Børnecancerfonden

Flying Tiger Copenhagen og Børnecancerfonden indgår fast partnerskab

Del

Et nyt fast partnerskab mellem Flying Tiger Copenhagen og Børnecancerfonden skal sikre kontinuerlig økonomisk støtte til børn med kræft og bringe farverig glæde ind i deres hverdag.

Flying Tiger Copenhagen under #FodboldtrøjeFredag
Flying Tiger Copenhagen under #FodboldtrøjeFredag

Siden 2021 har Flying Tiger Copenhagen støttet Børnecancerfonden og indsamlet over 4,3 millioner kr. til børn med kræft. Det formelle partnerskab markerer det stærke samarbejde og skal øge både den økonomiske støtte og give børnene positive oplevelser i deres liv med kræft.

”Hos Flying Tiger Copenhagen er vi stolte over at kunne bidrage til kampen for børn med kræft gennem vores faste partnerskab med Børnecancerfonden. Det giver os en enorm stor intern stolthed,” udtaler Flying Tiger Copenhagens nordiske direktør, Martin Sørenhag. 

Superhero weeks og aktiviteter på børnekræftafdelingerne 
Flying Tiger Copenhagen er med til at gøre en stor forskel for børn med kræft. Landets mange butikker holder blandt andet Superhero weeks flere gange om året, hvor personalet i butikkerne spørger alle kunder ved kassen, om de vil donere et lille beløb til Børnecancerfonden. I den seneste Superhero week i maj blev der indsamlet hele 236.996 kr.

Hvert år står ansatte også klar til at give børnene smil og gode oplevelser på landets fire børnekræftafdelinger. Der bliver arrangeret kreative aktiviteter, afholdt julebanko og givet indhold til unge, der får konstateret kræft. 

”Det er en stor glæde, at Flying Tiger Copenhagen nu er en fast støtte. Vi er en lille privat fond med få ansatte, og vi har brug for hjælp udefra til at arbejde for, at færre børn med kræft dør, og at færre får senfølger. Flying Tiger Copenhagen er farverige og kreative. Og det har børnene virkelig brug for i deres hverdag med kræft,” udtaler Marianne Benzon Nielsen, direktør i Børnecancerfonden.

Udover økonomisk støtte og aktiviteter er Flying Tiger Copenhagen også med til at sætte opmærksomhed på børn med kræft og Børnecancerfondens arbejde. 

Flying Tiger Copenhagen har butikker over hele verden.

Nøgleord

Kontakter

Links

Om Børnecancerfonden

Børnecancerfonden skaber bedre vilkår for børn med kræft.

Vores mål er, at ingen børn skal dø af kræft og alle skal overleve til et liv uden senfølger.

Børnecancerfonden er en privat fond, der udelukkende arbejder med børnekræft, og har hidtil indsamlet mere end 500 mio. kr. siden fonden blev skiftet i 1995 af den tidligere læge Henrik Hertz.

Hovedparten af vores midler går til forskning og desuden til støtte af kræftsyge børn og deres familier bl.a. med psykologhjælp, rekreationsophold, legater samt oplysning om børnekræft.

Læs mere på boernecancerfonden.dk

Følg pressemeddelelser fra Børnecancerfonden

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Børnecancerfonden

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye