Forsikring & Pension

Ny analyse: Det er blevet dyrere at opstille havvindmøller

Del

Danmark har store ambitioner for havvind, som Partnerskab for Havvind støtter op om. En ny analyse viser imidlertid, at på bare to år er det blevet 13 mia. kr. dyrere at opføre en gigawatt havvind som investeringscase. Derfor er det ifølge partnerskabet afgørende, at rammevilkår for fremtidige investeringer fra virksomheder og investorer bliver forudsigelige og konkurrencedygtige – også for at kunne udvikle Danmark som Produktionsland.

Det er blevet dyrt at opstille havvind. Siden myndighederne først begyndte at udforme udbudsbetingelserne for Danmarks største havvindsudbud, er der sket meget på de finansielle markeder for havvindsudviklere og investorer. En analyse udarbejdet af PwC for Partnerskab for Havvind viser, hvordan omkostningerne er steget. Alene flaskehalse og fordyrelser af materiale og i forsyningskæden forårsaget af inflation gør det op mod 46 mia. kr. dyrere at opføre de 9 GW havvind, som er regeringens officielle mål for den kommende udbygning af dansk havvind.

Oveni det milliardbeløb kommer så yderligere milliarder som følge af højere renteomkostninger og tilsvarende større afkastkrav. Risici ved store projekter, som havvindmøller er store, herunder også usikkerheder om fremtidige elpriser og afsætningsmuligheder. Alternative og konkurrerende investeringer som f.eks. stats-og realkreditobligationer er blevet relativt mere attraktive ift. fx havvindsinvesteringer grundet højere rente.

Samlet set er det blevet langt mere risikofyldt at investere i havvind. Danmark er i konkurrence om de samme investeringer med vores nabolande og resten af verden. I sidste ende handler det også om at bevare Danmark som foregangsland på havvind på tværs af hele værdikæden fra udviklere, mølleproducenter og investorer mv.

Skal Danmarks havvindsambitioner lykkes og blive til virkelighed, er det afgørende at de danske rammevilkår for fremtidige investeringer fra virksomheder og investorer bliver forudsigelige og konkurrencedygtige. Det gælder også usikkerhed om den fremtidige elpris og usikkerhed om fremtidige muligheder for at afsætte havvindparkernes producerede strøm.

Partnerskab for Havvind har tre forslag til at styrker rammerne for at investere i Danmark og dansk havvind:


  1. Optimér risikodelingen om brintinfrastruktur og skab afklaring inden havvindudbud

  2. Etableringen af ny markedsdreven ordning for havvin
     
  3. En ny og klar strategi for dansk havvind frem mod 2040 og 2050


Citater fra organisationerne bag Partnerskab for Havvind

- Danskerne ønsker at gå forrest og investere deres pensionsmidler i grøn omstilling. Men danske pensionskroner kan selvfølgelig kun blive investeret i havvind herhjemme, hvis det samtidig sikrer et konkurrencedygtigt afkast til pensionsopsparerne. Og investeringscasen er rent ud sagt blevet forringet så meget, at vi er bekymrede. Det er helt nødvendigt, at regeringen og Folketinget skaber ordentlige investeringsrammer om danske vindprojekter - ellers går pengene uden om Danmark, siger Kent Damsgaard, administrerende direktør, F&P.

- Det haster med at få mere vedvarende energi, så vi både kan nå vores klimamål og sikre vores forsyningssikkerhed. Men det haster også, fordi det simpelthen bare bliver dyrere og dyrere, som tallene meget tydeligt viser. Materialepriser, udfordringer med forsyningskæder og meget mere er en reel udfordring både for virksomhederne, og Danmarks grønne omstilling. Vi har en strategisk interesse i at få mere havvind, og derfor bør der fra politisk hold også snart komme en strategi, der viser vejen, siger Troels Ranis, vicedirektør, Område for klima, grøn omstilling & energi, DI.

- Gevinsten for grøn strøm ligger i forbruget. Derfor skal vi have produktionen af klimavenlig strøm til at spurte om kap med forbruget. Vi skal blive meget bedre til at fortrænge fossile brændsler i opvarmning, industri og transport med strøm fra blandt andet havvindmøller. Samtidig skal vi have gang i produktionen af grøn brint, og derfor er det så vigtigt med klarhed om brintinfrastruktur, siger Thomas Aarestrup Jepsen, direktør for vedvarende energi-produktion, Green Power Denmark.

- Det er helt afgørende, at vi fastholder ambitiøse mål om at få udbygget, udviklet og investeret i den danske havvind. Det kan dog kun lade sig gøre, hvis vi sikrer de bedst mulige vilkår for Produktionsdanmark, som lige nu presses på hele værdikæden. Især produktionsleddet bliver presset, for allerede nu ser vi, at det er svært at skaffe de kvalificerede medarbejdere, som jo i sidste ende skal få møllerne op og stå, siger Emil Drevsfeldt, erhvervspolitisk chef, Dansk Metal.

- Skibsfart er en globalt orienteret branche, men for os handler havvind selvfølgelig også om Danmark og danske arbejdspladser. Skibe er afgørende for at kunne opstille og servicere havvindmøller, og havvind er igen afgørende for at vi på sigt i Danmark kan producere grønne brændstoffer i stor skala til bl.a. skibsfarten og gøre Danmark til en del af de grønne skibskorridorer, siger Jacob K. Clasen, viceadministrerende direktør, Danske Rederier.

- Havvind og brint hænger uløseligt sammen, teknisk, kommercielt og økonomisk. De stigende omkostninger for havvind har dermed også øget risikobilledet for realisering af det fulde danske Power-to-X-potentiale. Derfor er det en afgørende forudsætning, at vi kan tilvejebringe de investeringer i havvind, der kan bidrage til at gøre Danmark til en grøn stormagt indenfor både VE og PtX,” siger Tejs Laustsen Jensen, direktør, Brintbranchen.

De tre forslag uddybet:

Optimér risikodelingen af brintinfrastruktur og skab afklaring inden havvindudbud

Brintrøret er en forudsætning for, at Danmark kan blive et klimaneutralt samfund med en industri, som skaber masser af grønne arbejdspladser. Det er også en mulighed for at hjælpe resten af Europa – især Tyskland – med at nå klimamålene. 

Den netop vedtagne politiske aftale om de finansielle rammer for et brintrør i Jylland indebærer en høj forpligtigelse for brugerne, herunder havvindsudviklere. De skal kontraktmæssigt forpligte sig på 1,4 GW kapacitet i en periode på minimum 10-15 år. Men selv hvis virksomhederne indgår en sådan kontrakt, er der ingen garanti for, at staten vil bygge brintrøret. Den høje forpligtelse på 1,4 GW rummer en selvstændig udfordring. Da ingen virksomhed vil være i stand til at bære forpligtelsen alene, vil de blive afhængige af, hvordan deres konkurrenter agerer.

Partnerskab for Havvind anbefaler derfor, at der i god tid inden første budfrist i havvindsudbuddet i december 2024, er skabt klarhed om det jyske brintrør – enten hele strækningen, hvis Energinets markedsdialog viser dette, eller via opdeling i faser, hvoraf beslutning om særligt rørstrækningen i Syddanmark og til Tyskland vil sænke risikoen for 2 ud af 3 havvindsites i Nordsøen. Som led i at skabe klarhed bør staten stille garanti for, at brintinfrastrukturen bygges, hvis statens fem krav til finansiering opfyldes.
Sidst, men ikke mindst, skal vilkårene i havvindsudbuddet sikre, at bydere kan frafalde bud, hvis brintrøret ikke besluttes.

Danmark skal have en ny markedsdreven ordning for havvind

For havvindsudviklere er en sund regulatorisk arkitektur afgørende for opstillingen af havvind. Der er i den sammenhæng behov for, at myndighederne beslutter en model for, hvordan et eller flere markedsdrevne spor kan supplere statslige udbud. En markedsdrevet model som er kompatibel med EU’s statsstøtteregler, har en lang række fordele i forhold til alene statsstyret udbygning: en mere jævn udbygningskadence til fordel for værdikæden, fremme af PtX-projekter og maksimering af store mængder grøn strøm og Danmarks globale klimabidrag. Kombinationen af statslige og markedsdreven udbygning giver alle aktører forudsigelighed for udbygningen. 

 

En ny strategi for dansk havvind frem mod 2040 og 2050

Danmark har et potentiale for at etablere mindst 35 GW havvind i Nordsøen frem mod 2050. Men lige nu er der snævert fokus på at komme at mål med udbuddene frem mod 2030. Partnerskab for Havvind ser et behov for, at der udarbejdes en strategi for udbygningen af havvind efter 2030. Der er på nuværende tidspunkt ingen målsætninger for mængden af grøn energi fra havvind efter 2030. Esbjerg- og Marienborgerklæringerne udgør udelukkende hensigtserklæringer til mængden af grøn energi fra dansk havvind. Der er ingen politisk strategi for, hvordan Danmark fortsat skal udnytte havvindens ressourcer med henblik på at høste de tilhørende samfundsgevinster, som udbygningen medfører. At fastsætte Danmarks fremtidige strategi og målsætninger for havvindsudbygningen vil tage tid og ressourcer fra myndighederne. Derfor bør dette arbejdet allerede nu påbegyndes med henblik på forudsigelighed for udviklere, aktører i værdikæden og tilhørende infrastruktur.

Kontakter

Vedhæftede filer

Links

F&P er brancheorganisation for forsikrings- og pensionsselskaberne i Danmark.

Følg pressemeddelelser fra Forsikring & Pension

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Forsikring & Pension

Nu må private køre taxi på små øer – så husk forsikring1.7.2024 13:45:41 CEST | Pressemeddelelse

RETTELSE FRA TIDLIGERE UDSENDT PRESSEMEDDELELSE: FORELØBIGT FIRE ØER, OG IKKE 27, ER FRA I DAG UNDTAGET TAXILOVEN. FLERE KAN ANSØGE OM UNDTAGELSE. 4 danske småøer er nu undtaget fra taxiloven, så privatpersoner kan bruge deres private bil til at transportere passagerer mod betaling. God ide, mener Forsikringsoplysningen. Men sørg for at have forsikringen i orden, inden du bruger din bil som taxi.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye