Bæredygtig ventilation og indeklima er vigtig del af certificeret nyt domicilbyggeri

Lindab A/S er storleverandør på den del af teknikken, som omfatter en avanceret ventilationsløsning ved Svanemølleholm, der huser Nykredit og AP Pensions nye domiciler med høje krav til bæredygtighed og fleksibilitet.
Ejendommene med AP Pension og Nykredits nye domiciler i Københavns Nordhavn skal certificeres til DGNB-guld, men ambitionen er, at arkitekturen skal medvirke til en diamantcertificering med opfyldelsen af en række parametre om byggeriernes åbning mod omgivelserne. Lindab skal levere den teknologisk moderne indeklimaløsning, der lever op til alle krav til bæredygtighed og giver stor fleksibilitet, når domicilerne tages i anvendelse, og lokalerne indrettes med deres forskellige funktioner. De kritiske lokaler er testet i fuldskalaforsøg i Lindabs laboratorium i Farum, som dækker alle tænkelige scenarier i forhold til indeklimaet.
”Det er et virkeligt stort projekt for os, hvor vi anvender alle vores kompetencer i forhold til produkterne og dokumentationen, som er grundlaget i al certificering. Vi leverer både alle kanaler, lyddæmpere, diverse spjæld, bokse og armaturer m.m. Det bliver et fleksibelt system, som er personafhængigt, således at ventilationen/temperaturen tilpasses antallet af personer i et lokale. Der er en meget stor energibesparelse at hente, når der ikke benyttes unødig energi og systemet hele tiden kan tilpasses brugen. Det handler også om komforten og et behageligt indeklima, hvor ventilationen reguleres automatisk. Vi har blandt andet skulle løse udfordringen med at tilpasse behovet for udsigt med store vinduer og høje varmebelastninger i lokalerne og så det gode indeklima,” forklarer Martin Karlsen, salgsingeniør hos Lindab.

Martin Karlsen med en UltraLink volumenstrømsregulator.
Præcise ultralydsmålinger optimerer energiforbrug
Lindab leverer blandt andet omkring 900 UltraLink volumenstrømsregulatorer og omkring 1.200 trykfordelingsbokse/armaturer MBV/ LCC, der samlet set kan klare de meget strenge krav til indeklimaet, der er sat til dette byggeri. Det er højteknologiske produkter, som er med til at skabe et effektivt og optimeret ventilationssystem med lave vedligeholdelsesomkostninger. Martin Karlsen fortæller, at det er med en teknologi, som blandt andet via ultralyd kan måle luftmængde m.m. helt præcist i kanalerne - helt ned til ingenting.
”Med den nøjagtige måling af luftmængde og temperatur i ventilationssystemerne, får du optimeret energiforbruget samtidigt med, at det behagelige indeklima opretholdes alle de steder i bygningen, der er i brug, og tilpasset antallet af personer i lokalerne. Vi har foretaget fuldskalatest af dele af systemet på vores eget laboratorium,” siger han.

(TV) Med UltraLink volumenstrømsregulatorerne effektiviseres og optimeres ventilationssystemet med lave vedligeholdelsesokostninger.
(TH) MBV trykfordelingsboks med indbygget volumenstrømsregulator, der kan klare op til 200 Pa ved lavt lydniveau.
(Nederst) Stilrent LCC armatur med stort dynamikområde, velegnet til indblæsning af store undertemperaturer.
Lindab arbejder med mest mulig bæredygtighed
Den bæredygtige satsning er en del af Lindabs strategi, og en hel afdeling er dedikeret til arbejdet med bæredygtighed. Flere og flere byggerier bliver certificeret, og i fremtiden bliver mange af kravene, som i dag er frivillige, en del af Bygningsreglementet. Det er vigtigt at kunne dokumentere alle dele af produkternes produktion og vej til kunden m.m.
”Vi kigger ind i den bæredygtige udvikling of har blandt andet samarbejde med den svenske stålproducent SSAB, som producerer mere fossilfri stål, ligesom der ikke er så lang vej til det danske marked, da transport også udgør en stor del af produkternes CO2-aftryk. Det er afgørende for certificeringerne, at vores produkter lever op til alle kravene, og i det hele taget har vi alle en forpligtelse til at nedbringe CO2-udledningen, så vidt det kan lade sig gøre med de enkelte produkter i produktion og med transport m.m.,” siger Martin Karlsen.
Udvalgt på baggrund af særlige kompetencer og kvalifikationer
Lindab leverer i større eller mindre omfang til rigtig mange byggerier i Danmark, men her ved Svanemølleholm, er de udvalgt på baggrund af nogle særlige kvalifikationer, som totalentreprenøren blandt andet fremhæver:
"Det var superinteressant at se Lindabs labatorieforsøg. Der var jo adskillige fuldskalaforsøg, som dækkede alle tænkelige scenarier ift. indeklima. Det siger en del om projektets størrelse. Hele holdet bag er meget opmærksomme på acceptkriterierne for indeklimaet. I særklasse på byggeriets Traderfloors, hvor acceptkriterierne er langt større end normalt,” siger Simon Dione Joensen, projektchef hos MT Højgaard.
Han suppleres af Commissioning-leder fra MT Højgaard, der fremhæver Lindabs samarbejde med rådgiveren:
"Omfanget af Commissioning har været usædvanligt på dette byggeri. Eftersom teknikentreprisen fylder en tredjedel af den samlede byggesum, har der været meget fokus på at lave løbende gennemgang med alle underleverandører. Specielt ventilationsopgaven er jeg spændt på, men det skal vi nok nå i mål med. Vi har Kemp & Lauritzen på projektet, og de gør et utrolig godt arbejde."
Nøgleord
Kontakter
Thomas Skjøth Eriksen
Marketing Projektleder, Lindab A/S
thomas.eriksen@lindab.com
+45 73 99 73 35
Billeder
Links
Om Lindab
Lindab er en international svensk koncern fremstiller produkter og systemløsninger til forenkling af byggeri og forbedring af indeklima til byggeindustrien og ventilationsbranchen.
Koncernen har 5.000 ansatte i 20 lande. Lindab har sit danske hovedkontor i Haderslev og beskæftiger 500 medarbejdere fordelt i flere afdelinger i Danmark.
Følg pressemeddelelser fra Lindab A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Lindab A/S
Over tyve procent af vores medarbejdere er over 60 år3.4.2025 14:03:43 CEST | Nyhed
I en tid, hvor mange virksomheder kæmper med at finde kvalificeret arbejdskraft, har Lindab skabt en kultur, hvor seniorer er velkomne, hvor de trives og hvor de bliver længere i jobbet. Erfaringen viser, at det gavner den daglige drift og konkurrenceevnen.
Produktion lukker, salg og service styrkes20.3.2025 12:26:45 CET | Pressemeddelelse
Lindab vil samle kræfterne i Aalborg om lager, butik og servicering af kunder efter lukning af produktionen på adressen.
Årshilsen fra ventilationsafdelingen - vi ser ind i et spændende 202517.12.2024 16:34:35 CET | Pressemeddelelse
Tilbage i juni kunne vi i Lindab sammen med ventilationsvirksomheden Venti fra Aarhus offentliggøre nyheden om en integration af Venti i Lindab.
Søren siger farvel til Venti og goddag til Lindab17.12.2024 16:00:00 CET | Pressemeddelelse
Venti-direktør efter Lindab-opkøb: Fælles værdier var udslagsgivende
Lindab julekalender29.11.2024 13:58:11 CET | Aktuelt
Nu har du chancen for at vinde en flot julegave hver dag frem til og med den 24. december
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum