Lederne om nyt udspil om unges fritidsjob: En tiltrængt styrkelse af unges muligheder
Nyt politisk udspil om fritidsjob til unge modtages med glæde hos Lederne, som længe har efterlyst bedre muligheder for, at virksomheder kan tilbyde fritidsjob til unge – også til den gruppe unge, som ellers har svært ved at få fodfæste på jobmarkedet.

Det er vigtigt, at unge får et fritidsjob. Undersøgelser viser, at mange unge med fritidsjob får højere karakterer, har en mere stabil tilknytning til både arbejdsmarkedet eller uddannelsessystemet og begår mindre kriminalitet.
Derfor er der i dag glæde hos Lederne over regeringsudspillet ”Flere unge skal have et fritidsjob”, som netop er præsenteret. Der er i udspillet lagt op til at luge ud i nogle af reglerne, så unge kan tilbydes flere arbejdsopgaver end i dag. For eksempel er det en del af udspillet, at unge mellem 13 og 14 år skal have lov til at varetage de samme arbejdsopgaver, uanset om de arbejder i det offentlige eller private. Og at unge gerne må betjene ufarlige maskiner, så for eksempel 15-årige må operere en softicemaskine – uanset om man har afsluttet en 9. klasse eller ej.
”Med de nye regler kan ledere nu nemmere tilbyde unge endnu flere forskellige og varierede opgaver og fritidsjobmuligheder end tidligere. Og forhåbentlig vil de nye muligheder få flere unge til at vælge et fritidsjob. Det vil være ubetinget godt. Både for lederne og de unge. For arbejde og fritidsjob er nøglen til virkelig mange gevinster for de unge – blandt andet bedre trivsel og udvikling af personlige kompetencer. Og vi ved, at bare ganske få timers arbejde om ugen kan gøre kolossal forskel,” siger Lars Bo Henriksen, uddannelses- og ligestillingspolisk chef hos Lederne.
Han fremhæver også, at fritidsjob samtidig er en god mulighed for ledere til at rekruttere nutidens og fremtidens medarbejdere, og at det kan få flere unge til at se de forskellige veje, man kan gå på arbejdsmarkedet og i uddannelse.
Samtidig er bedre adgang til fritidsjob en del af løsningen for de unge, der har svært ved at finde vej gennem uddannelsessystemet. I dag er cirka 43.000 uden uddannelse og job. Det er en sammensat gruppe, der kræver vidt forskellige indsatser. Men i og med at unge med fritidsjob i højere grad har tilknytning til arbejdsmarkedet og hurtigere optages på en ungdomsuddannelse, kan fritidsjob være med til at få nogle på rette vej.
Han suppleres af Kim Melander Jensen, der er politisk chef for arbejdsmiljø og arbejdsliv hos Lederne. Han ser frem til, at vi får moderniseret de arbejdsmiljøregler, der i dag spænder ben for at unge kan få et fritidsjob.
”Arbejdsmiljøregler er nødvendige for de unges sikkerhed og trivsel. For unge skal selvfølgelig ikke arbejde med farlige maskiner og udsættes for forhold, som kan udgøre en risiko for dem. Men mange af de eksisterende regler giver ikke mening. Det gælder eksempelvis nogle af de nuværende regler for hvilke typer opgaver, de unge kan varetage.”
Regeringen nedsætter nu et ungepartnerskab om fritidsjob, og Lederne ser frem til at bidrage med blandt andet organisationens 134.000 medlemmers viden om de mange muligheder.
Nøgleord
Kontakter
Yderligere oplysninger:
Lise Møller Aarup, presserådgiver hos Lederne - mo.: 24 23 51 50
Billeder
Følg pressemeddelelser fra Lederne
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Lederne
LEGO-topchef Niels B. Christiansen er Årets Leder 202520.11.2025 12:20:17 CET | Pressemeddelelse
Med en kombination af analytisk skarphed og evnen til at få sine medarbejdere med sig, har Niels B. Christiansen skabt ekstraordinære resultater som adm. direktør i LEGO Koncernen.
De fleste er glade for deres leder17.11.2025 09:05:59 CET | Pressemeddelelse
Otte ud af ti danskere har et godt forhold til deres nærmeste leder. Det viser en ny stor undersøgelse af relationen mellem medarbejdere og ledere.
I nogle kommuner er faglærte unge næsten forsvundet13.11.2025 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Der er markante forskelle på, hvor mange unge der vælger en erhvervsuddannelse, alt efter hvor i landet de er vokset op. I Gentofte Kommune nord for København tager 35 unge en gymnasial uddannelse for hver én, der vælger en erhvervsuddannelse. I Morsø Kommune på Mors er billedet markant anderledes – her er der lige mange unge, der tager en erhvervsrettet uddannelse, som unge der vælger gymnasiet. Tallene viser en tydelig geografisk skævhed i, hvor de kommende faglærte skal findes, og hvor manglen risikerer at blive størst i fremtiden. ”Vi ser to scenarier udspille sig på samme tid. I nogle dele af landet vælger langt de fleste unge gymnasiet, mens erhvervsuddannelserne har svært ved at tiltrække elever. I andre egne er det mere jævnt fordelt. Det betyder, at vi i fremtiden kan stå med meget forskellige udfordringer – både for arbejdsmarkedet og for de lokale erhverv,” siger uddannelsespolitisk chefkonsulent Nina Christine Schwarz fra Lederne. Størst skævhed nord for København Især komm
CV’et er stadig nøglen til drømmejobbet3.11.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Ledere lægger vægt på sammenhæng og ægthed i dit CV – korte ansættelser skal forklares.
Lederne: Gaver til alle – men svar på de store spørgsmål efterlyses23.10.2025 14:00:43 CEST | Pressemeddelelse
I Finanslovsaftalen for 2026 er der gaver til alle samt vigtige tiltag for klimasikring og for seniorerne på arbejdsmarkedet. Men svarene på de store spørgsmål skubber regeringen foran sig.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

