Afvikling af bankkontokravet vedtaget i dag – et lettelsens suk lyder i danske virksomheder
4.6.2024 10:30:29 CEST | DI - Dansk Industri | Pressemeddelelse
Siden 2017 har kravet om tvungen dansk bankkonto været et kraftigt benspænd for danske virksomheders muligheder for at hente internationale medarbejdere. I dag har Folketinget med et bredt flertal vedtaget at afvikle kravet for langt de fleste internationale medarbejdere. Overordentlig positivt, mener Dansk Industri (DI), for nu kan både det private og det offentlige mere fleksibelt hente internationale medarbejdere.

Regeringen har i dag vedtaget et opgør med kravet om, at internationale medarbejdere, der arbejder i Danmark, er forpligtet til at oprette en dansk bankkonto. Det såkaldte bankkontokrav har siden det blev indført i 2017 været en stor administrativ byrde for danske virksomheder, der ansætter internationale medarbejdere. Derfor modtager Dansk Industri nyheden med glæde.
- Det er virkelig positivt for dansk erhvervsliv, at regeringen nu delvist vil gøre op med kravet om tvungen dansk bankkonto for internationale medarbejdere. Der har været meget bøvl og administration med reglen, som har vist sig ineffektiv til at undgå omgåelse af reglerne. Der lyder helt sikkert et lettelsens suk i mange virksomheder i dag, siger vicedirektør i DI Steen Nielsen.
I øjeblikket stiger beskæftigelsen i Danmark, og DIs tal fortæller, at 9 ud af 10 af de nye medarbejdere er fra udlandet.
Med regeringens erkendelse af, at øget arbejdskraft bliver fremtidens store udfordring, ser Morten Høyer det som rettidig omhu, at reglerne nu ændres. Kravet om bankkonto har skabt meget administrativt bøvl – eksempelvis har bankerne været modvillige med at oprette bankkonti for de internationale medarbejdere, det har været tidskrævende, og de internationale medarbejdere har mødt mange forhindringer, før de kunne komme i gang på deres danske arbejdsplads. Desuden har bankkontokravet været til stort besvær for internationale korttidsansættelser, hvor der er mange eksempler på, at ansættelsen helt måtte droppes.
- Det er virkelig fornuftigt, at der kommer et opgør med bankkontokravet lige nu. Danmark har brug for mere arbejdskraft, og flere internationale medarbejdere er helt nødvendigt. Derfor er det rettidig omhu, at regeringen afvikler regler, som spænder ben for virksomhedernes og det offentliges muligheder for at hente medarbejdere hertil, siger Steen Nielsen, der håber på en positiv effekt af et lettet bankkontokrav.
- Mit håb er, at de nye regler vil betyde, at flere internationale medarbejdere kommer hurtigere på plads i de danske virksomheder og i det offentlige, siger Steen Nielsen.
Helt konkret har et bredt flertal vedtaget, kun SF, Enhedslisten, Dansk Folkeparti og Lars Boye Mathiesen stemte imod, at bankkontokravet bliver kraftigt reduceret for de mange virksomheder, der er certificeret til at kunne ansætte internationale medarbejdere på særlige betingelser. Samtidig bliver bankkontokravet lempet for andre virksomheder, der også ansætter internationale medarbejdere på danske ordninger.
Lovforslaget indeholder samtidig positive ændringer i form af en udvidelse af jobskiftereglen og øget fleksibilitet for korttidsophold. Det er ændringer, som også vil forbedre bøvlede regler for virksomhederne.
Kontakter
Yderligere information kontakt underdirektør Steen Nielsen på 2949 4557.
Billeder

Følg pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri
Ny chef for DI Teknik & Installation27.3.2026 10:15:00 CET | Pressemeddelelse
Ida Ruge-Andersen er ny chef for brancheplatformen DI Teknik & Installation, som samler virksomhederne i en branche, der spiller en central rolle i den grønne omstilling, forsyningssikkerheden og udviklingen af et moderne og modstandsdygtigt Danmark. Ida tiltræder stillingen 1. maj 2026.
DI: Danmark har brug for samarbejde i en stærk og ansvarlig regering25.3.2026 09:20:07 CET | Pressemeddelelse
Efter folketingsvalget opfordrer Dansk Industri (DI) til et bredt politisk samarbejde, der i en tid med global uro kan sikre, at Danmarks konkurrencekraft bliver styrket, så der også i fremtiden er råd og kræfter til de nødvendige investeringer i vores samfund. Det bliver dog en svær opgave at få 12 forskellige partier til at samarbejde, siger DI’s adm. direktør.
DI Life Science styrker bestyrelsen og det globale fokus24.3.2026 13:01:34 CET | Pressemeddelelse
Ny bestyrelse præsenterer klare mål midt i geopolitisk uro med fokus på konkurrenceevne og bedre handelsvilkår.
DI: Kongeligt erhvervsfremstød styrker danske virksomheder i Australien16.3.2026 06:33:18 CET | Pressemeddelelse
Rekordmange danske virksomheder er i de kommende dage med kongeparret på erhvervsfremstød i Melbourne, hvor DI i forvejen har kontor. Det er primært vedvarende energi og grønt byggeri, der er i fokus, men også virksomheder inden for life science, forsvar og fødevarer er med på fremstødet.
DI: Årets kvote 2-ansøgninger er en rigtig god nyhed for erhvervslivet15.3.2026 19:27:55 CET | Pressemeddelelse
Antallet af unge, der søger ind på de tekniske og naturvidenskabelige bacheloruddannelser via kvote 2, er gået frem med 10 procent og 8 procent sammenlignet med sidste år. Det viser tal fra Udannelses- og forskningsministeriet, efter at ansøgningsfristen udløb i dag kl. 12. Fremgangen vækker begejstring i Dansk Industri, hvis medlemmer beskæftiger mange med en teknisk og naturvidenskabelig baggrund.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum