Million til 11 projekter om demokrati og uddannelse i Nordjylland
6.6.2024 06:00:00 CEST | LB Forsikring | Pressemeddelelse
11 organisationer har fået del i 1 mio. kr. til deres projekt om demokrati og uddannelse i Region Nordjylland. Pengene kommer fra LB Foreningen, som hvert år uddeler 1 mio. kr. til lokale og regionale projekter. Der blev i gennemsnit uddelt over 90.000 kr. per projekt. Det største beløb var på 195.000 kr. og det mindste på 30.000 kr.

Skoleskak som matematik, dialogmøder om demokrati, børnedemokrater og grundlovsfester var nogle af de 11 projekter, der blev tilgodeset, da LB Foreningens lokale uddelingsråd i Region Nordjylland valgte de konkrete aktiviteter, der skulle støttes i årets uddeling.
”Det har været en fornøjelse at se hvordan civilsamfund, skoler og uddannelsesinstitutioner har budt ind med projekter, der kan være med til at løfte dialogen om demokratiet og give nogle flere og spændende perspektiver på udviklingen af undervisningen rundt om i Nordjylland. Vi glæder os meget til at se det hele blive foldet ud, ” siger Brian Fjeldraad Johansen, delegeret i LB Foreningen og del af uddelingsrådet i Region Nordjylland.
Den største donation var på 195.00 kr. til ALABU Bolig i Aalborg og deres arbejde med at skabe børnevenlig bydel i Aalborg Øst med frivillige børne- og ungedemokrater og den mindste var til et grundlovsarrangement på Sortebakkeskolen i Nørager som får 30.000 kr. til en dag med taler, musik, fællessang, skuespil og boder.
Der blev bl.a. også midler til Aalborg Slots Teater, som fik 50.000 kr. til stykket VALGET og 4 dialogmøder på ungdomsuddannelser i det nordjyske, samt til Ungdommens Naturvidenskabelige Forening, som fik 67.317 kr. kr. til en naturfagsweekend for udskolingselever i Nordjylland 2025.
De valgte projekter i Region Nordjylland er:
|
Modtager |
Aktivitet |
Beløb |
|
ALABU BOLIG |
Børnevenlig Bydel - Frivillige børne- og ungedemokrater i Aalborg Øst. Børnevenlig Bydel er overskriften på et ambitiøst bydelsprojekt, hvor der er ønske om at inddrage områdets børn og unge i beslutningsprocesser. |
195.000 |
|
Foreningen Dansk Skoleskak |
Skak+mat®- social læring og matematik på nye måder for børn og unge i Nordjylland. Der skal afholdes en række lokale læringsforløb med SKAK+MAT® i Nordjylland med 30 klasser, 700 elever og 60 lærere på skoler i områder, hvor der er lidt eller ingen Skoleskak i Region Nordjylland. |
150.000 |
|
Lær for Livet (fond) S/I |
Lær for Livets lokale børnefællesskaber i Aalborg. Børn og unge i udsatte positioner står i højere grad end deres jævnaldrende udenfor det etablerede fritids- og foreningsliv. I LFLs Learning Clubs deltager børn, som har brug for en ekstraordinær indsats for at blive en del af disse fællesskaber, som igen støtter deres selvværd og giver dem mere lyst på læring i skolesammenhæng. |
136.000 |
|
Velkommen Hjem |
Uddannelse i skiftet fra en militær til en civil karriere. Velkommen Hjem arbejder for at hjælpe dem, der har været udsendt for at forsvare demokratiet. Målgruppen er tidligere udsendte, der har besluttet sig for at forlade forsvaret. |
125.000 |
|
Fonden Lille Vildmosecentret |
Økologi, biodiversitet og billige fødevarer - kan man det hele? Der gives midler til undervisning for særligt landbrugsskoleelever og elever på gartner-/naturplejeuddannelsen. Eleverne skal gøres mere oplyste ift. landbrugets effekt på dansk natur gennem en række besøg på Lille Vildmosecenteret. |
104.000 |
|
Ungdommens Naturvidenskabelige Forening, Aalborg |
Naturfagsweekend for udskolingselever i Nordjylland 2025. Der afholdes en weekend i Nordjylland, hvor frivillige underviser børn i udvalgte fag, fx matematik, biologi, datalogi og fysik. |
67.317 |
|
Matematikcenter |
Matematikcenter: Gratis lektiehjælp i matematik lokalt og digitalt. Alle børn og unge skal have muligheden for at få succes med matematik og blive støttet af frivillige rollemodeller gennem deres skole- og uddannelsesliv. |
51.000 |
|
Aalborg Kommune |
Grundlovsfest og Ungekongres 2024. Med projektet ønsker man at styrke unges demokratiske selvtillid ved at styrke ungebyrådets forankring blandt børn og unge i Aalborg Kommune og på den måde øge unge i Aalborg Kommunes demokratiske dannelse og demokratiske selvtillid. |
50.000 |
|
Aalborg Slots Teater |
4 dialogmøder om demokrati på nordjyske gymnasier, samt 4 musikteaterforestillinger: VALGET. I et samarbejde med Aalborg Kloster og nordjyske gymnasier, inviteres elever og nordjyske politikere til 4 samtaler om demokratiets fremtid. |
50.000 |
|
Vestbjergskolen |
Fejring af Grundlovens 175 år og dermed sikringen af vores demokratiske stemme |
40.000 |
|
Sortebakkeskolen |
Grundlovsarrangement for demokrati og fællesskab på tværs af alder. |
30.000 |
For yderligere oplysninger og kontakt til modtagerne kontakt Mikkel Klausen.
Kontakter
Mikkel KlausenChef for Uddelinger, Udvikling & Kommunikation, LB Foreningen
Tlf:24282110mikl@lb.dkBilleder

Om LB Forsikring
LB Forsikring er Danmarks største medlemsejet forsikringsselskab, og består af forsikringsgrupperne Lærerstandens Brandforsikring, Runa Forsikring, Bauta Forsikring og LB Forsikring til PFA.
LB Forsikring har lige over 420.000 medlemmer fordelt i hele landet.
Følg pressemeddelelser fra LB Forsikring
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra LB Forsikring
Mange forældre er i tvivl om forsikringsforholdene, når børnene flytter hjemmefra. Er du en af dem?25.9.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
46 procent af forældrene svarer i en ny medlemsundersøgelse fra LB Forsikring, at de er i tvivl om, hvilke forsikringer deres voksne børn har brug for, når de flytter hjemmefra. Hvis du er en af dem, der er i tvivl, kan du læse med her og få en række gode råd fra landets største medlemsejede privatforsikringsselskab.
LB Forsikring og GF Forsikring køber sig ind i IT-selskabet Gensam15.9.2026 10:15:00 CEST | Pressemeddelelse
Det danske forsikringsmarked får nu et styrket medlemsejet alternativ på IT-området. Landets to største medlemsejede forsikringsselskaber, LB Forsikring og GF Forsikring, køber sig ind i Gensam, der hidtil har haft Himmerland Forsikring som eneejer. Formålet er at etablere en fælles IT-platform til gavn for i alt godt en million medlemmer.
Har du styr på dit barns forsikringer på efterskolen?5.8.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Skal dit barn også begynde på efterskole? I så fald kan det være en god idé at få styr på, hvordan barnet er dækket, hvis cyklen skulle blive stjålet, eller dit barn selv kommer til skade. Her er der nogle gode råd fra Danmarks største medlemsejede privatforsikringsselskab, LB Forsikring.
Skybrud har givet travlhed hos LB Forsikring21.7.2026 13:30:41 CEST | Pressemeddelelse
Efter flere dage med kraftig regn og lokale skybrud oplever LB Forsikring en markant stigning i antallet af henvendelser fra medlemmer. Flere end 250 anmeldelser om skader på bolig, fritidshus eller indbo er allerede kommet ind. Selskabet opfordrer derfor boligejere og sommerhusejere til at tjekke kældre, afløb og udsatte rum – også hvis de er bortrejst på ferie.
Markant flertal sikrer boligen mod indbrud, når de tager på ferie17.7.2026 07:53:52 CEST | Pressemeddelelse
Kun 12 procent svarer i en ny medlemsundersøgelse, at de ikke gør noget for at forebygge indbrud, når de tager på ferie. Langt de fleste tager derimod forholdsregler – og især nabohjælp er udbredt. Det viser en ny medlemsundersøgelse i LB Forsikring, landets største medlemsejede privatforsikringsselskab.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum