Dansk Metal: Godt udgangspunkt for flere faglærte unge
3.6.2024 10:31:40 CEST | Dansk Metal | Pressemeddelelse
Regeringens udspil om fritidsjob giver unge faglærte en stor skattelettelse. Dansk Metal forventer, at udspillet samlet set kan føre til flere faglærte - men det kræver, at politikerne åbner mere op for fritidsjob i industrien.

”Vi ved, at når unge mennesker får øjnene op for, hvor spændende jobs der findes i industrien, så bliver de inspireret til at vælge de uddannelser. Derfor er det godt, at regeringen nu præsenterer en pakke, som forhåbentligt kan skabe et større arbejdsmarked i industrien for unge. Det er den helt rigtige vej til at skabe en større fødekæde til de fede, faglærte uddannelser, hvor man tjener godt og er sikker på at få et spændende job,” siger Kasper Palm, som er forbundssekretær og ansvarlig for uddannelse i Dansk Metal.
Dansk Metal vil i den kommende tid presse på for, at der bliver åbnet mere op for fritidsjob i industrien.
”Regeringens udspil er et fornuftigt udgangspunkt, men hvis det rent faktisk skal føre til flere fritidsjob i industrien, bliver politikerne også nødt til at sørge for, at reglerne bliver mere tidssvarende. Ellers er det ikke en reel mulighed for industrivirksomhederne at få flere unge i fritidsjob. Så det kommer vi til at følge tæt,” siger Dan Mikkelsen, som er souschef i Dansk Metals Miljø- og Socialsekretariat.
Dansk Metal roser den skattelettelse, som regeringen giver de unge, når de ikke længere skal betale arbejdsmarkedsbidrag.
”Det er en stor fordel for de unge, der tager et fritidsjob, men det er jo også virkelig noget, som lærlinge og elever under 18 år kommer til at mærke. Regeringen fortjener ros for at give en håndsrækning til unge faglærte,” siger Kasper Palm.
Dansk Metal er skuffet over, at regeringen ikke bruger den her anledning til at ligestille unge på SU og på erhvervsskoler, der tager fritidsjobs. Lærlinge og elever fra erhvervsuddannelser må nemlig ikke tjene én krone ud over deres lærlingeløn, før de mister retten til gratis a-kasse under deres uddannelse. Studerende på SU må derimod tjene op til omkring 24.500 kroner om måneden.
”Det er totalt uretfærdigt, og reglerne giver ingen mening. Det bliver politikerne nødt til at få lavet om – og vel at mærke med tilbagevirkende kraft. Vi forventer, at vi alene i Dansk Metal har 600 unge medlemmer, som bliver ramt af det i år, og som skal betale mange tusinde kroner tilbage, fordi de har haft et fritidsjob. Samtidigt med at politikerne efterlyser øget arbejdsudbud, bliver de unge mennesker straffet for at tage et fritidsjob. Det er skuffende, at regeringen ikke bruger den her anledning til at få det rettet op,” siger hovedkasserer i Dansk Metal John Larsen.
Kontakter
Rasmus Thye LynghøjPressechefDansk Metal
Tlf:30 76 71 27raly@danskmetal.dkFølg pressemeddelelser fra Dansk Metal
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dansk Metal
DI legitimerer angreb på den danske model18.3.2026 16:57:56 CET | Pressemeddelelse
Det er dybt skuffende, at DI nu fører skræmmekampagne mod, at lønmodtagerne får store bededag tilbage som helligdag.
Dansk Metal: Stort potentiale for kunstig intelligens på værkstederne16.3.2026 10:37:45 CET | Pressemeddelelse
En ny undersøgelse foretaget blandt Dansk Metals tillidsrepræsentanter viser, at kunstig intelligens gør produktionen mere effektiv. Samtidig er der mange, der ikke bruger kunstig intelligens på arbejdspladsen, og det vidner om et stort potentiale for Produktionsdanmark, mener Dansk Metals erhvervspolitiske chef, Emil Drevsfeldt Nielsen.
Socialdemokratiet rammer plet med pensionsforslag5.3.2026 13:23:21 CET | Pressemeddelelse
Dansk Metal roser Socialdemokratiets forslag om, at unge lønmodtagere skal have den samme andel af livet på pension som ældre generationer.
Ny EU-plan skal sikre en stærkere europæisk industri og et mere sikkert Europa4.3.2026 14:15:33 CET | Pressemeddelelse
Sikkerhed og arbejdspladser skal følges ad i den nye plan for fremtidens industri i EU, der netop er præsenteret.
Stor forskel på Øst- og Vestdanmark, når det kommer til unge fritidsjobbere26.2.2026 05:15:00 CET | Pressemeddelelse
Hver fjerde industrivirksomhed vest for Storebælt har ansat en ungarbejder. Det gælder kun for omkring 7 procent på Sjælland. Det viser en analyse fra Dansk Metal.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum