1 mio. kr. til projekter for udsatte borgere i Region Sjælland
17 projekter på tværs af Region Sjælland har fået del i 1 mio. kr. Pengene kommer fra LB Foreningen, som i år uddeler 1 mio. kr. til lokale og regionale projekter for udsatte borgere i regionen. Der blev i gennemsnit uddelt 58.823 kr. per projekt. Det største beløb var på 175.000 kr. og det mindste på 15.000 kr.

Udsatte unge på Møn, et værested på Stevns og en tur for udviklingshæmmede håndboldspillere fra Faxe var nogle af de 17 projekter, der blev tilgodeset, da LB Foreningens lokale uddelingsråd i Region Sjælland valgte de konkrete aktiviteter, der skulle støttes i årets uddeling.
”Vi ved godt, at der er udfordringer i Region Sjælland med mange udsatte borgere, og derfor er det også utroligt opmuntrende, at så mange af regionens foreninger og organisationer skaber stærke fællesskaber og har nogle fantastiske ildsjæle, som er med til at skabe muligheder for bedre liv. Vi glæder os meget til at se projekterne blive foldet ud til gavn for mange af de svageste i vores samfund, ” siger Niels Skak-Jensen, delegeret i LB Foreningen og del af uddelingsrådet i Region Sjælland.
Den største donation var på 175.000 kr. til Foreningen Det Sociale Netværk, der vil åbne en ny afdeling af tilbuddet Headspace på Møn, og den mindste var til Sakskøbing/Slemminge Håndboldklub, som får 15.000 kr. til at give børn, der mangler midler til at være en del af fællesskabet den mulighed.
Der blev bl.a. også midler til BROEN, som fik 50.000 kr. til hver af deres lokalafdelinger i Næstved, Guldborgsund, Lolland og Vordingborg.
De valgte projekter i Region Sjælland er:
|
Modtager |
Aktivitet |
Beløb |
|
Foreningen Det Sociale Netværk |
Styrkelse af børn og unges trivsel på Møn ved åbning af ny afdeling af Headspace på Møn. |
175.000 |
|
Kvisten – Terapi til ofre for seksuelle overgreb |
Styrkelse af udsatte unge og voksne gennem frivilliges engagement i Region Sjælland. Formålet med projektet er at bringe udsatte borgere i Sjælland ind i meningsfulde fællesskaber, der bidrager til, at de opnår større livskvalitet og livsmestring. Projektet sigter mod at udvide og forbedre Kvistens eksisterende tilbud i regionen ved at tiltrække og fastholde flere frivillige. |
106.600 |
|
Lær for Livet (fond) S/I |
Lær for Livets Lokale Børnefællesskaber i Region Sjælland. I LFLs Learning Clubs deltager børn, som har brug for en ekstraordinær indsats for at blive en del af disse fællesskaber, som igen støtter deres selvværd og giver dem mere lyst på læring i skolesammenhæng. |
100.000 |
|
Foreningen Dansk Skoleskak |
Sæt ensomhed og udsathed skakmat. Der gives midler til at involvere flere børn og unge med særlige behov i vores faglige, sociale og mentalt sunde fællesskaber på Sjælland. |
75.000 |
|
Red Barnet |
Aktiviteter i familieoplevelsesklub for børn og familier i udsatte positioner i Guldborgsund |
62.400 |
|
Værestedet Café Stevnen |
Cafe Stevnen et socialt værested med fællesskaber og aktiviteter for udsatte borgere på Stevns |
60.000 |
|
Broen Næstved |
En aktiv fritid for alle. Der gives midler til at støtte børn, som kommer fra udsatte familier, så der kan betales for deres fritidskontingenter samt det nødvendige udstyr, som børnene har brug for, for at kunne deltage på lige fod med de øvrige børn. |
50.000 |
|
Broen-Vordingborg |
BROEN Vordingborg er en forening, som støtter udsatte børn og unge. Fokus er på børn og unge, hvis livssituation er blevet svær, eller hvor forældrene ikke kan finde plads i budgettet til, at børnene kan deltage i de fællesskaber der skabes ved at være aktiv i kommunens foreninger og andre fritidstilbud. |
50.000 |
|
Broen Guldborgsund |
Børn bliver en del af fællesskabet. Broen Guldborgsund støtter udsatte børn og unge, som i forvejen ikke går til en fritidsaktivitet. |
50.000 |
|
BROEN Lolland |
En vej ind i fællesskabet for udsatte børn og unge. BROEN Lolland yder støtte til socialt og økonomisk udsatte børn og unge op til 18 år i Lolland kommune, så de kan blive en del af positive fællesskaber, hvor de kan dyrke en fritidsaktivitet på lige fod med andre jævnaldrende. |
50.000 |
|
Boligselskabet Sjælland |
Børnebestyrelser for børn og unge i udsatte positioner i almene boligområder i Køge og Roskilde. Der gives midler til tre børnebestyrelser i hhv. Køge og Roskilde. Formålet er at opbygge positive sociale fællesskaber og øge medborgerskab og demokratiforståelse blandt børn og unge i sårbare positioner fra udsatte boligområder. |
50.000 |
|
Tuse IF Fodbod |
Team Stjernemix - fodbold, sammenhold og leg skal være for alle. Også for børn med diagnoser! Team Stjernemix er for 5-13 årige piger og drenge med særlige behov, der har brug for små og overskuelige rammer. |
50.000 |
|
Tubanu |
Tubanu fællesskab i Slagelse og Næstved |
38.000 |
|
Sydsjællands Håndboldklub |
Støtte til deltagelse ved Lykkeliga stævne på Bornholm. |
28.000 |
|
Retshjælpen på Stevns |
Råd til ret - Retshjælpen på Stevns giver udsatte borgere råd til at få ret i Stevns kommune. Der gives midler til at oprette satellitrådgivninger i Hårløv og Strøby Egede og hermed komme de borgere i møde, for hvem afstanden er et problem. |
25.000 |
|
Team Faxe Håndbold |
Tur til Speciel Olympic Idrætsfestival 2024 og deltagegebyr for 12 spillere og 2 trænere |
15.000 |
|
Sakskøbing/Slemminge Håndboldklub |
Alle skal have lige mulighed for at spille håndbold. Der gives midler til midler til betaling af kontingent for ungdom spillere fra 3 år til 18 år. |
15.000 |
For yderligere oplysninger samt kontakt til modtagerne kontakt Mikkel Klausen.
Kontakter
Mikkel KlausenChef for Uddelinger, Udvikling & Kommunikation, LB Foreningen
Tlf:24282110mikl@lb.dkBilleder

Om LB Forsikring
LB Forsikring er Danmarks største medlemsejet forsikringsselskab, og består af forsikringsgrupperne Lærerstandens Brandforsikring, Runa Forsikring, Bauta Forsikring og LB Forsikring til PFA.
LB Forsikring har lige over 420.000 medlemmer fordelt i hele landet.
Følg pressemeddelelser fra LB Forsikring
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra LB Forsikring
Ved du, om din røgalarm virker?5.12.2025 14:16:27 CET | Pressemeddelelse
Julehyggen er over os. Derfor er det vigtigt at være ekstra opmærksom, når stearinlys, adventskransen og de levende lys på juletræet skal tændes. Det er også vigtigt at have styr på røgalarmen, og det er ikke alle, der har det. Det viser en ny medlemsundersøgelse fra LB Forsikring.
4,7 mio. kr. til fællesskab og trivsel i uddannelse fra LB-fonde24.11.2025 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
De to fonde LB Fonden og LB Foreningens Fond har tilsammen uddelt 4,7 mio. kroner til i alt syv forskellige indsatser. De spænder over e-læringsforløb om fællesskaber på FGU-skolerne til Lydskolen, der giver unge kvinder og piger mulighed for at udforske og deres kreative stemme gennem musikproduktion.
Black Friday: Spar penge og undgå dobbeltforsikring21.11.2025 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Årets største shopping dag, Black Friday, nærmer sig med hastige skridt, og mange danskere gør sig klar til at jagte gode tilbud. Særligt elektronik fylder ofte i indkøbskurven, og derfor opfordrer LB Forsikring, Danmarks største medlemsejede privatforsikringsselskab, danskerne til at tjekke deres indboforsikring.
Snevejr på vej: Sådan forbereder du bedst køreturen som bilist19.11.2025 07:30:00 CET | Pressemeddelelse
Meteorologerne melder om risiko for mere end 10 centimeter sne allerede i denne uge. Danmarks største medlemsejede forsikringsselskab, LB Forsikring, giver her en række gode råd til bilister i det kolde vintervejr.
Pas på de glatte veje!17.11.2025 17:22:59 CET | Pressemeddelelse
Mange cyklister har i dag oplevet spejlglatte cykelstier og veje. Også hos LB Forsikring har man mærket vintervejret på antallet af anmeldelser.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum