Ny lov om økonomisk hjælp til tandskader glæder Kræftens Bekæmpelse
4.6.2024 12:48:00 CEST | Kræftens Bekæmpelse | Pressemeddelelse
Nu har langt flere kræftpatienter med tandskader og senfølger i munden ret til at søge økonomisk tilskud fra det offentlige til deres til tandlægeregninger.

Nedsat spytproduktion, mundtørhed, knogleskørhed, infektioner, problemer med at spise og tale. Det er nogle af de bivirkninger, som kræftpatienter kan risikere ved visse behandlinger. Ud over generne ender patienterne ofte med tårnhøje regninger fra tandlægen.
Men Folketinget har i dag sagt ja til en ny lov, der giver langt flere kræftpatienter med tandskader og senfølger i munden ret til at søge økonomisk tilskud fra det offentlige til tandlægeregningerne.
Som noget nyt kan man også søge om tilskud til forebyggende tandbehandlinger, sådan at skaderne fra kræftbehandlingen minimeres.
Det er tilskudsordningen i den såkaldte § 166 i Sundhedsloven, der er blevet opdateret, og det vækker glæde hos Kræftens Bekæmpelse, der i årevis har efterlyst forbedringer på området:
- Jeg er glad for den nye lov som uden tvivl får meget stor betydning for kræftpatienter med tandskader og senfølger i munden, siger Pernille Slebsager, afdelingschef Kræftens Bekæmpelse.
Bør være del af alle kræftpakker
Selvom loven er en klar forbedring med bedre rettigheder til flere patientgrupper, mulighed for økonomisk hjælp til forebyggende behandlinger og en forenklet ansøgningsproces, er det ikke alle kræftpatienter, der får udbytte af de nye regler.
Man har i lovteksten nemlig valgt meget specifikt at beskrive hvilke behandlingsformer og patientgrupper, de nye rettigheder gælder for. Det betyder, at der er patientgrupper, der falder uden for.
- Jeg ærgrer mig over, at det ikke er alle kræftpatienter, der får glæde af den nye lov. Herudover kommer der hele tiden nye behandlingsformer til, så jeg kan være bekymret for, at loven hurtig forældes, siger Pernille Slebsager.
Hun fortsætter:
- Det bør være sådan, at alle kræftpatienter, der har fået tandskader - af en hvilken som helst kræftbehandling - kan søge om tilskud. Derfor arbejder vi for, at kræftpatienters tand- og mundsundhed bliver en del af alle de kræftpakker, hvor der er evidens for, at kræftbehandlingen skader tænder og mund, slutter Pernille Slebsager.
Udvidelsen af ordningen er en del af Kræftplan V – og finansieret heraf.
Loven forventes at træde i kraft 1. juli 2024.
Om loven
Tidligere kunne kun kræftpatienter med tandskader efter kemobehandling eller strålebehandling i hoved- halsregion søge tilskud, men med den nye lov kan nu også kræftpatienter, der behandles med immunterapi, radioaktivt jod, hormon- eller antihormonbehandling eller patienter, der pga. blodkræft modtager helkropsbestråling forud for allogen knoglemarvstransplantation.
Loven gør det også nemmere for flere kræftpatienterne at søge om tilskud, da de ikke selv skal løfte bevisbyrden for, at kræftbehandlingen har skadet deres tænder.
Den nye lov giver også flere kræftpatienterne mulighed for at søge om økonomisk tilskud til forebyggende behandling af tandskader.
Kræftens Bekæmpelse vurderer, at følgende grupper af kræftpatienter ikke vil få glæde af den nye tilskudsordning.
-
Kræftpatienter, der får kæbeknogledød på grund af knoglestyrkende behandling
-
Kræftpatienter, der oplever syreskader af tandvæv efter kirurgisk fjernelse af kræft
-
Mundslimhindesygdomme efter immunbehandling
Nøgleord
Kontakter
Kræftens Bekæmpelses pressevagt
Tlf:35 25 74 00presse@cancer.dkLinks
Om Kræftens Bekæmpelse
Kræftens Bekæmpelse er Danmarks største sygdomsbekæmpende forening. Vi arbejder med forskning i kræft, forebyggelse og støtte til patienter og pårørende. Vores mål er, at færre får kræft, at flere overlever kræft - og at flere får et bedre liv med og efter kræft.
Besøg os på Cancer.dk.
Følg pressemeddelelser fra Kræftens Bekæmpelse
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Kræftens Bekæmpelse
Slut med frugt- og colasmag i snus30.3.2026 14:59:18 CEST | Pressemeddelelse
Fra onsdag er det ulovligt at sælge og købe nikotinposer med søde smage af fx frugt, cola eller lakrids. En rigtig god nyhed - men vi skal gøre endnu mere for vores børn og unge, siger Kræftens Bekæmpelse.
Musik For Livet: Fællessang til fordel for børn med kræft26.3.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Kræftens Bekæmpelse vil med fællessang samle Danmark og samtidig rejse penge til indsatsen ’Kræft er ikke for børn’. Bl.a. Mads Langer går på scenen i den gode sags tjeneste og kalder initiativet en ’kærlighedskrig’.
Ny forskning: Mange alvorlige senfølger efter lungekræft - derfor skal cigaretter koste mindst 120 kroner22.3.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Mange kæmper med alvorlige senfølger efter lungekræft. Kræftens Bekæmpelse: Hæv prisen på tobak og nikotin!
Ny rapport afliver myte: Ældre rygere vil gerne stoppe20.3.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Tal fra Den Nationale Sundhedsprofil viser, at et stigende antal ældre gerne vil kvitte tobakken.
Skræmmende: 160.000 børn og unge bruger snus18.3.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Kræftens Bekæmpelse efterlyser fokus i valgkampen og er med til at lancere en kampagne rettet mod de unge.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum