NYT LIV TIL LEOPARDERNE: DONATIONER SIKRER 100 METER LANG LEOPARDTUNNEL I ZOOLOGISK HAVE
6.6.2024 06:30:00 CEST | Zoologisk Have i København | Pressemeddelelse
Leoparderne får nu endnu bedre muligheder for at udfolde sig med vigtige donationer fra fonde og gæster

Zoologisk Have kan endnu en gang kan takke fonde og gæster for at få nye anlægsdrømme til at gå i opfyldelse.
Denne gang er det leoparderne, som får endnu bedre muligheder for at bevæge sig rundt oppe over gæsternes hoveder.
En over hundrede meter lang tunnel vil således komme til at sno sig fra leopardanlægget og gennem det grønne område foran Elefanthuset. Her udvides tunnelen til en udkigspost, hvorfra leoparden har udsigt til ZOO’s søløver, før den bugter sig tilbage til leopardanlægget.
Den nye tunnel vil være med til at understøtte leopardens naturlige adfærd.
- Jeg har glædet mig rigtig meget til at dele denne nyhed. Det nye anlæg tilgodeser to særligt vigtige dele af leopardernes naturlige adfærd. De vil gerne kunne holde udkig fra sikkert sted i højden, og så vil de gerne kunne patruljere deres område. Og det får de altså rig mulighed for med den nye leopardtunnel, siger zoologisk direktør i ZOO, Mads Frost Bertelsen.
EN YDERST TRUET ART
I ZOO er man glad for endnu en gang at have modtaget flotte donationer fra tre fonde, som gerne vil være med til at støtte ZOO’s arbejde med at bevare verdens truede dyr. De tre fonde er Ingeniør Kaptajn Aage Nielsens Familiefond, Grete og Sigurd Pedersens Fond og SC Van Fonden.
Amurleoparden, som er den art, der bor i ZOO, er et af de mest truede dyr i verden. Faktisk er der kun under 50 tilbage af dem i den vilde natur.
- ZOO’s og andre fremsynede zoologiske havers indsats for amurleoparden er helt afgørende for dens art. Den er verdens mest truede rovdyr, og den er ekstra udfordret ved at bo i grænseområdet mellem Rusland og Kina. Derfor er et europæisk projekt med at genudsætte leoparder fra europæiske zoologiske haver af åbenlyse årsager sat på pause. I menneskets konflikter er dyrene desværre altid tabere, siger Mads Frost Bertelsen.
Drømmen om en leopardtunnel er også blevet virkeliggjort takket være donationer fra ZOO’s gæster, hvoraf nogle endda har betænkt ZOO i deres testamente. Mads Frost Bertelsen er spændt på at se, hvordan ZOO’s leoparder tager imod den nye tunnel.
- Jeg glæder mig til at se, hvordan leoparderne vil bruge de nye muligheder. Vi kan tænke alt muligt, når vi forbereder nye anlæg, men det er ikke givet, at dyrene vil bruge dem, som vi har tænkt det. I dette tilfælde glæder jeg mig især til at se, om leoparderne vil tage imod muligheden for at kunne patruljere deres territorium langs den nye rute, og om de vil indtage udsigtspladsen med overblik over Elefanthuset og søløveanlægget, siger den zoologiske direktør.
Arbejdet på tunnelen går i gang efter sommerferien.
FAKTA
- Projektet har modtaget donationer fra de tre fonde Ingeniør Kaptajn Aage Nielsens Familiefond, Grete og Sigurd Pedersens Fond og SC Van Fonden.
- Leopardtunnelen har en byggesum på 7,5 millioner kroner.
- Det er danske HMJ Design, der forestår byggeriet.
Kontakter
Camilla Cornelius SørensenPresse- og kommunikationschefZOO
Tlf:+4530167373cams@zoo.dkBilleder

ZOO er sat i verden for at fremme naturbevarelse. Det gør vi gennem inspiration og opdagelser for vores gæster i Zoologisk Have København. Vi bidrager aktivt i det internationale arbejde med at bevare dyrearter og naturområder. Vi øger interessen og forståelsen af naturen og dens mangfoldighed og bidrager med vigtig forskning. Alt, hvad vi gør, er natuligvis baseret på et videnskabeligt grundlag.
Følg pressemeddelelser fra Zoologisk Have i København
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Zoologisk Have i København
Ny girafkalv født den 13.03 kl. 13.03 i Zoologisk Have København13.3.2026 15:22:25 CET | Pressemeddelelse
NY GIRAFKALV FØDT D. 13.03 KLOKKEN 13.03 // 13031303 En lille ny girafunge er født i Zoologisk Have København. Den kom til verden fredag eftermiddag, hvor både gæster og personale fik sig en stor oplevelse. Mor og unge har det godt.
Nye billeder og video af hanelefantunge Zoologisk Have København12.3.2026 11:54:46 CET | Pressemeddelelse
Nye billeder og video af hanelefantunge. Højere opløsning og flere vinkler.
Ny hanelefantunge født i Zoologisk Have København til stor glæde12.3.2026 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Sjælden fødsel – førstegangsmor Mun klarer det flot Natten til onsdag kl. 03.54 fødte elefanten Mun en hanelefantunge i Elefanthuset i Zoologisk Have København. Aisatiske elefantfødsler i zoologiske haver er relativt sjældne. På verdensplan blev der sidste år registreret omkring 14.
Zoologisk Have København indvier Europas længste leopardsti11.3.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Fra onsdag den 18. marts kl. 10:30 kan gæsterne i Zoologisk Have København opleve leoparderne udforske den 160 meter lange vandresti, der længe har været en anlægsdrøm for Haven.
ZOO bag ny forskning: Gamle zoodyr står i vejen for truede arters langsigtede overlevelse21.1.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Et nyt internationalt studie med deltagelse fra Zoologisk Have i København dokumenterer, at mange pattedyrbestande i europæiske og nordamerikanske zoos er på vej mod demografisk kollaps, hvis dyr ikke får lov til at yngle, og overskydende dyr ikke i et vist omfang aflives som led i en planlagt forvaltning. Kun på den måde kan de zoologiske haver for alvor bidrage til bevarelse af truede arter, men berøringsangst for aflivning er udbredt.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum