Skandinavisk hub-trafik vokser i Aarhus Airport
De skandinaviske hovedstæder vokser i rollen som rejseknudepunkt for østjyderne. SAS-ruterne til Oslo, Stockholm og København bruges flittigt som bindeled for rejser videre ud i verden. Samtidig boomer middelhavstrafikken i Aarhus Airport.
Indenrigstrafikken har for alvor fået luft under vingerne i Aarhus Airport, og Københavnerruten tiltrækker ikke kun rejsende, som skal til møder eller har private ærinder i hovedstaden. SAS-ruten benyttes i stor stil af rejsende, som søger europæiske og oversøiske destinationer. Således er det blevet mere almindeligt, at der står lufthavnskoder for byer i Tyskland, Belgien, Schweitz og Finland på boardingkortene i Aarhus Airport. Det samme billede tegner sig på ruterne til Oslo og Stockholm, som også tiltrækker internationale hub-rejsende og til norske byer som Stavanger, Bergen og Trondheim. Det viser passagertallene for maj måned i Aarhus Airport. Alene på Københavnerruten ses en fremgang på 5,4 procent, mens Oslo tegner sig for en stigning på 17 procent. Højdespringeren er Stockholm med en passagervækst på 119 procent, der fordeler sig på flyvningerne til Arlanda med SAS og Bromma med BRA. Samlet ses rejste 51.259 igennem terminalerne i Aarhus Airport i maj måned. Det er en stigning på 7 procent i forhold til 2019 og en international passagervækst på 24 procent, hvilket betyder, at måneden markerer sig som den næststørste maj nogensinde målt på internationale flyvninger.
”Østjyderne har fået øjnene op for, at SAS har et smidigt netværk ud i verden, som er forbundet med Aarhus via Oslo, Stockholm og København. Samtidig ser vi et stigende antal indgående trafik fra Norge og Sverige, hvilket afspejles i de nordiske overnatninger i Aarhus i 2024. Svenske overnatninger steg med 24 procent og norske med 12 procent, selvom begge lande kæmper med en lav valuta. Det fortæller, at Aarhus-regionen er en stærk destination med stor tiltrækningskraft både for turister og forretningsrejsende”, siger Lotta Sandsgaard, som er administrerende direktør i Aarhus Airport.
Vækstraterne fra de sydlige markeder ligger også på en flot opadgående kurve. Således noterede Aarhus Airport en fremgang i passagerer til og fra Spanien på 60 procent i maj genereret via de nye Norwegianruter, ligesom 2.300 nye rejsende til og fra Kroatien med Ryanair skiller sig ud på passagerrapporten.
Med en meget kraftig middelhavsvækst overtrumfede majs samlede passagertal næsten samme periode i 2023 - blot med et minus på 1.350 passagerer. Ifølge lufthavnsdirektøren findes årsagen i det kapacitetsbump, der påvirker passagervæksten på mange internationale markeder, herunder med direkte indvirkning på ruterne til Østeuropa og Storbritannien.
”Vi er tilskuere til en kæmpe efterspørgsel i markedet, som flyselskaberne ikke har kapacitet til at imødekomme. Flybranchen er i turbulens på grund af lange og uforudsigelige leverings- og vedligeholdelsestider, som flyselskaberne kæmper med, og det tvinger dem til at omlægge deres planer og ruter. Det har vi mærket i vinterhalvåret, men vi ser positivt på sommeren, som netop er skudt i gang med solide bookingprognoser for travle måneder med opstart af solskinsruter til de græske perler Korfu og Lesbos”, fortsætter Lotta Sandsgaard.
Flyselskaberne har endnu ikke offentliggjort deres vinterplaner, der træder i kraft til november. SAS har dog allerede lanceret en ny vinterrute fra Aarhus Airport til Scandinavian Mountains Airport, der er destinationslufthavn for Norge og Sveriges mest populære skiområder, Trysil og Sälen. Første afgang er den 25. januar 2025. Der er afgang hver lørdag frem til og med den 8. marts 2025.
Billeder
Om Aarhus Airport
Aarhus Airport A/S’ ambition er at være østjydernes foretrukne lufthavn og forbinde Østjylland med populære storbyer og andre attraktive rejsemål. Med afgange til destinationer i hele Europa sigter lufthavnen mod at imødekomme forventningerne hos det jyske erhvervsliv såvel som hos fritidsrejsende i lufthavnens optageområde, der er Jyllands største. Lufthavnen er igennem de seneste år blevet totalmoderniseret og udvidet til dobbelt størrelse.
I 2024 var Aarhus Airport A/S vært for Europas vigtigste luftfartskonference, Routes Europe, der er en mødeplatformen for luftfarts-branchens beslutningstagere. Aarhus Airport A/S er ejet af Aarhus Kommune, Syddjurs Kommune, Norddjurs Kommune og privatinvestor Staus A/S. Køreturen til Aarhus Airport tager cirka 30 minutter fra Aarhus.
Følg pressemeddelelser fra Aarhus Airport
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aarhus Airport
Stor rejseaktivitet i november måned i Aarhus Airport3.12.2024 07:54:53 CET | Pressemeddelelse
Antallet af internationale rejsende i Aarhus Airport steg med 12 procent i november måned i forhold til samme periode i 2023. Ryanair udvidede til tre ugentlige afgange til Malaga, og SAS indsatte større fly på Københavnerruten.
Spanske succesruter fortsætter: Norwegian flyver til tre favoritrejsemål fra Aarhus Airport i 202528.11.2024 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
Aarhus Airport er igen med i Norwegians sommerprogram, der går i luften til foråret 2025. Østjyderne kan således flyve direkte fra Aarhus til Alicante, Malaga og Palma de Mallorca med et af Danmarks mest populære flyselskaber.
Aarhus Airport har indgået betinget aftale med investor22.11.2024 10:55:05 CET | Pressemeddelelse
Aarhus Airports bestyrelse har indstillet til byrådene i Aarhus, Norddjurs og Syddjurs kommuner, at lufthavnens kapitalgrundlag sikres ved kapitalindskud fra en ny investor. Den ny investor får på sigt aktiemajoritet i lufthavnen.
Ryanair hånd i hånd med Aarhus Airport i 25 år5.11.2024 11:37:41 CET | Pressemeddelelse
I november er det en sølvbryllupstid siden, Ryanair for første gang satte landingshjulene på banen i Aarhus Airport. Siden har det banebrydende lavprisselskab fløjet over 3 millioner passagerer mellem Aarhus og destinationer i hele Europa.
Flyrejsende bruger langt flere penge i Aarhus Airport2.10.2024 12:57:22 CEST | Pressemeddelelse
September blev årets hidtil største måned i Aarhus Airport. Samtidig ligger årets omsætning langt over det budgetterede.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum