Kommune tog første spadestik onsdag eftermiddag. Over 3.500 har allerede skrevet sig på interesselisten.
Velkomn indgår aftale med nordens største husbygger10.7.2024 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Ejendomsselskabet Velkomn har indgået en ambitiøs aftale med nordens største husbygger, HusCompagniet, om at opføre 153 rækkehuse i Haslev på Sydsjælland. De to selskaber er samtidig i dialog om andre mulige samarbejder.
Velkomn fortsætter væksten med køb af største byggeprojekt til dato4.7.2024 08:15:00 CEST | Pressemeddelelse
Efter at have stået bag årets hidtil største boligtransaktion fortsætter Velkomn sit momentum med køb af endnu en projektgrund ved Kværkeby i Ringsted på Sjælland. Projektet bliver virksomhedens hidtil største.
Forhøjer indbyggertal med over 60 procent: Velkomn rykker ind i Kværkeby4.7.2024 08:15:00 CEST | Pressemeddelelse
Ejendomsselskabet Velkomn har for anden gang på få måneder investeret i en byggegrund på Sjælland. Det nye projekt ligger i Kværkeby ved Ringsted, som kan se frem til en potentiel befolkningsforøgelse på mere end 60 procent.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum