Stor interesse ved Åbent Hus på Ishøj Kulturskole
Mange lagde vejen forbi til Åbent Hus på Ishøj Kulturskole onsdag den 29. maj for at opleve kulturskolens fællesskab med musik, dans, billedkunst og teater

Igen i år fyldte Ishøj Kulturskole huset med liv og aktivitet til Åbent Hus, hvor der blev prøvet musikinstrumenter, dans og billedkunst. Der var også rig mulighed for at hilse på kulturskolens lærere, som man kunne få en snak med om undervisningen, som man kan tilmelde sig efter sommerferien.
Arrangementet startede med en koncert med kulturskolens Strygerteam og elever fra tre 2. klasser fra Vejlebroskolen samlet i et stort fællesorkester. De tre 2. klasser havde om formiddagen mødtes til en hyggelig orkesterdag på kulturskolen, hvor de prøvede at spille på to forskellige instrumenter, og hvor de sang sammen i et stort fælles kor. Nye små og store fællesskaber blev dannet på kryds og tværs.
Den store interesse ved Åbent Hus lover godt for et rigt fritidsliv med kreative fællesskaber, som Ishøj Kulturskole glæder sig til at byde både nye og gamle elever velkommen til efter sommerferien.
FAKTABOKS: Tilmelding til Ishøj Kulturskole
Kulturskolen er åben for tilmelding til sæson 2024-2025 med start 1. september 2024.
Tilmeld dig på ishojkulturskole.dk eller ring på tlf. 4357 6060.
Du er også altid velkommen til at komme forbi kontoret på Vejledalen 9, 2635 Ishøj og få en snak om mulighederne og evt. hjælp til tilmelding.
ISHØJ KULTURSKOLE tilbyder undervisning i dans, musik, teater og billedkunst for alle aldre. Uanset om du er nybegynder eller øvet, er der plads til dig på kulturskolen.
Når du går til undervisning på kulturskolen, bliver du en del af et fællesskab, hvor du får unikke oplevelser, spiller og optræder, oplever koncerter og udstillinger, hygger og har det sjovt sammen med andre.
Billeder
Følg pressemeddelelser fra Ishøj Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Ishøj Kommune
Prisbelønnet socialt initiativ skaber jobs lokalt27.10.2025 09:26:35 CET | Pressemeddelelse
Hans Majestæt Kongen besøgte i august Code of Care på Bredekærgård i Ishøj i anledning af, at organisationen modtager Kongeparrets Socialpris
Ishøj har fået et nyt seniorråd ved fredsvalg21.10.2025 13:12:03 CEST | Pressemeddelelse
Alle interesserede Ishøj-borgere, der havde meldt sig som kandidat til Ishøj Seniorråd er nu automatisk valgt uden afstemning ved et fredsvalg. Derfor bliver der ikke valg til Ishøj Seniorråd den 18. november
Ishøj Kommune er Østdanmarks bedste idrætskommune21.10.2025 13:05:56 CEST | Pressemeddelelse
DIF kårer i en ny kommuneundersøgelse Ishøj Kommune til Østdanmarks bedste idrætskommune. På landsplan er Ishøj hoppet fra en 28. plads til en 7. plads siden 2021
Fortæl, hvor meget du bevæger dig - du kan vinde 10.000 kroner9.10.2025 09:40:11 CEST | Pressemeddelelse
Går du ture? Eller dyrker en idræt i fritiden? Ishøj Kommune indgår i Danmarks største måling af bevægelse, og der er brug for dine svar
Fra gulv til loft: Ishøjs musikteater genopstår i nye rammer30.9.2025 14:33:17 CEST | Pressemeddelelse
Efter en omfattende modernisering er Kulturium Musikteater nu klar til at byde publikum velkommen tilbage. Salen har gennemgået en gennemgribende transformation, hvor både komfort og æstetik er blevet løftet markant – fra gulv til loft.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum



