Naturheste og okser i Høje Gladsaxe Park får mere plads
6.6.2024 09:10:37 CEST | Gladsaxe Kommune | Pressemeddelelse
Naturhestene og okserne i folden i Høje Gladsaxe Park har fået fem hektar ekstra at boltre sig på. Udvidelsen af folden blev markeret ved en rundtur tirsdag aften den 4. juni 2024.

Folden i Høje Gladsaxe Park er blevet udvidet ind i Utterslev Mose og på rundvisningen tirsdag aften viste biologer og dyrepasser fra Gladsaxe og Københavns kommuner området frem og fortalte om projektet. Omkring 60 borgere deltog i arrangementet.
- Vi er meget glade for at kunne udvide folden her i Høje Gladsaxe Parken. Parken er et af de få steder i Danmark, hvor man kan opleve naturheste og okser, der græsser året rundt midt i et byområde. Den oplevelse er der mange borgere, der takker ja tak til. Derudover er det fantastisk at se, hvordan naturhestene og okserne bidrager til biodiversiteten, siger borgmester Trine Græse fra Gladsaxe Kommune, der deltog i rundturen.
Udvidelsen af folden er sket i et samarbejde mellem Gladsaxe og Københavns kommuner.
- Vi er glade for samarbejdet med Gladsaxe Kommune om folden og udvidelsen af folden. Det er spændende at se, hvordan heste og okser er med til at styrke biodiversiteten og samtidig hjælper os i vores arbejde med naturpleje, siger områdechef Jakob Hjuler Tamsmark fra Københavns Kommune, der også deltog i rundturen.
Udvidelsen med de fem hektar betyder, at de tre naturheste og to galloway-okser i folden nu har i alt har 17 hektar at boltre sig på.
Flere blomster, insekter og fugle
På turen kunne deltagerne med egne øjne se, hvordan de tidligere store græsarealer i dag er blevet til smukke blomsterenge, hvor ranunklerne danner store gule blomstertæpper, som tilbyder nektar og pollen til mange forskellige insekter. Der er også kommet mange blomster af arten Almindelig syre, der har meget små, fine røde blomster. Almindelig syre er værtsplante for Lille ildfugl, som er en lille rødorange dagsommerfugl, som biologerne håber der kommer en stor bestand af i fremtiden i området.
Noget tyder også på, at stærebestanden, som i en årrække har været lav i Utterslev Mose, har fået en håndsrækning som følge af et stigende antal insekter i folden. Det betyder, at der i dag kan observeres mange stære i folden, som er på jagt efter føde.
- Når hestene spiser græsset ned, får blomsterne bedre betingelser for at vokse frem. Og om vinteren gnaver dyrene i barken på træerne og skaber nye levesteder for biller og svampe. Hestepærerne er derudover mad for insekter, som igen vil være mad til fugle og padder. Derfor ser vi i dag både flere fugle og insekter, siger biolog Ayla Nurkan Gretoft, der var en af rundviserne på turen.
Folden i Høje Gladsaxe Parken åbnede i 2020 og har fra starten været populær blandt borgerne med omkring 400 besøgende hver måned.
Kontakter
Ulla BadenKommunikationschef
Tlf:22765622ulla.baden@gladsaxe.dkBilleder





Følg pressemeddelelser fra Gladsaxe Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Gladsaxe Kommune
Københavns Kommune flytter borgere væk fra botilbuddet Granvej i Bagsværd11.3.2026 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Københavns Kommune flytter i alt mindst otte borgere med utryghedsskabende adfærd væk fra bostedet Granvej 12 i Bagsværd. Kommunen vil desuden ændre gradvist på beboersammensætningen.
Nye oplysninger får borgmestre til at udsætte borgermøde om bosted6.3.2026 12:53:30 CET | Pressemeddelelse
Nye oplysninger om beboere med alvorlige domme får borgmestre til at udsætte borgermøde til 16. april og i stedet mødes om at finde løsninger, der virker her og nu.
Stor succes med låne-elcykler til Gladsaxes borgere4.2.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
200 borgere i Gladsaxe har i to måneder fået stillet en elcykel til rådighed for at fremme grønne transportformer. Cyklingen har givet deltagerne bedre humør og mere energi, og efter prøveperioden cykler dobbelt så mange regelmæssigt.
Gladsaxe til transportministeren: Træk lovforslag om vejudvidelse af Ring 4 tilbage2.2.2026 12:55:57 CET | Pressemeddelelse
Gladsaxe siger klart nej til transportminister Thomas Danielsens lovforslag om en udvidelse af Ring 4 Nord, men ja til busbaner, hvor der er plads.
Ring 4-borgmestre til transportministeren: Ja til BRT-bus – nej til vejudvidelse på Ring 4 Nord28.1.2026 17:58:38 CET | Pressemeddelelse
De syv borgmestre i kommunerne langs den planlagte BRT-buslinje 400S skriver i et fælles brev til transportminister Thomas Danielsen, at de siger ja til en lokalt tilpasset BRT-løsning, men nej til en vejudvidelse til biler på Ring 4 Nord fra Ballerup Byvej til Hillerødmotorvejen i Gladsaxe. Samtidig beder de ministeren sætte lovgivningsprocessen på pause og gå i dialog om at finde en bedre løsning.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum