Group CFO Tina Hørbye Christensen stopper i NIRAS
Efter tre år hos NIRAS har Tina Hørbye Christensen valgt at opsige sin stilling som Group CFO for at forfølge en karriere uden for NIRAS og tiltræde som administrerende direktør for Rejsekort & Rejseplan A/S den 1. august 2024. Tina har været ansat i NIRAS siden 2021 og har sin sidste dag i NIRAS den 12. juli.

Carsten Toft Boesen, CEO i NIRAS, udtaler:
“Tina har været en højt værdsat kollega i NIRAS og et stærkt og altid konstruktivt bidragende medlem af mit lederteam. I hendes tre år som CFO har hun sat et meget positivt aftryk på virksomheden blandt andet ved kontinuerligt at udvikle og implementere robuste strukturer og processer på tværs af geografi og funktioner. Jeg vil gerne takke Tina for hendes meget store indsats her i NIRAS; hendes lederskab, kapacitet og engagement vil blive savnet. Jeg vil også gerne benytte lejligheden til at ønske tillykke til både Tina og Rejsekort. Som virksomhed er vi stolte over at være med til at udvikle dygtige topledere, og vi må så leve med, at de også opleves som attraktive uden for NIRAS.”
”Jeg er meget stolt og taknemmelig for de muligheder, NIRAS har givet mig, hvor jeg har haft mulighed for at bidrage til positive forandringer sammen med alle mine dygtige kolleger. Jeg efterlader et NIRAS i god form med en spændende fremtid foran sig og vil gerne takke Carsten og alle mine dygtige kolleger for det tætte samarbejde,” siger Tina.
Vi vil nu påbegynde rekruttering af en erstatning for Tina.
Nøgleord
Kontakter
Carsten Toft BoesenAdministrerende direktørNIRAS
Tlf:2141 8344CTB@NIRAS.DKBilleder
Om Niras
NIRAS er blandt Skandinaviens førende, rådgivende ingeniørvirksomheder.
Med et bredt felt af ekspertiser inden for procesanlæg, industri og byggeri over energi, miljø, vand & forsyning til infrastruktur, udviklingsbistand og byplanlægning bidrager NIRAS til løsninger på en lang række af de største samfundsudfordringer.
Følg pressemeddelelser fra Niras A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Niras A/S
Nyt kapitel og ny regionsdirektør for NIRAS i Aarhus10.11.2025 08:36:49 CET | Pressemeddelelse
NIRAS i Aarhus har fået nyt hjem. Efter at være vokset ud af de tidligere lokaler på Ceres Allé, er medarbejderne nu rykket ind i det nyopførte AKSON Business Tower på Sydhavnen. Et moderne hus skabt til samarbejde og videndeling. Samtidig tiltræder Pernille Blach Hansen som ny regionsdirektør i Aarhus.
NIRAS strengthens Irish presence with integrated engineering capabilities across food & beverage and life sciences sectors3.11.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
International engineering consultancy NIRAS has consolidated its position as a major player in Ireland's process industries, offering integrated engineering and project management services to the food and beverage, brewing and distilling, and pharmaceutial and life sciences sectors.
AKSON bliver et videnshus med udsyn og ambitioner5.8.2025 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Med flytningen til det nyopførte AKSON Business Tower midt i Sydhavnskvarteret i Aarhus tager rådgivervirksomheden NIRAS hul på et nyt kapitel i byen. Indflytningen afslutter flere års planlægning og indleder et nyt kapitel med moderne rammer for fremtidens rådgivning.
Ansvarlig vandforvaltning er nøglen til industriens samfundsansvar og langsigtede drift10.4.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
En ny rapport peger på, at fødevare- og life science-producenter i Danmark i stigende grad bør tage ansvar for deres vandforbrug og spildevandshåndtering – ikke kun for at sikre stabil drift, men også for at mindske deres påvirkning på biodiversitet og lokale vandmiljøer. Øget vandindvinding og udledning fra industrien stiller nye krav til, hvordan virksomheder balancerer produktion med miljøhensyn.
NIRAS fortsætter væksten og øger investeringerne3.4.2025 06:33:15 CEST | Pressemeddelelse
Trods øget usikkerhed og omskiftelige markedsvilkår fastholdt NIRAS væksten i 2024. Strategiske opkøb har styrket den internationale position, mens investeringerne i grøn omstilling og digital udvikling, herunder AI, er videreført.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
