FGU-elever bidrager med deres kreativitet til Skole OL-finalen
Elever fra FGU Trekanten i Grindsted har idéudviklet og arbejdet målrettet for at komme i mål med deres kreative bidrag til Skole OL-finalen den 11. juni- 14. juni. De har blandt andet lavet den olympiske flamme, som lokale børn skal løbe ind med fra morgenstunden, når der bliver budt velkommen til Skole OL-finalen.

Hos FGU Trekanten i Grindsted har eleverne på faget Event & Design arbejdet med en kreativ ideproces frem mod Skole OL-finalen i Billund Idrætscenter. De er nemlig for tredje år i træk med til at lave forskellig udsmykning til den olympiske by i børnehøjde. Her har de i år bl.a. været med til at lave den olympiske flamme, beach zone, podier, skilte, cykelhjul i Skole-OL-farverne og udsmykningen af FGUs eget telt.
En af de elever, som glæder sig til at være en del af årets Skole OL-finale, er Louise S. Andersen, der er 17 år gammel og til daglig er en del af holdet på Event & Design. Det er første gang, hun skal opleve finalen som en del af FGU, hvor hun blandt andet har stået for at lave det store FGU-skilt med inspiration fra Hollywoodskiltet i Los Angeles, der skal pynte ved skolens eget telt ved Billund Idrætscenter.
"Det har været rigtig spændende at være en del af forberedelserne, fordi vi har fået lov til at bruge vores kreative evner og prøve en masse forskellige ting af. Jeg glæder mig til at opleve de ting, vi har lavet i aktion. Jeg er selv opvokset i området, så det bliver specielt for mig, og jeg glæder mig også til at se, hvad børnene synes om det. Det er jo for dem, vi laver det for," fortæller Louise S. Andersen, FGU-elev.
Som noget nyt i FGU’s bidrag har de i år indgået et samarbejde med Bilka, hvor de arrangerer en fælles skattejagt for de deltagende elever. Her har FGU bygget forskellige vartegn fra de fem tidligere olympiske værtsbyer: Los Angeles, Paris, Tokyo, Athen og London. De vil være placeret rundt omkring i den skoleolympiske by ved Billund Idrætscenter, hvor det skal medvirke til, at deltagerne mærker OL-stemningen på hele pladsen. Størstedelen af FGU’s produkter er lavet ved at genbruge tidligere års materialer, mens de gennem den kreative idéudvikling har fundet på nye elementer til Skole OL-finalen.
Billund Kommunes borgmester Stephanie Storbank glæder sig over, at FGU igen i år har lyst til at bidrage til Skole OL-finalen.
"Jeg synes, det er fantastisk, at FGU for tredje år i træk bidrager til Skole OL-finalen med deres kreativitet. Deres store arbejde er med til at gøre den børneolympiske by unik, mens vi skaber gode oplevelser for de deltagende børn. Der skal derfor lyde en stor tak til eleverne fra FGU. Jeg glæder mig til at opleve den olympiske flamme og til at se alle de andre kreative bidrag fra FGUs elever," siger Stephanie Storbank, borgmester i Billund Kommune.
Hos DIF Skole OL vækker det stor begejstring, at FGU med deres bidrag er med til at gøre den børneolympiske by ved Billund Idrætscenter til noget helt særligt.
”Vi er utrolig taknemmelige for samarbejdet med FGU, og det har været enormt lærerigt for os. De dygtige og kreative elever har været et inspirerende kreativt indspark til vores event, og de har skabt nogle flotte rammer, som vi glæder os til at vise børnene. Hertil kommer alt det, de har formået at skabe ud af ting, som vi måske ellers desværre har måtte smide ud. Det er virkelig over al forventning, og det skylder vi dem en tak for,” siger Janni Trane, projektleder for DIF Skole OL.
Fakta om Skole OL-finalen
- Omkring 7400 børn fra 4. – 8.klasse fra hele Danmark indtager fra den 11.-14.juni Billund Idrætscenter til Skole OL-finalen.
- Billund Kommunens værtskab er muliggjort med støtte fra Ole Kirk’s Fond.
Kontakt
- DIF Skole OL kan kontaktes via kommunikationskonsulent Siska Bengtsson Rona SISB@DIF.dk tlf. 2094 4149
- Billund Kommune kan kontaktes via kommunikationschef Mia Josiassen mjos@billund.dk tlf. 2025 2086
Kontakter
Mia JosiassenKommunikationschef
Tlf:20 25 20 86mjos@billund.dkBilleder




Følg pressemeddelelser fra Billund Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Billund Kommune
Grøn trepart tager et stort skridt fremad i Billund Kommune18.12.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Et stort flertal i kommunalbestyrelsen i Billund Kommune principvedtog tirsdag aften omlægningsplanen for den grønne trepart.
Stil op til Kultur- og Fritidsrådet og gør en forskel8.12.2025 11:30:04 CET | Pressemeddelelse
Brænder du for kultur- og fritidsområdet i Billund Kommune? Så har du nu chancen for at komme helt ind i maskinrummet og være med til at gøre en forskel for alle borgere i vores kommune. Fra i dag og frem til og med den 12. januar er der nemlig mulighed for at melde sit kandidatur til kultur- og fritidsrådsvalget den 29. januar.
Skills for alle 8. klasser: Her er vinderne5.12.2025 16:40:26 CET | Pressemeddelelse
I dag dystede alle kommunens 8. klasser igen til Skills Stafetten på tid og evner i forskellige discipliner fra de lokale erhvervsuddannelser.
Skal dit barn snart starte i skole?4.12.2025 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Forældre til børn, der snart når skolealderen, får i disse dage brev i deres digitale postkasse om skoleindskrivning. Indskrivningen er åben fra den 5. januar til 15. januar 2026.
Her er vinderne af Handicapprisen 2025 i Billund Kommune3.12.2025 20:13:23 CET | Pressemeddelelse
Onsdag aften har Handicaprådet i Billund Kommune kåret vinderne af Handicapprisen 2025. Prisen går i år til hhv. GGIF - Solsikkeholdet og Bofællesskabet Lyngsø.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum