Havnefest i Næstved skal skabe liv og aktivitet i den kommende havnebydel
Europæisk madmarked, et tivoli, en scene med musik, dans og stand up, havnevandringer og meget mere rykker den 18. – 22. juni ind på Næstved Havn. Samtidig inviteres alle til at give deres ønsker, drømme og ideer til den nye bydel.

Næstved Havns aktiviteter inden for svingbroen udfases frem mod 2034, og det betyder, at der skal skabes en helt ny bydel. I 2024 og 2025 skal Næstved Kommunes Udvalg for Havnebydel komme med anbefalinger til, hvordan der kan skabes udvikling af en havnebydel med sammenhæng til den resterende by og hele Næstved Kommune.
Udvalget for Næstveds Havnebydel ønsker allerede nu at sætte midlertidige aktiviteter i gang, der bidrager til en spirende aktivitet på havnen.
Formand for Udvalget for Næstveds Havnebydel Linda Frederiksen udtaler:
"Vi ønsker at skabe en ny bydel fyldt med borgere og spændende aktiviteter, men den nye havnebydel er først færdig om mange år. Derfor vil vi gerne allerede nu skabe midlertidige aktiviteter på havnen. Vi håber også, at forskellige aktører har lyst til at byde ind med endnu flere midlertidige aktiviteter fremover."
Aktiviteter for både store og små
Den første midlertidige aktivitet på havnen er Næstved Havnefest den 18.-22. juni. Et stykke af Kanalvej bliver spærret af og fyldt med boder med europæisk mad og brugskunst samt et tivoli, en scene med musik og dansk stand up.
Samtidig med Havnefesten på Kanalvej bliver der vist EM-kampe på storskærm på Axeltorv, og som Citychef Nicolaj Lund Jensen fortæller:
”For mig er den nye blå havnebydel en del af bymidten. Derfor giver det så god mening, at der afholdes EM på Storskærm på Axeltorv og Havnefest samtidig. I Næstved City glæder vi os over samarbejdet med Næstved Kommune, og vi håber, vi har skabt en ny tradition med Havnefest i Næstved fremover”
På Axeltorv og i krydset ved Havnegade og Kanalvej, vil der på mandag blive opstillet udstillinger om havnens historie, udvikling af ny havnebydel og udvalget, og der vil være mulighed for at komme med på havnevandringer fra Axeltorv til Kanalvej.
Havnevandringer
Der afholdes to guidede havnevandringer om havnens udvikling gennem tiden og i fremtiden. Politikerne fra Udvalget for Næstveds Havnebydel deltager i havnevandringerne, så der er mulighed for at komme med input til, hvordan den fremtidige havnebydel skal se ud.
- Tirsdag den 18. juni 2024 kl. 17.00-18.00
Havnevandringen starter på Axeltorv og slutter på Kanalvej - Lørdag den 22. juni 2024 kl. 11.00-12.00
Havnevandringen starter på Axeltorv og slutter på Kanalvej
Giv dit input til den nye havnebydel
En ny havnebydel kan se ud på mange forskellige måder. Drømmer du om et havnebad, højhuse eller noget helt tredje? Du kan give dine inputs til den kommende havnebydel, her: https://www.survey-xact.dk/LinkCollector?key=SL3WA8EMSPC6
Du kan læse meget mere om den kommende Havnebydel og Havnefesten her: https://www.naestved.dk/kommunen/projekter/havnebydel
Kontakter
Linda FrederiksenFormand for § 17.4 Udvalg for Udvikling af HavnebydelNæstved Kommune
Tlf:20 24 85 78lifre@naestved.dkWilly FeddersenDirektør for teknik og miljø, ejendomme og indkøb samt kultur og borgerservice i Næstved Kommune
Tlf:55 88 50 97wilmfe@naestved.dkBilleder
Følg pressemeddelelser fra Næstved Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Næstved Kommune
Næstved Kommune runder 85.000 indbyggere3.7.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Over de seneste fem år er indbyggertallet steget med 2.000 borgere, så der nu bor 85.007 indbyggere i Næstved Kommune. Det er Lille Næstved (Næstved by), Næstved Nord (Næstved by) og Glumsø, der procentvis har haft den største stigning i antallet af beboere de seneste fem år.
Næstved i top 5 på liste med mest solgt erhvervsjord2.7.2025 13:01:58 CEST | Pressemeddelelse
Næstved Kommune er i top 5 på listen over kommuner i landet, hvor der er solgt flest kvadratmeter jord til erhverv i 2024. Blandt kommunerne øst for Storebælt placerer Næstved sig som nummer 2 med 115.013 solgte kvadratmeter. Det viser Estate Medias årlige undersøgelse af jordsalg i Danmarks kommuner.
Nyt børnebibliotek er på vej i Næstved1.7.2025 08:44:14 CEST | Pressemeddelelse
Den 3. oktober slår Næstved Bibliotek dørene op til et helt nyt børnebibliotek, der skal vække læselyst gennem leg, sansning og fordybelse.
Intens indsats i Lokale Treparter: ”Det tegner godt”23.6.2025 12:07:53 CEST | Pressemeddelelse
Gennem fem måneder har De Lokale Treparter for Smålandsfarvandet og Østersøen arbejdet intenst på at identificere arealer, der kan omlægges til gavn for klima, miljø og natur. Samarbejdet skrider frem efter planen, og treparterne forventer at godkende et katalog med potentielle omlægningsprojekter efter sommerferien.
Næstved Kommune videreudvikler børnekulturen: Næssi og Ensemble Storstrøm i nyt samarbejde20.6.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Børnehavebørn i Næstved Kommune kan snart opleve Næssis sange i et helt nyt koncertformat sammen med Ensemble Storstrøm og Ulla Abdullas Cocobongoband. De nye toner skal sætte fokus på følelser og fordybelse hos de yngste.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum