Ny befolkningsprognose sænker udgiftsbehovet til velfærd i de kommende år
Den nye befolkningsprognose fra Danmarks Statistik sænker udgiftsbehovet til velfærden fra 40,5 til cirka 35 milliarder kroner, viser analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Regeringen har i sin 2030-plan afsat 33,4 milliarder kroner til velfærd i perioden 2023-2030. Dermed er der næsten afsat penge nok til at fastholde serviceniveauet frem mod 2030.

OFFENTLIGE FINANSER
Færre børn i 2030 betyder, at udgiftsbehovet til velfærden er mindre end forventet.
Det viser ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) på baggrund af data fra Danmarks Statistik.
Analysen er udarbejdet efter Danmarks Statistik udkom med sin nye befolkningsprognose tirsdag. Antallet af børn i alderen 0-6 år forventes i 2030 at være 36.700 lavere end forudset i sidste års befolkningsprognose, som markant nedjusterer den forventede fertilitet i de kommende år.
”Det lave fødselstal betyder på kort sigt, at det offentliges udgifter bliver påvirket i nedadgående retning. Derfor er der behov for færre udgifter til velfærden, end vi umiddelbart troede,” siger Gustav Elias Dahl, senioranalytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
Det neutrale udgiftsbehov (det velstandskorrigerede demografiske træk) er blevet opgjort af Finansministeriet til 40,5 milliarder kroner for perioden 2023-2030.
Det neutrale udgiftsbehov er den udgiftsvækst, som Finansministeriet lægger til grund i langsigtede fremskrivninger og holdbarhedsberegninger. Udgiftsvæksten tager udgangspunkt i, at normeringerne i velfærdstilbud er uændrede over tid og at varekøbet i den offentlige sektor følger med den teknologiske udvikling. Det forudsætter at det offentlige forbrug følger med den demografiske udvikling og udviklingen i lønningerne.
AE’s analyse viser, at udgiftsbehovet med den nye befolkningsprognose falder til cirka 35 milliarder kroner.
”Det er vigtigt at understrege, at den nye befolkningsfremskrivning er en prognose forbundet med usikkerheder. Men det ser ud til, at regningen velfærden bliver cirka 5,5 milliarder kroner mindre, end man havde regnet med tidligere,” siger Gustav Elias Dahl.
”Det betyder også, at regeringens 2030-plan er meget tættere på at dække udgiftsbehovet til velfærden,” siger Gustav Elias Dahl.
Analysens hovedkonklusioner
- Antallet af børn i alderen 0-6 år forventes i 2030 at være 36.700 lavere end forudset i sidste års befolkningsprognose. Det viser Danmarks Statistiks nye befolkningsprognose, som markant nedjusterer den forventede fertilitet i de kommende år.
- Det lave antal fødsler betyder, at udgiftsbehovet inden for særligt dagtilbud er væsentligt lavere end hidtil forudsat. I den modsatte retning forventer Danmarks Statistik nu 2.700 flere ældre over 80 år i 2030, hvilket trækker udgifterne til ældrepleje og sundhed op.
- Det neutrale udgiftsbehov er blevet opgjort af Finansministeriet til 40,5 milliarder kroner for perioden 2023-2030. AE’s beregninger viser, at udgiftsbehovet med den nye befolkningsprognose falder til cirka 35 milliarder kroner.
- Regeringen har i sin 2030-plan afsat 33,4 milliarder kroner til velfærd i perioden 2023-2030. Dermed er der næsten afsat penge nok til at fastholde uændrede medarbejdernormeringer og at varekøbet i den offentlige sektor kan følge med den teknologiske udvikling. Det har der ikke været indtil nu.
Kontakter
Gustav Elias DahlAnalytiker
Tlf:42 49 30 37gd@ae.dkJesper KirkbakKommunikationschef
Tlf:50 73 71 34jk@ae.dkLinks
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd er en økonomisk-politisk tænketank og et samfundsøkonomisk analyseinstitut, der arbejder for at fremme den sociale retfærdighed i Danmark. AE’s overordnede formål er at udarbejde og formidle samfunds- og erhvervsøkonomisk viden samt løsningsideer til gavn for lønmodtagerne og for at fremme den sociale retfærdighed.
Følg pressemeddelelser fra AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
Rekord: Antallet af studenter uden uddannelse stiger28.6.2025 06:05:00 CEST | Pressemeddelelse
28.600 studenter under 30 år er hverken færdige eller i gang med en uddannelse fem år efter studentereksamenen, viser en analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Det er rekordmange og cirka 13.000 flere end for ti år siden. En fremskrivning viser endda, at tallet kan runde 34.000 personer i 2029.
Nyt CO2-kvotesystem rammer husholdninger med lave indkomster hårdest27.6.2025 07:04:36 CEST | Pressemeddelelse
Husholdninger med lave indkomster vil være mest sårbare over for ny udvidelse af EU’s CO2-kvotesystem, viser analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Social klimaplan bør målrettes derefter, mener AE.
Uddannelse er nøglen til at bryde den negative sociale arv: Disse uddannelser løfter flest væk fra forældrenes indkomstniveau24.6.2025 05:05:00 CEST | Pressemeddelelse
Uddannelse er blevet vigtigere for at bryde den sociale arv, viser en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Særligt uddannelser som pædagog, social- og sundhedsassistent og detailuddannelser er hyppige veje væk fra bunden for de fattigste børn. Se listen over uddannelser herunder.
Liberal Alliance kommunikerede for lavt tal om eget forslag: Tre gange flere vil miste dagpengeretten16.6.2025 06:05:00 CEST | Pressemeddelelse
Liberal Alliances forslag om at halvere dagpengeperioden kan tage dagpengene fra cirka 32.000 personer, viser analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Tallet er cirka tre gange højere end det, der har været fremme i medierne i forbindelse med partiets præsentation af forslaget.
Flere unge er uden job og uddannelse: Nu er de næsten 45.00012.6.2025 05:06:38 CEST | Pressemeddelelse
44.600 unge mellem 15 og 24 år er uden job og uddannelse, viser analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Det er en stigning på cirka 1.800 personer det seneste år. Stigningen er drevet af, at færre unge begynder på en uddannelse.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum