Boligjagt: To ud af tre boligsøgende vægter boligens energimærke højt
6.6.2024 09:56:43 CEST | NRGi | Pressemeddelelse
Mere end halvdelen af danskerne anser boligens energimærke for at være meget vigtigt, når de er på jagt efter deres næste bolig. Det viser nye tal.

Det er ikke kun en boligs beliggenhed, antallet af værelser i huset eller ønsket om et stort og
lyst køkkenalrum, der optager folk, når de er på boligjagt. Danskerne lægger i høj grad også
mærke til boligens energimærke, når de er på udkig efter deres næste hjem.
Det viser en ny undersøgelse fra analysevirksomheden Exometric, der er en del af energi-
og rådgivningsvirksomheden NRGi. Et energimærke viser, hvor energieffektiv en bolig er på
en skala fra A til G, hvor karakteren A tildeles boliger med det laveste energiforbrug.
Undersøgelsen viser, at 5 % af de adspurgte vægter energimærket højest ved deres næste
boligkøb. Samtidig vurderer 58 %, at de finder energimærket meget vigtigt, men at andre
faktorer vægter højere.
Et spørgsmål om tryghed
Ifølge Bo Halm Andersen, byggesagkyndig og energikonsulent i NRGi, er det ikke
overraskende, at der er et stort fokus på boligens energimærke, når folk kigger på boliger.
"Et boligkøb er ofte et spørgsmål om tryghed. Derfor er det kun naturligt, at mange
boligkøbere gerne vil have en idé om, hvad de kan forvente af udgifter til energiforbrug. Og
det kan energimærket være med til at vise dem,” siger Bo Halm Andersen, der ser det som
en positiv udvikling, at der er kommet større fokus på energimærket.
”Jeg er glad for at se, at danskerne i den grad har fået øjnene op for energimærket. For mig
er det med til at vise, at vi som samfund bevæger os i en retning, hvor det er naturligt at
kigge på, hvordan man kan spare på energien og eksempelvis forholde sig til, om
varmekilden til en bolig ikke er baseret på olie eller gas,” tilføjer Bo Halm Andersen.
Går glip af værdifuld viden
Mere end en tredjedel af deltagerne i undersøgelsen tillægger dog ikke energimærket særlig
stor betydning. Således angiver 29 %, at de tillægger energimærket mindre betydning
sammenlignet med andre faktorer, og 8 % mener, at det slet ikke har nogen betydning.
Og det er en skam, lyder det fra Bo Halm Andersen. For ifølge energikonsulenten er
energimærket ikke blot en karakter, men en værdifuld rapport med masser af nyttig viden.
”Jeg opfordrer altid potentielle boligkøbere til at nærlæse energimærkningsrapporten. Her
kan man finde forslag til rentable energiforbedringer fra en uvildig energikonsulent,” siger Bo
Halm Andersen, som lægger vægt på, at det både er godt for klimaet og privatøkonomien at
følge forslagene fra energimærket.
”Ved at gennemføre de energiforbedringer, som energimærkningsrapporten anbefaler, kan
man se frem til et lavere energiforbrug og dermed en lavere varmeregning, mindre CO2-
udledning og en forbedring af boligens energimærke,” lyder rådet fra Bo Halm Andersen.
Om undersøgelsen
Undersøgelsen er foretaget blandt 1.080 villa- og rækkehusejere i marts-april 2024.
Respondenternes geografiske tilknytning er fordelt ud over landets 98 kommuner.
Hvor stor betydning har boligens energimærke for dig, når du skal købe bolig?
- Har højeste prioritet ift. alt andet 5 %
- Har meget stor betydning, men andre faktorer betyder mere 58 %
- Mindre betydning ift. andre faktorer 29 %
- Ingen betydning 8 %
Nøgleord
Kontakter
Lars PedersenPR & Content Manager
lped@nrgi.dkBilleder
Om NRGi
NRGi er en landsdækkende energi- og rådgivningskoncern. Vi er også et forbrugerejet andelsselskab, der er ejet af 235.000 andelshavere, og består af 1.600 kompetente og engagerede medarbejdere, som med både hænder og viden bidrager til et grønnere og et mere velfungerende Danmark - på kort og på lang sigt.
Følg pressemeddelelser fra NRGi
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra NRGi
Elprisen ryger i bund lørdag18.9.2026 14:59:13 CEST | Pressemeddelelse
Lørdag falder den rene elpris til under nul kroner i flere timer. For elkunder med en elaftale, hvor prisen følger timeprisen på strøm, giver det gode muligheder for at flytte noget af strømforbruget og dermed spare penge på elregningen.
Boligejere overser penge til renovering: Hver femte kender ikke til tilskud17.9.2026 06:03:08 CEST | Pressemeddelelse
Der kan være tusindvis af kroner at hente for boligejere, der vil renovere, energiforbedre eller skifte olie- eller gasfyret ud. Men en ny undersøgelse viser, at mange slet ikke kender de ordninger, der kan gøre projekterne billigere.
Elbilisterne er ikke i tvivl: Det er billigere at lade end at tanke12.9.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Benzin- og dieselpriserne er skudt i vejret den seneste tid, samtidig med at elpriserne også er steget. Alligevel oplever mere end ni ud af ti elbilister, at det er billigere at lade elbilen, end det ville være at tanke benzin eller diesel til husstandens kørsel. Det viser en ny undersøgelse fra NRGi.
Ny undersøgelse: I dette tidsrum er strømmen oftest billigst27.8.2026 08:14:07 CEST | Pressemeddelelse
Er du i tvivl om, hvornår på døgnet strømmen er billigst? En ny analyse fra NRGi viser, at elpriserne oftest rammer bunden mellem kl. 12 og 16.
NIS2 stopper ikke ved IT: Virksomheder overser bygningernes sikkerhed8.7.2026 07:54:18 CEST | Pressemeddelelse
Med indførelsen af NIS2-direktivet sidste år har mange virksomheder rettet blikket mod IT-afdelingen for at få styr på kravene til cybersikkerhed. Men bygningernes sikkerhed, herunder adgangskontrol, alarmer og sikring af tekniske anlæg, risikerer at blive overset, advarer NRGi ELCON.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

