Biotech-selskab henter millioninvestering til at revolutionere markedet for bæredygtige aromaer med ny banebrydende teknologi
Den danske startup EvodiaBio rejser en investering på 50 millioner kroner fra blandt andet EIFO. Den friske kapital skal bruges til både kommercialiseringen og ekspansion.

Det er en ny banebrydende og bæredygtig metode til at producere naturlige aromaer, der er grundstenen i EvodiaBios teknologi. Den kan forbedre smagen af alkoholfri øl, mens forbruget af naturens ressourcer og CO2-udledningen mindskes.
Det er kun tre år siden, at EvodiaBio blev stiftet. Med ekstra kapital i ryggen går selskabet nu målrettet efter at blive globalt førende indenfor bæredygtig aromaudvikling til fødevareindustrien.
“Vi er utroligt stolte over at have opnået denne milepæl. Denne finansieringsrunde er et vigtigt skridt mod vores vision om at revolutionere fødevareindustrien med bæredygtige og innovative løsninger. Med støtte fra vores investorer og det stærke hold, vi har samlet, er vi klar til at tage EvodiaBio til nye højder og sætte et markant aftryk på den globale scene,” siger Camilla Fenneberg, CEO i EvodiaBio.
Naturlige og bæredygtige aromaer gennem præcisionsfermentering
Humle er en af de ingredienser, der giver den gode smag til øl, men ligesom flere af naturens andre ressourcer, er den velduftende plante truet af klimaforandringer. Produktionen falder, og kvaliteten daler.
EvodiaBio har ved hjælp af gær og præcisionsfermentering udviklet en teknologi, der kan fremstille bæredygtige aromaer, som skaber smagen af humle.
Disse aromaer lanceres først til øl industrien, hvor de kan forbedre smagen af alkoholfri øl samt delvist erstatte aromahumle, der lige nu er truet af klimaforandringer.
Stor interesse fra bryggerierne
Selskabet oplever stor interesse fra bryggerierne, og mulighederne strækker sig længere end de alkoholfri produkter. Med frisk kapitaltilførsel kan der sættes skub på kommercialiseringen og ekspansionen, og på sigt vil EvodiaBio forbedre smagen i flere typer drikkevarer og andre fødevareprodukter.
Bag den danske startup med de høje ambitioner står en stærk bestyrelse med store profiler som Flemming Besenbacher, tidligere formand for Carlsberg, Andreas Fibig, tidligere CEO for IFF og Anne Cabotin, tidligere SVP i Symrise.
“Jeg er glad for, at vi nu har afsluttet en overtegnet finansieringsrunde, der gør det muligt for os at fortsætte vores rejse med at gøre alkoholfri øl velsmagende og genopfinde aromaindustrien ved at levere nye bæredygtige løsninger. En stor tak går til vores eksisterende og nye investorer for deres tillid til EvodiaBio og tro på vores fremtidige rejse," siger bestyrelsesformand Jarne Elleholm.
I et tidligt stadie modtog EvodiaBio finansiel støtte fra danske BioInnovation Institute, der er stiftet af Novo Nordisk Fonden. Bag denne runde står et stærkt internationalt syndikat af investorer, der tæller Symrise, Nordic FoodTech VC, PINC, Thia Ventures VC, Newtree Impact, The March Group, Ananke Ventures Limited og Danmarks Eksport- og Investeringsfond, EIFO.
Hos statens investeringsfond ser man stort potentiale i selskaber, der arbejder for grøn omstilling.
“Vi er glade for et kunne støtte den videre udvikling af det danske biosolutionsmiljø, som står stærkt internationalt. Det er afgørende, at vi bidrager med risikovillig kapital, så avanceret forskning fra universiteterne kan kommercialiseres og skabe grøn omstilling, som EvodiaBio kan bane vejen for. Vi ser stort potentiale i deres innovative produkt, som det stærke team bag virksomheden kan bære langt, og vi er glade for opbakningen fra de internationale investorer,” siger Johan Bitsch Nielsen, Investment Manager, Green Transition, EIFO.
Kontakter
Sara Kleist// Danmarks Eksport- og Investeringsfond
Tlf:42372950skl@eifo.dkOm Danmarks Eksport- og Investeringsfond
Danmarks Eksport- og Investeringsfond (EIFO) er danske virksomheders fælles indgang til risikovillig, statslig finansiering.
EIFO er Danmarks nationale erhvervsfremmende bank, investeringsfond og eksportkreditinstitut i én og samme finansielle institution. Vi udnytter synergier på tværs og bidrager med lån, garantier, kautioner, egenkapital- eller fondsinvesteringer til virksomheder, projektudviklere, banker m.m.
EIFO har mere end 5.000 kunder og et samlet forretningsomfang på omkring 150 mia. kr.
EIFO er skabt ved en sammenlægning af EKF Danmarks Eksportkredit, Vækstfonden og Danmarks Grønne Investeringsfond i 2023.
Med finansiering baner vi vejen for dem, der tør tænke større. Sammen gør vi Danmark rigere på det, der gør en forskel. Læs mere på www.eifo.dk
Læs mere på www.EIFO.dk
Følg pressemeddelelser fra Danmarks Eksport- og Investeringsfond
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danmarks Eksport- og Investeringsfond
CEO udpeget til at drive verdens kraftigste kvantecomputer23.10.2025 11:01:56 CEST | Pressemeddelelse
Ebba Carbonnier er udnævnt som CEO for virksomheden QuNorth, der er en nordisk kvantesatsning etableret af Novo Nordisk Fonden og EIFO (Danmarks Eksport- og Investeringsfond) med det formål at indkøbe og drive verdens kraftigste kvantecomputer.
EIFO udsteder lån til genåbning af grønlandsk grafitmine22.10.2025 08:16:28 CEST | Pressemeddelelse
GreenRoc Strategic Materials Plc (GreenRoc) har modtaget en lånefacilitet på 5,2 mio. euro fra EIFO. Lånet understøtter selskabets arbejde med at genåbne Amitsoq-grafitminen i det sydlige Grønland. NATO og EU har kategoriseret grafit som et kritisk mineral.
MATR Foods rejser 300 mio. kr. til at udvide produktion og eksportere økologiske plantebøffer21.10.2025 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Med investeringer fra EIFO og Novo Holdings og et matchende lån fra Den Europæiske Investeringsbank (EIB) skal MATR Foods udvide produktionen på ny fabrik i Sønderjylland og introducere deres plantebaserede kødalternativer på det tyske og schweiziske marked.
Propane henter kapital til udvikling af effektiv AI-platform til kundedata23.9.2025 10:09:46 CEST | Pressemeddelelse
Sammen med Heartfelt, Anton Osika, Morten Wulff og en række andre business angels, investerer EIFO 8,6 mio. kr. i AI-startup’en Propane, der med en helt ny AI-native tilgang vil ændre markedet for kundedata.
Interhuman giver AI en menneskelig forståelse – og får investering til at brede teknologien ud17.9.2025 13:06:01 CEST | Pressemeddelelse
Den danske AI-startup Interhuman AI giver AI-modeller mulighed for at aflæse og forstå menneskelige udtryk og stemninger. Det er revolutionerende for såkaldte konversations AI’s og giver potentialer for bl.a. at hjælpe sårbare mennesker verden over.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum