Fødevarevirksomheder er klar med fritidsjob til unge, hvis barrierer fjernes
FødevareDanmark støtter regeringens ambition om, at flere unge skal have et fritidsjob. Fødevareorganisationen er klar til at hjælpe med at finde de nødvendige jobs.

Regeringen vil have flere unge til at tage et fritidsjob. Det er målet med et nyt udspil, der blev præsenteret mandag af Ane Halsboe-Jørgensen (S), Stephanie Lose (V) og Jakob Engel-Schmidt (M).
Planen handler blandt andet om at lave nye og mere tidssvarende regler for, hvilke jobfunktioner de unge må varetage, hvor og hvornår de unge må arbejde samt bedre mulighed for at betjene ufarlige maskiner.
FødevareDanmark, som repræsenterer en række små og mellemstore fødevarevirksomheder, hilser initiativet velkomment.
- Det er glædeligt, at der nu er politisk vilje til at iværksætte nogle initiativer, som kan give flere unge mennesker deres første erfaringer med arbejdsmarkedet. Det vil både være til stor gavn for de unge selv, men også for samfundet, at man allerede i en tidlig alder lærer at indgå i et arbejdsfællesskab og lærer at påtage sig et ansvar. Det er kompetencer, som er vigtige senere i livet, siger Leif Wilson Laustsen, direktør for FødevareDanmark.
Mangler meningsfulde jobs
Ifølge tal fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering og Danmarks Statistik havde cirka halvdelen af alle 13-14-årige et fritidsjob i 1986. I 2022 var det under hver tredje – heraf størstedelen i supermarkeder og varehuse.
- På de knap 40 år er der 70.000 færre unge, der har et fritidsjob. Det er en kæmpe udfordring – særligt hos vores medlemmer, der har brugt fritidsjobbene til at skabe en interesse hos de unge, så de senere i deres skoletid har søgt erhvervsskolerne, fordi de har haft en bedre føling med, hvad det er for nogle døre og karrieremuligheder, et svendebrev åbner for. Fritidsjobbene er en fødekæde til en karriere inden for vores fag, siger Leif Wilson Laustsen.
Han mener, at der er opstået for mange barrierer på arbejdsmarkedet, som gør det svært for virksomhederne at finde meningsfuld beskæftigelse til de unge mennesker.
- Vores medlemmer vil rigtig gerne have de unge ind i deres virksomheder og skabe nogle meningsfulde og trygge jobs. Men det er et problem, hvis vi skærmer de unge for meget med unødvendige regler, så de eksempelvis ikke må betjene en opvaskemaskine. Derfor er det glædeligt, at regeringen nu gerne vil i dialog med arbejdsmarkedets parter i forhold til, hvordan vi kan nedbryde nogle af disse barrierer, der står i vejen for at skabe meningsfulde fritidsjobs til de unge, siger han og fortsætter:
- Får vi fjernet nogle af de barrierer, er vores medlemmer også klar til at finde de nødvendige jobs, siger Leif Wilson Laustsen.
Kontakter
Leif Wilson LaustsenDirektør i FødevareDanmark
Tlf:23 25 14 06leif@wlaustsen.dkFødevareDanmark er en paraplyorganisation for små og mellemstore virksomheder inden for fødevaresektoren. Organisationen blev grundlagt i 2015 af Danske Slagtermestre, Smagen af Danmark, Konditorbager A/S, Ostehandlerforeningen for Danmark, Danmarks Fiskehandlere og SMV Fødevarer. FødevareDanmark bygger på en grundlæggende tiltro på, at udviklingen kommer fra små og mellemstore virksomheder i Danmark, og FødevareDanmark fungerer således som talerør for denne del af fødevaresektoren, idet lovgivningen omkring fødevareproduktionen i Danmark typisk er lavet til fordel for de store virksomheder. Dermed er der behov for en organisation, der særligt kan tale netop disse virksomheders sag – både i pressen og over for politikere, myndigheder og andre beslutningstagere.
Følg pressemeddelelser fra FødevareDanmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra FødevareDanmark
Ny kvælstofaftale: Fødevareerhvervet frygter konsekvenserne for dansk fødevareproduktion12.12.2025 08:45:00 CET | Pressemeddelelse
Brancheorganisationen FødevareDanmark frygter konsekvenserne af den nye kvælstofaftale. Sammen med seks andre organisationer fra landbrugs- og fødevareerhvervene opfordrer organisationen til, at den grønne trepart sættes på pause, indtil konsekvenserne er fuldt belyst.
FødevareDanmark anker gebyrsag til Højesteret: Dommen strider mod EU-retten1.12.2025 12:29:19 CET | Pressemeddelelse
Østre Landsret frifandt i november Fødevarestyrelsen for at have taget for høje priser for sin kødkontrol. Nu anker brancheorganisationen FødevareDanmark imidlertid afgørelsen til Højesteret, da man mener, at dommen er i strid med EU-retten.
Chikane skal stoppes: FødevareDanmark støtter ministerens udmelding24.11.2025 08:46:10 CET | Pressemeddelelse
Flere tilfælde med trusler og chikane mod slagtere har fået justitsminister Peter Hummelgaard til at se nærmere på straffeloven. FødevareDanmark hilser ministerens initiativ velkomment.
Østre Landsret mener ikke, at Fødevarestyrelsens gebyrpraksis er ulovlig14.11.2025 14:13:58 CET | Pressemeddelelse
Østre Landsret har fredag afsagt dom i en sag om Fødevarestyrelsens gebyrpraksis, som FødevareDanmark har ført på vegne af Himmerlandskød. Landsretten mener ikke, at Fødevarestyrelsens omdiskuterede gebyrpraksis er ulovlig.
DanePork slutter sig til FødevareDanmark11.11.2025 13:13:03 CET | Pressemeddelelse
Et af landets største svineslagterier, DanePork, indtræder nu i brancheorganisationen FødevareDanmark. FødevareDanmark er dermed lykkedes med at samle alle de private slagterier i én samlet organisation.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum