Vælg coating efter projekt – ikke efter plejer
7.1.2021 07:00:00 CET | Lindab A/S | Blog

Valg af coating til tag, facader og tagrender i stål kræver lidt omtanke, fordi det spiller en rolle, om der er tale om en sportshal, svømmehal eller skole. Eller et kontorbyggeri, en industribygning eller en beboelsesejendom.
Men det handler også om beliggenheden og de miljøpåvirkninger, som byggeriet udsættes for afhængig af, om byggeriet er centralt placeret i en storby, ude på åbent land, tæt på havet eller i et tungt industriområde.
Udover anvendelse af byggeriet og de lokale miljøforhold er der en tredje faktor, der skal tænkes ind i valget af coating; nemlig byggeriets påtænkte levetid.
Flere typer af coating
Lindab tilbyder flere typer af coating til tag og facader og to til tagrender:
- HBP Greencoat
- HBPM Greencoat
- Polyester
- Durafrost
- HPS200 Ultra by TATA Steel
HBP Greencoat er en meget slidresistent, struktureret coating, der opnås ved at polymerkerner blandes ind i overfladebelægningen. Coatingen har gode formbare egenskaber.
HBPM Greencoat har samme egenskaber som HBP men med en mat overflade, som opnås ved en lav glans. Den lave glans gør den til et populært valg til tag.
Polyester er blevet anvendt i byggebranchen i mange år, og er stadig en god overflade, som holder hvad den lover.
Durafrost er en overflade med frostet look, struktur og mat overflade.
HPS200 Ultra by TATA Steel er en særdelesslidstærk coating med en meget lang holdbarhed. Den er udviklet til tag og facadebyggeri i vanskelige miljøer.
Se mere her:
| Coating | HBP Greencoat | HBPM Greencoat | Polyester | Durafrost | HPS200 Ultra by TATA Steel |
| Anvendelse | Tag facade tagrender | Tag facade tagrender | Tag facade | Kliktag | Tag facade |
| Hårdhed | 35N | 35N | 20N | 35N | - |
| UV kategori | Ruv3 | Ruv3 | Ruv2 | Ruv3 | Ruv4 |
| Korrosionsklasse | RC5 | RC5 | RC3 | RC4 | RC5 |
| Rengøringsvenlighed | Meget god | Meget god | Tilfredsstillende | Meget god | - |
| Coating tykkelse | 36 µm | 36 µm | 25 µm | 30 µm | 200 µm |
| Primer tykkelse | 10 µm | 10 µm | 6 µm | 7 µm | - |
| Glans | 40±6 | 10 ± 3 | 30 ± 6 | 5 ± 3 | 20 ± 4 |
| Garanti | Op til 30 år | Op til 30 år | Op til 20 år | Op til 20 år | Op til 40 år |
* For flere oplysninger se Lindabs garantibetingelser
Forklaringer til skemaet:
Hårdhed: 35 N betyder, at man skal bruge et tryk på 3,5 kg for at ridse gennem hele coatingen. UV kategori: Angiver, hvor godt overfladen kan holde på glansen/farven. En kategori 2 kan modstå medium sollys, mens en kategori 3 kan modstå stærk sollys og refleksion fra f.eks. vand og sne. Korrosionsklasse: Angiver, hvilket korrosionsområde overfladen er testet til. Rengøringsvenlighed: Angiver, hvor god overfladen er til at modstå skidt og pletter. Coating og primer tykkelse: En tykkelse på 10 µm er lig med 0,01 mm. Glans: Angiver styrken på glansen.
Bæredygtig raps erstatter råolie
Alle Lindabs overfladebehandlinger lever op til de højeste økologiske standarder. Som ved traditionelle polyesterbaserede coatings består Lindabs af opløsningsmidler, pigmenter, bindemidler og additiver. Men brugen af konventionelt fossilt råolie er erstattet af et vedvarende bæredygtigt alternativ; nemlig lokal dyrket rapsolie RME (Raps-Methyl-Ester).
I modsætning til fossil råolie fordamper rapsolien ikke i hærdningsovnen, og der bliver dermed frigjort mindre af den forurenende kuldioxid under hærdningsprocessen. Udover det bæredygtige element giver metoden også en bedre glans og farvebestandighed.
Tester i naturligt miljø
HBP Greencoat, HBPM Greencoat, polyester og durafrost bliver alle fire løbende testet i omgivelser, som i den grad kan give udslag på korrosion. Produkterne er nemlig testet på den svenske ø Bohus-Malmøn, som vores produkt- og udviklingsansvarlige jævnligt besøger for at følge de miljømæssige belastninger af den åbne placering i nærkontakt med saltvand og stærk vind.
Vi tester vores produkter og coating i et naturligt, vejrmæssigt hårdt miljø og kan derfor til enhver tid garantere en lang levetid på vores coating.
Funktionalitet og design følges ad
Ud over en lang levetid er der den yderligere fordel ved at overfladebehandle stål, at coatingen findes i mange forskellige farvenuancer. Det åbner for, at bygherre kan give bygningen det rette udtryk i kontrast til omgivelserne eller i tråd med de omgivende farver. Eller måske i præcis samme farve som i en virksomheds logo.
Fordelen er, at man ikke behøver gå på kompromis med hverken funktionalitet eller design. Tværtimod kan funktionalitet og design nu gå hånd i hånd.
Coating sikrer lang levetid
I forbindelse med tagdækning, facader, sandwichpaneler, tagrender og inddækninger i stål er coating en nødvendighed for at sikre byggeriets levetid og bæredygtighed. Hvis man vælger ikke at overfladebehandle, vil korrosion uvægerligt medføre skader, og det vil være nødvendigt at udskifte komponenter. Resultatet er både øgede omkostninger og et øget ressourceforbrug.
Men ved at beskytte og forstærke stålet med en coating får man et mere modstandsdygtigt og bæredygtigt byggeri, der lever længere.
Nøgleord
Kontakter
Thomas Skjøth Eriksen
Marketing Projektleder, Lindab A/S
thomas.eriksen@lindab.com
+45 73 99 73 35
Links
Om Lindab
Lindab er en international svensk koncern fremstiller produkter og systemløsninger til forenkling af byggeri og forbedring af indeklima til byggeindustrien og ventilationsbranchen.
Koncernen har 5.000 ansatte i 20 lande. Lindab har sit danske hovedkontor i Haderslev og beskæftiger 500 medarbejdere fordelt i flere afdelinger i Danmark.
Følg pressemeddelelser fra Lindab A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Lindab A/S
Lindab lancerer cloud baseret platform til datalogning og indsigt i indeklima, “OneSync”6.5.2026 13:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Lindab lancerer nu OneSync, en ny digital platform, der gør det nemmere at forstå, følge op på og optimere indeklimaet i bygninger. Med fokus på driften samler OneSync komplekse ventilations- og indeklimadata i ét fælles, beslutningsunderstøttende overblik for driftsorganisationer, ejendomsejere og i sidste ende også for lejere.
Lindab Profil henter erfaren profil til at styrke position og kunderelationer23.3.2026 15:04:32 CET | Pressemeddelelse
Jacob Vesterlund Ottow tiltræder som ny salgsdirektør i Lindab Profil. Med mere end 20 års erfaring fra tekniske brancher og et skarpt blik for kunderelationer skal han være med til at løfte tagrender og ståltage som aktive designvalg - og styrke Lindab Profils position hos arkitekter, entreprenører og bygherrer.
LindabSafe runder 50 år i branchen13.3.2026 12:16:40 CET | Nyhed
Her i marts markerer Lindab 50 år med LindabSafe, det cirkulære kanalsystem, der siden patentet i 1976 har været et af de mest udbredte og veldokumenterede systemer i ventilationsbranchen. Systemet er kendt for sin fabriksmonterede EPDM dobbelt tætningsliste, som sikrer ensartet tæthed uden brug af tætningsmasse eller løse komponenter.
Mads Sønderkjær er ny salgskonsulent i Lindab Profil16.1.2026 12:24:21 CET | Nyhed
Med mere end 25 års erfaring i branchen bringer Mads et stærkt fundament og en dyb forståelse for kundernes behov.
Et år med udvikling, fællesskab og fremdrift hos Lindab Ventilation9.12.2025 15:32:54 CET | Nyhed
2025 har budt på både vækst, forandring og nye muligheder. Lindab Ventilation har samlet organisationen, udvidet sortimentet og styrket sit fokus på bæredygtighed og digitalisering. Salgsdirektør Puk Spencer ser tilbage på et travlt år – og frem mod et 2026 med endnu større ambitioner.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum