Flere fagligheder i spil skaber overraskende facade

Det lå ikke lige for, at løsningen skulle være en klinkbygget facade i stål, da Jan Emmertsen og Årstiderne Arkitekter fik til opgave at renovere den noget slidte Silkeborg Varmecentral. Efter at have nærstuderet bygningen fandt Jan Emmertsen imidlertid den detalje, som skulle være den bærende idé gennem renoveringen.
”For at skabe en helhed forsøger jeg at tage udgangspunkt i det eksisterende og prøver at fremhæve bygningens kvaliteter. Det kræver nogle gange et særligt blik at finde de detaljer, der er værd at bevare, men her indbød nogle markante glaspartier til at lege videre med forskudte lodrette linjer på facaden,” forklarer Jan Emmertsen.
Da materialevalget lidt utraditionelt faldt på klinkbygget stål, kontaktede Jan Emmertsen tidligt i processen Lindab, for at de i tæt samarbejde kunne videreudvikle idéen og finde en holdbar løsning.
Klink i stor skala
Den største udfordring var dimensionerne, for klinkbelægning i stål benytter man normalt i mindre stykker under eksempelvis vinduer og ikke på så store flader, som facaden krævede.
”Det er super spændende at blive udfordret af arkitekter, der kan se helt andre muligheder med materialerne. En ting er, at vi aldrig har lavet klink i så stor skala før, en anden ting er de mange inddækninger, der også tvang os til at tænke utraditionelt,” siger udviklingsingeniør Lene Agger fra Lindab, der også er imponeret over arkitekternes mod til at turde blande profiler, forskellige glanstyper og overflader.
Succes med samarbejdet
Udover klinkbelægning i stål leverede Lindab plan plade, sandwichpaneler, 30 forskellige typer profiler og rigtig mange inddækninger. Her oplever Årstiderne Arkitekter klare fordele ved at have en samarbejdspartner, der kan sikre en samlet leverance.
”For os er det en stor fordel med én systemleverandør, og når vi ovenikøbet kan udvikle sammen fra processens start, er det meget nemmere for os at gå fra vilde idéer på papiret til succes i virkeligheden,” siger Jan Emmertsen.
Nøgleord
Kontakter
Thomas Skjøth Eriksen
Marketing Projektleder, Lindab A/S
thomas.eriksen@lindab.com
+45 73 99 73 35
Om Lindab
Lindab er en international svensk koncern fremstiller produkter og systemløsninger til forenkling af byggeri og forbedring af indeklima til byggeindustrien og ventilationsbranchen.
Koncernen har 5.000 ansatte i 20 lande. Lindab har sit danske hovedkontor i Haderslev og beskæftiger 500 medarbejdere fordelt i flere afdelinger i Danmark.
Følg pressemeddelelser fra Lindab A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Lindab A/S
Over tyve procent af vores medarbejdere er over 60 år3.4.2025 14:03:43 CEST | Nyhed
I en tid, hvor mange virksomheder kæmper med at finde kvalificeret arbejdskraft, har Lindab skabt en kultur, hvor seniorer er velkomne, hvor de trives og hvor de bliver længere i jobbet. Erfaringen viser, at det gavner den daglige drift og konkurrenceevnen.
Produktion lukker, salg og service styrkes20.3.2025 12:26:45 CET | Pressemeddelelse
Lindab vil samle kræfterne i Aalborg om lager, butik og servicering af kunder efter lukning af produktionen på adressen.
Årshilsen fra ventilationsafdelingen - vi ser ind i et spændende 202517.12.2024 16:34:35 CET | Pressemeddelelse
Tilbage i juni kunne vi i Lindab sammen med ventilationsvirksomheden Venti fra Aarhus offentliggøre nyheden om en integration af Venti i Lindab.
Søren siger farvel til Venti og goddag til Lindab17.12.2024 16:00:00 CET | Pressemeddelelse
Venti-direktør efter Lindab-opkøb: Fælles værdier var udslagsgivende
Lindab julekalender29.11.2024 13:58:11 CET | Aktuelt
Nu har du chancen for at vinde en flot julegave hver dag frem til og med den 24. december
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum