DI: Nu stiger råderummet med yderligere 5-6 mia. kr.
4.6.2024 13:26:05 CEST | DI - Dansk Industri | Pressemeddelelse
Færre børn og mere international arbejdskraft øger råderummet, mens flere ældre begrænser det lidt, så samlet set stiger det frie råderum til over 20 mia. kr. frem mod 2030, viser beregninger fra Dansk Industri

Der vil blive født færre børn i de kommende år, viser en ny befolkningsfremskrivning fra Danmarks Statistik. Det betyder samtidig, at finansminister Nicolai Wammen for anden gang på bare halvanden uge kan opjustere det frie økonomiske råderum. Nye beregninger fra Dansk Industri (DI) viser nemlig, at den lavere fødselsrate vil betyde besparelser.
- Den lavere fertilitet betyder, at der i 2030 vil være ca. 34.000 færre børn i alderen 0-5 år, end man tidligere har forudsat. Færre børn mindsker behovet for fx institutionspladser, og derfor vil en lavere fertilitet på den korte bane reducere de offentlige udgifter, fortæller vicedirektør Morten Granzau, økonomisk-politisk chef i DI.
Isoleret set vurderer DI, at den lavere fertilitet vil reducere de udgifter som følger befolkningsudviklingen med omkring 3-4 mia. kr. i 2030. Samtidig viser befolkningsfremskrivningen, at der kommer lidt flere ældre, som vil trække beløbet lidt ned, mens mere international arbejdskraft vil trække i den modsatte retning. Samlet set betyder det, at råderummet i 2030 (netto) opjusteres med yderligere 5-6 mia. kr., viser DI’s beregninger.
- De godt fem mia. kr. kommer oven i opskrivningen fra forrige uge, hvor råderummet blev opskrevet med godt 11 mia. kr. Med den allerede afsatte reserve på 6 mia. kr. fra regeringens 2030-plan er der samlet set over 20 mia. kr. på kistebunden, fortæller Morten Granzau.
Den nye opskrivning får dog ikke DI-vicedirektøren til at bifalde, at regeringen allerede er begyndt at bruge af råderummet til offentligt forbrug med op mod 3 mia. kr. (udover det demografiske træk) til dyre økonomiaftaler med kommuner og regioner.
- Det er ret vildt, at regeringen fortsætter stilen med at putte penge i den offentlige sektor og flere offentligt ansatte, hvor regeringen også hidtil har prioriteret otte af hver brugte ti kroner på det offentlige, siger Morten Granzau.
- Med de nye opskrivninger, er det oplagt, at medarbejderne og virksomhederne skal have nogle af deres penge tilbage, og der skal investeres i et stærkere, klogere og grønnere samfund til fremtiden. I første omgang bør der afsættes mindst 10 mia. kr. til disse formål.
Kontakter
Nis Peder KolbyPresserådgiver
Tlf:40323400nipk@di.dkFølg pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri
DI: Fjern forældede regler, så datacentre kan bygge deres egen grønne strøm – så slipper vi for at vælge mellem elbiler og AI18.6.2026 20:00:39 CEST | Pressemeddelelse
Fredag starter de længe ventede og vanskelige politiske forhandlinger om en prioritering af den knappe kapacitet i det danske elnet. Nu kommer landets største erhvervsorganisation, Dansk Industri (DI) med et konkret forslag, der kan sikre den nødvendige opførelse af nye datacentre.
Danmark rykker ud af top-5 i global konkurrenceevne18.6.2026 09:05:09 CEST | Pressemeddelelse
Danmark er ikke så konkurrencedygtigt som tidligere, og samtidig går Kina og USA frem og sætter Europa til vægs. Derfor er det så vigtigt og godt, at regeringsgrundlaget adresserer konkurrencekraften, siger Dansk Industris adm. direktør Lars Sandahl Sørensen
DI: Aftale om Hormuzstrædet kan blive et gennembrud for verdenshandlen15.6.2026 09:06:38 CEST | Pressemeddelelse
Genåbning af den vigtige sejlrute kan fjerne en af de største aktuelle risici for global handel, men virksomhederne må fortsat væbne sig med tålmodighed, indtil sejladsen er normaliseret.
DI: Virksomhederne kalder på fast kurs og klare rammer på vejen mod klimaneutralitet9.6.2026 14:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Dansk Industris nye udspil Klimaneutral i 2045 samler erhvervslivets anbefalinger og markerer, at Danmark nu har under 20 år til at sikre klimaneutralitet. DI ønsker, at virksomhederne skal spille en endnu vigtigere rolle i omstillingen, at der skal flere midler til klimateknologier, og at kommende klimamål aftales sammen med finansiering og virkemidler.
DI: Kontrakt på CO₂-fangst hos Aalborg Portland er en milepæl for klimaet og dansk CCS9.6.2026 09:32:50 CEST | Pressemeddelelse
Underskrivelsen af kontrakten mellem Aalborg Portland og Energistyrelsen markerer et afgørende gennembrud for CO₂-fangst og -lagring (CCS) i Danmark. Med aftalen tages et konkret skridt mod at etablere Danmarks største storskala CCS-værdikæde og en milepæl for industrielle CCS-projekter i EU.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum