Kulturværftet genudpeget som regionalt spillested
Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Musik har netop udpeget Kulturværftet til at fortsætte som regionalt spillested. Især har udvalget lagt vægt på, at spillestedet er et regionalt samlingspunkt med en særlig meningsfuld placering i det regionale musikmiljø. Med udpegningen som regionalt spillested for perioden 2025-28 følger et årligt tilskud på 1.500.000 kr.

Vigtig opbakning
Siden Kulturværftet i 2021 for første gang blev tildelt status som regionalt spillested, har spillestedet arbejdet målrettet for at iværksætte langsigtede tiltag for det lokale musikmiljø, for branchen og med publikum. Konkret er det bl.a. sket ved at udvikle metoder for publikumsudvikling, ved at dyrke og styrke af det musikalske vækstlag lokalt og regionalt. Kulturhusleder Søs Krogh Vikkelsøe glæder sig til at fortsætte dette arbejde:
”Vi er superstolte over at blive genudpeget som regionalt spillested. Det er en vigtig opbakning og et ekstra rygstød til det arbejde, vi allerede er godt i gang med. Vi glæder os til at forsætte arbejdet med målrettet at udvikle og drive et fremsynet regionalt spillested i ramme af en moderne kulturinstitution, der spiller en aktiv rolle i og for samfundet. Vi ønsker at gøre en reel forskel for borgerne i lokalsamfundet, for musikerens rejse fra vækstlag til stor stjerne, for musikbranchen og -miljøet og inde i os selv som organisation og arbejdsplads,” udtaler Søs Krogh Vikkelsøe.
Et regionalt samlingspunkt
Statens Kunstfond lægger især vægt på, at Kulturværftet er et regionalt samlingspunkt med en særlig meningsfuld placering i det regionale musikmiljø. Et arbejde, der flugter med Helsingør Kommunes ambitioner i den nuværende kulturpolitik. Michael Mathiesen, formand for Kultur- og Turismeudvalget i Helsingør Kommune, udtaler:
”Kulturværftet er blevet omdrejningspunkt for musikken i vores del af Nordsjælland og indtager i dag en vigtig rolle som netværksledende for spillesteder i hele oplandet. Genudpegningen som regionalt spillested er glædeligt, men også meget vigtigt, da det giver os mulighed for at fortsætte udviklingen af de mange spillesteder både lokalt og regionalt. Samtidig kan vi fortsætte vores spændende arbejde med at skabe et interregionalt musikalsk samarbejde i hele Øresundsregionen. Jeg glæder mig vildt til at følge de nye takter i den fællessang som spillestederne er i fuld gang med at skrive, og jeg er ikke et sekund i tvivl om, at den bliver helt igennem fantastisk."
Interessen for at blive udpeget som regionalt spillested har været særligt stor ved seneste ansøgningsrunde. Her har Statens Kunstfond modtaget 20 procent flere ansøgninger ind end tidligere år. I alt vil 19 spillesteder fra årsskiftet og fire år fungere som regionale spillesteder.
Faktaboks:
Hvad er et regionalt spillested?
Et regionalt spillested udpeges for en 4-årig periode og modtager et årligt støtte fra Statens for at påtage sig en musikalsk udviklingsorienteret rolle i et regionalt område. Med den aktuelle udpegning har Statens Kunstfond gjort det endnu tydeligere, hvad de 19 meget forskellige spillesteder skal stå for, og hvad de skal forpligte sig til i den fireårige periode. Konkret er spillestederne som noget nyt blevet inddelt i fire grupper: ’National profil’, ’regionale samlingspunkter’, ’kunstnerisk profil’ og ’inspirerende musikmiljøer’. Med udpegningen følger også et tilsagn om et forpligtende samarbejde på tværs om emner som grøn omstilling, diversitet og frivillighed.
Regionale spillesteder 2025-28
På listen over regionale spillesteder findes mange gengangere, men der er også sket en udskiftning, som har betydet, at nogle ikke længere er at finde på listen, mens nye er kommet til. De regionale spillesteder 2025-28 tæller Musikhuset Posten/Dexter (Odense), Train (Aarhus), Vega (København), Fermaten (Herning), Godset (Kolding), Kulturværftet (Helsingør), Musikhuzet Bornholm (Bornholm), STARS (Vordingborg), Sønderborghus (Sønderborg), Turbinen (Randers), Alice (København), Det Musiske Hus/Maskinhallen (Frederikshavn), Turkis (Aarhus), Gimle (Roskilde), Harders (Svendborg), Klaverfabrikken (Hillerød), Studenterhuset (Aalborg), Tapperiet & Teaterbygningen (Køge), VoxHall (Aarhus).
Nøgleord
Kontakter
Anne BorgPresse, Kommunikation og Marketing
Tlf:+45 41 86 94 23abo03@helsingor.dkSøs Krog VikkelsøeLeder af Kulturværftet
Tlf:41931140Tlf:41931140skv64@helsingor.dkBilleder

Følg pressemeddelelser fra Kulturværftet & Toldkammeret
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Kulturværftet & Toldkammeret
Sommerferie for familier i Kulturhavn Kronborg18.6.2025 12:05:15 CEST | Pressemeddelelse
Fra billedskole, bæredygtighed og teater i byens gader til bøger, Pokemon-byt og blærede biler: hele Kulturhavnen i Helsingør kommer også denne sommer til at summe af aktiviteter for børn og familier, når Kulturværftet, Helsingør Kommunes Biblioteker, Museum Helsingør og Helsingør Teater inviterer til kreativitet, leg, oplevelser og læring.
Når stilheden kalder: Camp Vild inviterer til langsom sommer i Helsingør11.6.2025 14:06:42 CEST | Pressemeddelelse
Mens resten af landet pakker taskerne til lufthavnen og fylder kalenderen med planlagt rekreation, åbner Kulturværftet i Helsingør for noget radikalt anderledes: stilhed, nærvær og en invitation til at lade sig forvilde med vilje.
Synthpop-ikonet Howard Jones giver eksklusiv koncert på Kulturværftet til november3.6.2025 10:22:09 CEST | Pressemeddelelse
Til november slår Kulturværftet dørene op for et vaskeægte ikon fra 1980’ernes internationale musikscene. Howard Jones – kendt for sine iørefaldende hits og pionerarbejde inden for elektronisk popmusik – giver en eksklusiv koncert i Helsingør.
Nedtællingen er i gang: Sommerens store musikfest i Helsingør nærmer sig27.5.2025 10:26:38 CEST | Pressemeddelelse
Om en måned forvandles havnefronten i Helsingør til et musikalsk samlingspunkt for hele Nordsjælland. Lørdag den 28. juni inviterer Kulturværftet igen til årets helt store sommerkoncert med fire af Danmarks mest aktuelle og elskede navne: Jada, Malte Ebert, Pil og Lamin. Der er lagt op til en magisk aften med pop, soul og hiphop – og det hele foregår i unikke omgivelser ved Kronborg og Øresund.
Beats, bars og bangers: Kulturværftets KUTO Club føjer flere artister til årets store udendørskoncert i Helsingør fredag den 22. august 202520.5.2025 10:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Faza, Mas, Ozzy, Mille og Zuloo gør TopGunn og Kundo selskab i lineup’et til sensommerens store musikbegivenhed på havnefronten ved Kulturværftet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum