Første kommune i Region Sjælland dropper udskældt kylling
Roskilde Kommune har som den første kommune i Region Sjælland vedtaget at stoppe indkøb af hurtigvoksende kyllinger. Forslaget blev stillet af Det Konservative Folkeparti og Socialistisk Folkeparti, og blev vedtaget af Økonomiudvalget. Udfasningen begynder 1. oktober.

Beslutningen glæder dyreværnsforeningen Anima:
“Denne her kylling oplever ikke skyggen af dyrevelfærd på noget tidspunkt i dens pinefulde liv. Jeg er virkelig glad for, at Roskilde Kommune vælger at være frontløber, og sender et klart signal om, at mishandling ikke bør være på menuen,” udtaler Joh Vinding, direktør i Anima.
Dyrevelfærd skal stå i centrum
Roskilde Kommune indkøber hvert år kyllingekød for et millionbeløb, men fremover vil det ikke stamme fra de såkaldte turbokyllinger. Denne slags kylling har gennem de seneste år været genstand for massiv kritik. Det skyldes, at dyrene er avlet til at vokse så hurtigt, at mange bl.a. dør af organsvigt, før de overhovedet når slagteriet, fordi deres kroppe ikke følge med den hastige vækst. Det er den behandling af dyr, som Roskilde Kommune har besluttet ikke længere er forenelig med byens vision.
“Det gør mig stolt og glad, at vi som kommune har valgt at gå foran, når det kommer til dyrevelfærd ved at udfase turbokyllinger. Det er mit håb, at den nye politik vil inspirere andre til at gå samme vej”, udtaler en af forslagsstillerne Tina Boel, Socialistisk Folkeparti.
En af dem der stemte for forslaget var borgmester Tomas Breddam:
“I Roskilde Kommune er vi optaget af at servere måltider, der smager godt. Både kulinarisk og etisk. Derfor er jeg glad for at vi nu har besluttet, at vi ikke længere serverer hurtigt voksende kyllinger, ligesom jeg er glad for at vi serverer klimavenlige måltider.”
Udfasning er allerede i gang
Roskilde Kommune går ikke i enegang, men følger udviklingen, hvor flere og flere politikere og private virksomheder tager afstand fra de udskældte turbokyllinger. I 2023 indgik et bredt flertal i Folketinget en aftale om at stoppe indkøb af turbokyllinger i alle statslige institutioner og at arbejde aktivt for et EU-forbud.
Anima rækker nu ud til landets kommuner med en opfordring til, at de følger trop og skriver turbokyllingerne ud af fremtidige indkøbsaftaler. Dette har indtil videre medført, at også Frederiksberg Kommune forventer at vedtage en politik om at udfase de udskældte kyllinger i denne måned.
“Det er fantastisk at se, hvordan ansvaret for dyrevelfærden for kyllinger begynder at blive taget op kommunalt, og jeg er ikke i tvivl om, at vi kommer til at se andre kommuner følge trop. Forhåbentlig kan det også ruske op i de store virksomheder, der endnu ikke har taget deres del af ansvaret. Særligt hos Coop, som sidder med ansvaret for millioner af dyrs velfærd, må de lede længe efter gode undskyldninger for stadig at nægte at forpligte sig helhjertet på at få turbokyllingerne ud af køledisken.” siger Thorbjørn Schiønning, kommunikationschef i Anima.
Kontakter
Susanne HindbergKampagnemedarbejder
Tlf:42 25 24 44sh@anima.dkJoh VindingDirektør
Tlf:61 71 07 38jv@anima.dkBilleder
Anima
Anima er en dansk dyreværnsforening, som blev stiftet i 2000. Vi arbejder for, at dyr skal respekteres, ikke mishandles. Dette gælder uanset om det handler om kæledyr, landbrugsdyr, pelsdyr, forsøgsdyr eller dyr i underholdning.
Anima sætter ind, hvor der er et behov og vi arbejder målrettet for at opnå konkrete resultater for dyrene. Vi har fokus på at påvirke både politikere, virksomheder og forbrugere. Animas fornemmeste opgave er at være en stemme for dyrene, da de ikke kan tale for sig selv.
Følg pressemeddelelser fra Anima
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Anima
Dyrevenner presser Best Western: Hvor langt er I med at udfase buræg?3.7.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I 2019 lovede hotelgiganten Best Western at udfase buræg på alle deres hoteller inden udgangen af 2025. Men med kun få måneder tilbage har kæden stadig ikke meldt ud, hvor langt de er nået. Nu kræver dyrevenner, at Best Western holder deres løfte.
Helsingør løfter dyrevelfærden: Farvel til turbokyllinger26.6.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I Hamlets by har man nu taget et klart standpunkt i spørgsmålet om dyrevelfærd. Helsingør har nemlig vedtaget at stoppe indkøb af såkaldte turbokyllinger til kommunens institutioner og tilbud. Dyreværnsforeningen Anima roser beslutningen.
Dyrevenner jubler: EU forbyder minkavl20.6.2025 14:34:07 CEST | Pressemeddelelse
Minkavl bliver nu forbudt i hele EU. Det sker i kraft af, at mink i dag kom på EU’s liste over invasive arter. Dyreværnsorganisationen Anima, som i mere end 20 år har kæmpet for at lukke pelsindustrien, jubler over beslutningen og skoser samtidig den danske regering for dens planer om at underminere forbuddet ved at søge dispensation.
Kylling med øjne så store som indkøbskurve chokerer til Coop’s landsrådsmøde24.5.2025 11:39:29 CEST | Pressemeddelelse
Med en 11 meter bred kylling, en popcornmaskine og et uforglemmeligt polaroidbillede vil Anima overbevise Coop’s landsrådsmedlemmer om at presse ledelsen til at indgå en ambitiøs aftale om kyllingevelfærd. Anima mener, at ledelsen har sovet i timen.
Fødevareminister giver carte blanche til dyremishandling i hokus pokus-udspil20.5.2025 11:12:52 CEST | Pressemeddelelse
Fødevareministerens udspil til strafskærpelser på dyrevelfærdsområdet møder hård kritik fra dyreværnsorganisationen Anima, som blandt andet kritiserer udspillet for at give carte blanche til dyremishandling i erhvervsmæssig sammenhæng.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum