Aarhus Øje er hovedsponsor for kunstevent til fordel for psykisk sygdom.
Til sommer lander 30 elefantskulpturer, dekoreret af kunstnere, i Aarhus med Aarhus Øje som hovedsponsor. Det farvestrålende event sætter fokus på psykisk sygdom.
Det, man ikke taler om og som derfor kommer til at fylde alt for meget, har sit eget klare, billedlige udtryk: Elefanten i rummet. Vi skal tale om, hvordan vi har det og særligt om psykisk sygdom. Det er det, der er grundideen bag sommerens vigtigste kunstevent Find Elefanten – Oplev Aarhus: Til juni lander 30 fantastiske elefantskulpturer, dekoreret af lokale, nationale og internationale kunstnere, i Aarhus. Kunsteventet er skabt i et samarbejde mellem Aarhus Kommune, den britiske organisation Wild In Art og Psykiatrifonden.
Når de 30 kunstneriske elefanter kommer ud at stå i Aarhus’ gader, parker og attraktioner fra den 19. juni og ni uger frem, sker det takket være stor opbakning fra Aarhus’ erhvervsliv, og Aarhus Øje ser det som både en attraktiv og meningsfuld mulighed at være eventets hovedsponsor.
”Det ligger vores hjerter utroligt nært, at vi kan være med til at sætte fokus på psykisk sygdom. Derudover er find elefanten – Oplev Aarhus et fantastisk initiativ, som er helt i tråd med vores vision om at fortælle om Aarhus og vise vores smukke by frem. Så derfor er vi meget stolte af at være hovedsponsor,” fortæller Claus Hommelhoff, der er en del af ejerkredsen bag Aarhus Øje.
Tal om det
Psykiatrifonden, der står bag Find Elefanten – Oplev Aarhus, sætter stor pris på, at Aarhus Øje har valgt at være hovedsponsor.
”Aarhus Øje er et pragtfuldt nyt vartegn for byen og i både bogstavelig og overført forstand en enorm oplevelse. Det glæder mig meget, at Aarhus bakker så stærkt op om Find Elefanten – Oplev Aarhus og dermed om grundtanken, nemlig at vi skal tale om det, der er svært og om psykisk sygdom, for i det øjeblik, vi gør det, finder vi ud af, at vi ikke er alene og at der er hjælp at hente”, siger Psykiatrifondens direktør Marianne Skjold.
Fakta og baggrund
Aarhus Øje er en oplevelse ud over det sædvanlige. Du kan komme helt tæt på livet under havoverfladen, gå på opdagelse i Aarhus’ vartegn, blive klogere på, hvordan man bygger Danmarks højeste bygning – og naturligvis komme helt op i toppen af Aarhus Øje og nyde udsigten i 142 meters højde.
Find elefanten – oplev Aarhus er skabt af Psykiatrifonden og Wild in Art i partnerskab med Aarhus Kommune.
Eventet er lavet sammen med en lang række lokale partnere og bygger på den stærke tradition for kultur og åbent byliv i Aarhus.
Psykiatrifonden er en privat, sygdomsbekæmpende organisation, der kæmper for, at alle mennesker med psykisk sygdom og de, som er i risiko for at få det, mødes med forståelse og får den hjælp og rådgivning, de har brug for. I tide.
Wild in Art er en førende organisation inden for offentlige kunstbegivenheder og kreative projekter verden over. Gennem inkluderende og farverig kunst hjælper Wild in Art organisationer og andre partnere med at sætte fokus på specifikke emner.
Læs meget mere på Find Elefanten – Oplev Aarhus
Nøgleord
Kontakter
Sarah BossPressechef
Tlf:23712688scb@psykiatrifonden.dkBilleder
Følg pressemeddelelser fra Psykiatrifonden
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Psykiatrifonden
Psykiatrifondens rådgivning: Nedbrud vækker uro29.11.2024 13:57:28 CET | Pressemeddelelse
Psykiatrifondens rådgivere har talt med flere mennesker, der følte angst og uro i forbindelse med nedbruddene, der har forstyrret togtrafik og telefoni.
Psykiatrifondens rådgivning: Nedbrud vækker uro29.11.2024 13:00:00 CET | Pressemeddelelse
Psykiatrifondens rådgivere har talt med flere mennesker, der følte angst og uro i forbindelse med nedbruddene, der har forstyrret togtrafik og telefoni.
Blind vinkel på mænds psykiske problemer19.11.2024 06:30:00 CET | Pressemeddelelse
Når mænd græder, er der ingen, der ser det. Når mænd har det psykisk svært, får de ofte lov til at gå alene, og for tre gange flere mænd end kvinder ender det på den værste måde – med selvmord. I dag er det Mændenes Internationale Dag, og for Psykiatrifonden er det afgørende, at vi får bedre data om mænds psykiske helbred, for lige nu handler vi i blinde.
Lykkes sammenlægningen af somatik og psykiatri, redder den liv15.11.2024 13:39:04 CET | Pressemeddelelse
En sammenlægning af somatik og psykiatri kan blive det afgørende opgør med årtiers ulighed og overdødelighed, mener Psykiatrifonden efter at sundhedsreformen i dag blev præsenteret. ”Den virkelige patient fejler ofte noget fysisk og psykisk på samme tid, og det skal fremtidens sundhedsvæsen indrettes efter. Integrationen skal være så gennemgribende, at somatikken og psykiatrien helt naturligt behandler de samme patienter - sammen”, siger Marianne Skjold, direktør i Psykiatrifonden.
Syv ud af ti børn af forældre med psykisk sygdom får ingen hjælp5.11.2024 06:05:00 CET | Pressemeddelelse
På trods af bred anerkendelse af, at børn af forældre med psykisk sygdom er særligt sårbare, modtager næsten syv ud af ti ingen støtte. En ny rapport kortlægger de mange forhindringer, der fortsat står i vejen for at hjælpe børnene. TrygFonden og Psykiatrifonden vil skabe de nødvendige forandringer med indsatsen ’Grib børnene’, som handler om at udvikle tiltag, der hjælper børn og deres familier til at få den rette støtte i en svær situation.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum