Nye udbudstal: Antallet af huse til salg er nu det højeste i fem år
Boligsidens nye udbudstal viser, at der ved indgangen til juni var flere boliger til salg, end der var i måneden forinden, hvilket gælder for både huse, ejerlejligheder og sommerhuse.

For første gang siden sommeren 2019 er der nu over 36.000 huse til salg i Danmark.
Det fremgår af nye udbudstal fra Boligsiden, som konkret viser, at der ved indgangen til juni måned var 36.224 villaer og rækkehuse på markedet.
Således steg udbuddet af huse med 4,6 procent fra primo maj til primo juni, hvilket svarer til, at der er kommet mere end 1.600 flere huse at vælge imellem i perioden.
”Vi har før set en stigning i antallet af huse til salg fra maj til juni i tidligere år, men en stigning på 4,6 procent ligger i den høje ende,” konstaterer Birgit Daetz, som er boligøkonom og kommunikationsdirektør hos Boligsiden.
”Når udbuddet stiger, skyldes det primært to ting; enten at der bliver solgt færre boliger, eller at der sættes flere boliger til salg. Vores seneste handelstal viste, at der faktisk er godt gang i hushandlen for tiden, og vi kan samtidig se, at tilstrømningen af nye huse til salg ligger på et fint niveau. Der synes altså at herske en stor sælgerlyst blandt landets husejere, hvor der løbende sker en udskiftning i udvalget af huse til salg.”
Det gælder for samtlige af landets regioner, at antallet af huse til salg er steget fra maj til juni. Den største stigning er at finde i Region Hovedstaden, hvor der nu er kommet 6,4 procent flere huse at vælge imellem.
Her kan du se tal for udviklingen i udbuddet af villaer og rækkehuse i landets kommuner
Færre lejligheder til salg i København
Ved indgangen til juni var der i alt 7.891 ejerlejligheder til salg på landsplan, som er én procent flere, end der var til salg i måneden forinden.
Stigningen i lejlighedsudbuddet er primært drevet af Aarhus, Odense og Aalborg kommuner, hvor der er kommet henholdsvis 3,3 procent, 3,1 procent og 1,2 procent flere ejerlejligheder til salg.
Anderledes ser det ud i Københavns Kommune, som har landets største marked for ejerlejligheder. Her var der 1.852 lejligheder til salg i starten af juni, som er 5,1 procent færre, end der var til salg i starten af maj.
”Det tyder på, at der er rift om de lejligheder, der sættes til salg i København, hvor vi i den seneste tid både har set stigende priser og flere handler. Men udbuddet følger tilsyneladende ikke trop med den store efterspørgsel på ejerlejligheder i København, og primært derfor ser vi et fald i udbuddet,” siger Birgit Daetz og tilføjer:
”Det er bemærkelsesværdigt, da mange forventede, at aktiviteten ville dale betydeligt og i en længere periode som konsekvens af, at boligskatterne nu hovedsageligt er steget for ejerlejligheder i København. Men mod forventning synes der allerede at være godt gang i det københavnske ejerlejlighedsmarked igen.”
Stor årlig stigning i sommerhusudbuddet
Sommerhuskøberne havde ved indgangen til juni måned 6.612 sommerhuse at vælge imellem. Det er 7,2 procent flere sommerhuse i udbud sammenlignet med for en måned siden.
Og sammenlignet med samme tidspunkt sidste år er der nu væsentligt flere valgmuligheder på sommerhusmarkedet. Således er sommerhusudbuddet steget med 36,7 procent siden primo juni sidste år, hvilket svarer til knap 1.800 flere sommerhuse på markedet.
”Generelt er der flere boliger til salg nu, end der var samme tidspunkt sidste år. Og det skyldes især, at der i dag er en større sælgerlyst. For sommerhusene specifikt handler det også om, at der løbende er faldet mere ro på markedet, hvor tempoet nu i højere grad minder om tiden fra før de hæsblæsende coronaår.”
Udvikling i antallet af boliger til salg:
Region |
Antal boliger til salg primo juni 2024 |
Månedlig ændring |
Årlig ændring |
Villaer og rækkehuse |
36.224 |
4,6% |
16,9% |
Ejerlejligheder |
7.891 |
1,0% |
16,5% |
Sommerhuse |
6.612 |
7,2% |
36,7% |
Kilde: Boligsiden
Nøgleord
Kontakter
Har du brug for yderligere kommentarer eller tal for de(n) kommune(r), du dækker. Kontakt kommunikationsdirektør Birgit Daetz, bcd@boligsiden.dk. Telefon: 21210284
Billeder
Hvem er Boligsiden.dk?
På Boligsiden.dk gør vi det nemt for boligkøbere at finde den bolig, de er på jagt efter. Selskabets aktionærer er ejendomsmæglere, ejendomsmæglerkæder og Dansk Ejendomsmæglerforening. Boligsidens Markedsindeks viser aktuelle nøgletal om boligmarkedet, og statistikkerne er baseret på indberetninger fra samtlige af ejendomsmæglernes boligsalg. Boligsiden.dk udgiver løbende artikler om boligmarkedet på www.boligsiden.dk/nyheder og udsender hver måned en række faste pressemeddelelser med udgangspunkt i udviklingen i handelsaktiviteten, salgspriser, salgstid, nedslag og boligudbud.
Følg pressemeddelelser fra Boligsiden
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Boligsiden
Salget af huse i juli når ny rekord i flere dele af landet21.8.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Boligsidens nye handelstal for juli viser usædvanlig mange salg af huse i sommermåneden. På landsplan er der tale om det næsthøjeste resultat for juli, og i fire landsdele er der nået ny rekord i hussalget. Det gælder særligt i Jylland.
Ny prisrekord: Et sommerhus i Danmark koster nu 2 millioner kroner14.8.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Nye juli-tal fra Boligsidens Markedsindeks viser, at den gennemsnitlige salgspris for sommerhuse i Danmark for første gang ligger på to millioner kroner.
Nye tal: Laveste antal ejerlejligheder til salg i København i 12 år6.8.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Nye udbudstal fra Boligsiden viser, at der er få ejerlejligheder til salg i Københavns Kommune. Ved indgangen til august kan lejlighedskøberne vælge mellem 1.165 ejerlejligheder til salg, hvilket er det laveste niveau, der er registreret i Boligsidens statistik.
Vi har købt boliger for 148 milliarder kroner i første halvår31.7.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Boligmarkedet har været tæt på rødglødende i første halvår af 2025. I årets første seks måneder er der handlet boliger for over 148 milliarder kroner. Kun i 2021 er der omsat for så højt et beløb i første halvår. Det viser ny opgørelse fra Boligsiden.
Danskerne køber bolig i stor stil: Næstflest handler i 1. halvår 202517.7.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
49.464 boliger har skiftet ejer i første halvår 2025, viser Boligsidens nye handelstal for juni. Det er det næsthøjeste resultat for antal boligsalg i perioden i hele Boligsidens statistik.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum