Intet virker mod aggressiv hjernekræft. Nyt studie gør os klogere på mulig løsning
Celler i sjælden og dødelig kræfttype er resistente overfor den ellers succesfulde immunterapi. Forskere har muligvis fundet årsagen – og det kan være grobund for ny behandling.

Immunterapi er en medicinsk succeshistorie. Kræftdiagnoser, der tidligere var en praktisk dødsdom, kan med immunterapi behandles og i nogle tilfælde ligefrem kureres.
Men det gælder ikke alle kræftformer. Den aggressive hjernetumorkræft gliobastom bider sig fast trods immunterapi. Og det har været et mysterium hvordan, siger forsker bag et nyt studie fra Københavns Universitet.
”Den klassiske tanke bag onkologisk behandlingsresistens er, at kræftceller kan blive resistente over for behandling ved at mutere– altså ændre deres DNA. Men cellerne i hjernetumorerne opfører sig anderledes efter immunterapi,” forklarer klinisk professor og gruppeleder på Biotech Research & Innovation Centre (BRIC) Joachim Lütken Weischenfeldt, der med et studie i tidsskriftet Neuro-Oncology har opklaret, hvad cellerne gør.
Gliobastom er den mest aggressive hjernetumor hos voksne patienter med meget kort overlevelse. Så der er virkelig et desperat behov for ny og effektiv behandling
-Klinisk Professor Joachim Lütken Weischenfeldt
Gliobastom er en sjælden kræftform, der rammer cirka 300 danskere om året.
”Ved at undersøge og sammenligne tumormateriale før og efter immunterapi-behandling fandt vi en gruppe patienter, hvor tumorcellerne simpelthen har ændret udseende, ved at ændre hvilke gener de udtrykker. Så man kan sige, at de havde ændret deres udseende ved at tage en anden ’overfrakke’ på,” siger Joachim Lütken Weischenfeldt.
I stedet for at mutere – en krævende proces, hvor cellerne skal ændre deres grundlæggende DNA – har cellerne altså bare ændret, hvordan de ser ud og opfører sig.
”Det er ekstremt plastiske celler, der, når de møder immunterapi, ændrer udtryk og ligner mere en celletype, man typisk ser i knoglemarv,” forklarer Joachim Lütken Weischenfeldt og tilføjer:
”Men det var ikke kun kræftcellerne, der ændrede sig. Vi fandt betydelige forandringer i markofager og T-celler, der omgiver kræftcellerne og normalt er med til at slå kræftceller ihjel.”
|
Sådan gjorde forskerne I et klinisk forsøg blev 40 patienter med gliobastom fra Rigshospitalet’s onkologiske og neuro-kirurgiske afdeling, opereret før og efter de fik immunterapi. Forskerne fra Københavns Universitet og Finsen Laboratoriet fik tumormateriale fra operationerne, og ved hjælp af metoden ’single cell sequencing’ analysere, hvordan cellerne i tumoren reagerede på immunterapien på enkelt-celle niveau. Resultaterne fra de kliniske forsøg sammenlignede de med data fra andre studier ved hjælp af bl.a. machine learning. |
Kræftceller kan normalt blokere T-cellers evne til at angribe dem. Immunterapien i dette studie fjerner blokeringen.
”I glioblastom-patienterne fandt vi, at kræftcellerne alligevel var i stand til at undgå T-celle-angreb. Vores resultater tyder på, at kræftcellerne kan bestorme T-cellerne med signaler, som ’udmatter’ dem”.
Gliobastom-kræftcellerne kan altså snyde immunterapien ved at ændre udseende, så behandlingen ikke virker på dem, og samtidig kan kræftcellerne undgå T-cellerne angreb ved at udmatte dem med signaler.
Den kombination gør gliobastom-kræften resistent over for immunterapi og kroppens naturlige forsvarsmekanismer og betyder i sidste ende, at det er en meget alvorlig kræftsygdom.
Sjælden men dødelig form for kræft
”Gliobastom er den mest aggressive hjernetumor hos voksne patienter med meget kort overlevelse. Så der er virkelig et desperat behov for ny og effektiv behandling,” siger Joachim Lütken Weischenfeldt.
Han håber, at det nye studie kan bane vej for en behandling, der kan hamle op med gliobastom-kræftens særlige resistens-mekanismer.
”Når de her tumorceller ændrer udseende, så vil det sige, at de udtrykker en masse andre proteiner. Og de proteiner vil så være specifikke for de tumorceller, så man vil formentlig kunne målrette behandling mod netop de proteiner,” vurderer han.
På den måde kan man altså vende gliobastom-kræftens snedige forsvarsmekanismer til sin egen fordel. Det vil dog være et godt stykke ude i fremtiden, før der eventuelt kunne komme en ny behandling til patienter.
”Der er udfordringer med at udvikle alt kræftbehandling, da det kun skal ramme én særlig celletype. Så det kræver tid at finde balancen og ramme hjernetumoren uden for store bivirkninger,” forklarer Joachim Lütken Weischenfeldt.
Det næste trin i Joachim Lütken Weischenfeldt og hans kollegaers forskning er at finde andre kræftformer med samme type plasticitet, og hvor genetiske mutationer ikke alene kan forklare, hvorfor behandlingen går galt.
”Konceptuelt er det, vi præsenterer i studiet, en anderledes måde at tænke kræftbehandling på. Samlet er tilgangen at målrette behandling mod kræftcellernes plasticitet, deres evne til at ændre udseende og interagere med omgivende celler såsom T-celler og makrofager. Det kan være første skridt mod en mere skræddersyet behandling af patienter med aggressiv kræft som glioblastom, hvor der i den grad mangler nye behandlingsmuligheder.”
Læs hele studiet “Immunotherapy drives mesenchymal tumour cell state shift and TME immune response in glioblastoma patients” i Neuro-Oncology.
Nøgleord
Kontakter
Liva PolackPressemedarbejder
Tlf:23 68 03 89liva.polack@sund.ku.dkOm Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet
Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet leverer international anerkendt sundhedsvidenskabelig forskning, uddannelse og innovation.
Vores vision er at flytte grænserne for erkendelse og skabe ny sundhedsvidenskabelig viden og indsigt til gavn for den fortsatte videnskabelige udvikling, for samfundet og for det enkelte individ.
Følg pressemeddelelser fra Københavns Universitet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Københavns Universitet
Fra Stevns til Månen: Dansk-ledet rummission skal kortlægge Månens overflade17.12.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Københavns Universitet skal stå i spidsen for den første danske månemission. Missionen skal kortlægge Månens overflade i hidtil uset detaljegrad, som skal gøre det sikkert at lande og etablere baser på Månen i fremtiden.
Your Christmas decorations may be hiding a tiny bit of badger and toad16.12.2025 09:27:05 CET | Press release
Researchers at the University of Copenhagen have discovered that moss acts as a natural trap for environmental DNA. This discovery opens the door to using moss as a simple, gentle and inexpensive method of monitoring biodiversity – from birds and mammals to fungi, insects and microbes.
Din juledekoration gemmer måske på en lillebitte smule grævling og skrubtudse16.12.2025 09:17:58 CET | Pressemeddelelse
Forskere fra Københavns Universitet har opdaget, at mos fungerer som en DNA-fælde i naturen. Og den opdagelse åbner for mos som en enkel, billig og skånsom metode til at holde øje med biodiversiteten – fra fugle og pattedyr til svampe, insekter og mikrober.
Forskere genopliver gamle ærtesorter i enorm frøsamling: ”Et uudnyttet guldkammer til fremtiden”15.12.2025 10:29:09 CET | Pressemeddelelse
Med en ny AI-metode har forskere fra Københavns Universitet genopdaget 51 gamle ærtesorter, som ikke længere bruges i landbruget, men som kan vise sig lovende til produktion af plantebaserede fødevarer. Metoden er en genvej til at finde nye ressourcer i de grønne skatkamre, som genbankers enorme frøsamlinger udgør.
Fermentering gør havets grøntsager mere spiselige5.12.2025 06:18:59 CET | Pressemeddelelse
Tang har længe været hyldet som en bæredygtig superingrediens – men dens “fiskede” smag er en barriere for mange vestlige forbrugere. Nu viser et nyt studie fra Københavns Universitet, at fermentering med mælkesyrebakterier kan være nøglen til at få tangen til at glide ned.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum