DI - Dansk Industri

DI: Ny lovgivning kostede dansk erhvervsliv 2,5 mia. kr. i 2023

6.6.2024 08:24:28 CEST | DI - Dansk Industri | Pressemeddelelse

Del

Erhvervsministeren har netop oversendt en redegørelse over de erhvervsøkonomiske konsekvenser af ny lovgivning til folketinget. Redegørelsen viser, at nye byrder kostede et astronomisk stort beløb for dansk erhvervsliv i 2023.  Svimlende 2,5 mia. kr. blev det til i alt.

Vicedirektør Kim Haggren, Dansk Industri.
Vicedirektør Kim Haggren, Dansk Industri.

- Hvis Danmark skal blive ved med at være konkurrencedygtigt, skal vi minimere de administrative byrder i erhvervslivet, så virksomhederne bruger tiden på dét, der faktisk skaber værdi. Derfor er vi jo også meget optaget af tendensen, og der kan vi se, at der særligt de seneste og kommende år er nogle meget store byrder, der rulles ud over erhvervslivet, siger Kim Haggren, vicedirektør, DI.

Erhvervsministeriets årlige redegørelse af ny lovgivning viser, hvor meget ny lovgivning koster det samlede erhvervsliv i Danmark. Redegørelsen viser både de udgifter, der er forbundet med, at erhvervslivet skal omstille sig til ny lovgivning, og de udgifter, der er relateret til, at virksomhederne efterfølgende skal følge lovgivningen.  

I den nye redegørelse fremgår det, at ny lovgivning i 2023 kostede erhvervslivet hele 2,5 mia kr. når man lægger de løbende omkostninger og omstillingsomkostninger fra året sammen. Der blev i samme år fjernet byrder for 85 mio kr. 

EU skal mindske byrder  

I følge redegørelsen er det især tung EU-lovgivning, der sender byrdetallet til vejrs. Omkring 1,8 mia skyldes lovgivning fra Bruxelles.  

- Vi skal gøre meget mere på EU-plan for at mindske byrderne. Derfor håber vi også, at vi med valget på søndag kan sætte en alvorlig streg i sandet og lave en pause på den erhvervsrettede regulering. Vi har længe set, at de redskaber, der findes i EU-systemet til at sikre god lovgivning bliver overset eller tilsidesat. 

- Der er brug for mere politisk fokus og for flere politiske ressourcer til at sikre, at en oprydning i regelvirvaret fra EU og ensartet håndhævelse af reglerne i medlemslandene – og så skal EU-systemet fokusere meget mere på digitalisering af virksomhedernes dialog med myndighederne.    

Automatisering er en af vejene til de helt store byrdelettelser for erhvervslivet. Ifølge redegørelsen er det udelukkende danske initiativer, der har bidraget til signifikante lettelser for erhvervslivet siden 2019 – og størstedelen af lettelserne kommer fra projektet om Automatisk Erhvervsrapportering, som i 2022 sikrede en erhvervsøkonomisk besparelse på 3,5 mia i 2022, siger Kim Haggren. 

Stop overimplementering 

- I DI mener vi, at vi skal sætte meget mere turbo på automatiseringen af virksomhedernes kontakt med det offentlige. Og så skal myndighederne også være langt bedre til at genanvende data, så virksomhederne kun skal indberette de samme oplysninger én gang. Derudover skal vi også huske, at vi herhjemme historisk set har en tendens til at overimplementere direktiverne fra EU. Det skal vi stoppe med, siger Kim Haggren. 

For at komme byrderne til livs mener Dansk Industri, at politikerne skal forpligte sig til et 25 pct. reduktionsmål. Vi anerkender potentialerne ved automatisering og vurderer, at der skal en større budgetramme til at sikre, at vi får udnyttet potentialerne i nærmeste fremtid. 

Kontakter

Yderligere oplysninger fås hos presserådgiver Bo Hjuler, tlf. 2328 4912, e-mail boh@di.dk

Billeder

Vicedirektør Kim Haggren, Dansk Industri.
Vicedirektør Kim Haggren, Dansk Industri.
Download

Links

Følg pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri

DI: Genåbning af elnettet er godt nyt, men regeringen har stadig ikke forstået problemets alvor21.10.2026 10:02:06 CEST | Pressemeddelelse

Det er godt og helt nødvendigt, at Energinet nu igen åbner for netadgang for samfundskritiske funktioner og virksomheder, der skal elektrificere. Men den akutte håndtering ændrer ikke ved det grundlæggende problem. Danmark mangler elnet, og regeringens politiske svar lader fortsat vente på sig. - Det er både godt og nødvendigt, at Energinet nu kan komme videre med nettilslutninger til virksomheder, der vil elektrificere og til samfundskritiske funktioner. Alt for mange investeringer har været sat i bero, fordi virksomhederne ikke har kunnet få afklaret, om de kunne få strøm. Det har været en helt uholdbar situation, siger Troels Ranis, direktør i DI Energi. Men dagens melding løser kun den akutte situation. Den skaber ikke den ekstra netkapacitet, som Danmark får brug for i takt med elektrificeringen af virksomheder og samfund. Regeringen vil tidligst tage fat på en samlet energiinfrastrukturplan i 2027. Men det er alt for sent, lyder det fra energidirektøren: - Politikerne og særligt

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye