SPAR i Hasle får ny købmand
Efter mere end 25 år i spidsen for SPAR Hasle overdrager Jens Emil Jensen den 1/7 nøglerne til René Nielsen, der har været en dedikeret medarbejder i butikken siden april 2023.

Et generationsskifte er nu på plads i SPAR Hasle. Butikken, som har ligget der i mere end 350 år, og været ejet af den samme familie i omtrent 100 år siden, er nu klar til, at der kommer nye kræfter til og overtager butikken.
Jens-Emil Jensen er tredje generation i butikken, der har været en integreret del af Bornholms hjerte siden 1920’erne, men nu er han klar til at give nøglerne videre til en ny købmand.
René Wang Nielsen kommer med frisk energi og nye ideer til SPAR Hasle. På de 15 måneder, han har været i butikken, har René allerede gjort sig bemærket med sin passion for detailhandel og engagement i lokalsamfundet.
"Jeg er virkelig begejstret for at være en del af SPAR Hasle og ikke mindst Bornholms samfund," siger René Nielsen, der også takker Købmændenes Erhvervsdrivende Fond, KFI, for samarbejdet i forbindelse med generationsskiftet
"Jeg føler mig privilegeret over den tillid, som Jens Emil har vist mig fra dag ét, og jeg ser frem til at fortsætte vores gode samarbejde," fortsætter han.
Før René Wang Nielsen kom til SPAR Hasle, havde han en lang erfaring fra restaurationsbranchen.
Selv om René bliver købmand og får ansvaret for butikken fra den 1/7, vil kunderne stadig møde Jens Emil i butikken. Han fortsætter nemlig som medarbejder. Denne glidende overgang er et symbol på det gode samarbejde mellem den ældre generation og den nye generation, og samtidig en garanti for kontinuitet i butikken, som i øvrigt har gennemgået en større modernisering de seneste måneder.
”Vi lavede en makeover i februar. Vi gav butikken et nyt udseende indvendigt, og vi introducerede det populære ”Det Kolde Køkken”-koncept, hvor kunderne kan købe frisksmurte sandwich og andet. Det har vi gjort, fordi vi synes, at det er afgørende for os at holde trit med udviklingen og fortsat være relevante for vores kunder," siger Jens Emil, der også understreger: "Jeg har fuld tillid til René og hans evne til at lede butikken ind i fremtiden."
I forbindelse med generationsskiftet vil det blive fejret nede i butikken lørdag den 29/6, hvor alle er velkomne til at kigge forbi. Både den afgående og den kommende købmand vil være til stede på dagen, hvor der både vil være lidt til ganen, sjov for børn og barnlige sjæle samt skarpe tilbud hele weekenden i butikken.
Kontakter
PRESSEKONTAKTDagrofa Koncernkommunikation
Tlf:72332323presse@dagrofa.dkBilleder

Følg pressemeddelelser fra Dagrofa ApS
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dagrofa ApS
Ny pony på vej til Herslev Rideklub – takket være SPARs støtte til det lokale11.7.2025 08:27:24 CEST | Pressemeddelelse
Donation fra SPAR giver nyt håb til den lokale rideklub i Herslev – og styrker fællesskabet blandt børn og frivillige.
Sommeren byder på generationsskifte i SPAR Horne7.7.2025 10:44:08 CEST | Pressemeddelelse
Efter 26 år i spidsen for SPAR Horne har Carsten og Gitte Bøgedal den 1. juli 2025 overdraget nøglerne til svigersønnen Emil Christensen, der har været en fast del af butikken siden 2005.
Ny adm. dir. i Aarstiderne vil give flere lyst til at spise mere grønt og økologisk3.7.2025 10:00:03 CEST | Pressemeddelelse
Dorte Tandrup brænder for at gøre gode råvarer, økologi og grønne måltider mere tilgængelige for flere. Til august får hun mulighed for at arbejde med netop den dagsorden, når hun indtræder som ny administrerende direktør i den økologiske pionérvirksomhed Aarstiderne A/S.
Dagrofa Foodservice er ny fødevareleverandør til Danske Diakonhjems plejehjem1.7.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Fødevaregrossisten Dagrofa Foodservice er den nye centrale fødevareleverandør til Danske Diakonhjem, der er Danmarks største private aktør inden for plejehjem og friplejehjem. Indkøbsaftalen er flerårig og skal bl.a. sikre den bedst mulige mad for beboerne og balance i køkkenbudgetterne.
Dagrofa og Wolt vil sammen nå professionelle køkkener og flere forbrugere – ambitionen er trecifret millionvækst27.6.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Sammen vil Dagrofa og Wolt udnytte det unikke samarbejde mellem detail og foodservice som Dagrofa kan tilbyde. Flere dagligvarebutikker online og lynhurtig levering til både private og nu også professionelle kunder. Målet er en trecifret millionvækst.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum